Wilson-Gorman Tariff of 1894 (også kaldet Income Tax Act of 1894) var et lovforslag vedtaget af Kongressen, der reducerede toldsatserne på visse importvarer til USA. Den endelige version sænkede tolden en smule, men tilføjede en række andre bestemmelser. En af disse var en 2 % føderal indkomstskat på 2 %. Andre varer som kul, tømmer og uld blev føjet til den toldfrie liste, mens sukker blev fjernet fra den toldfrie liste (hvor det havde været medtaget som følge af McKinley-tariffen fra 1890). Debatter om toldsatser havde været i gang, siden Amerika blev et land. Efterhånden som USA blev mere og mere industrialiseret, blev debatterne mere ophedede. Loven var et forsøg fra Demokraternes side på at hjælpe landet med at komme sig efter panikken i 1893, en alvorlig økonomisk depression. Den forsøgte at opnå dette ved at sænke toldsatserne og kompensere for tabet af indtægter ved hjælp af en føderal indkomstskat. De mente, at hvis USA sænkede toldsatserne, ville andre lande også gøre det. De mente også, at de kunne gennemtvinge en direkte skat på personlig indkomst. Loven nåede ikke nogen af sine mål. Et år senere blev den ophævet ved højesteretsafgørelsen Pollock v. Farmers' Loan & Trust Co. som værende forfatningsstridig. Indirekte var toldsatsen en medvirkende årsag til den spansk-amerikanske krig.

Baggrund

Wilson–Gorman-tarifloven blev vedtaget i en periode med stor økonomisk og politisk uro. Efter panikken i 1893 var arbejdsløsheden høj og presset for økonomisk reform voksede. Demokraterne, med præsident Grover Cleveland som forkæmper for lavere toldsatser, ønskede at afhjælpe den økonomiske krise ved at mindske importtold og samtidig finde nye indtægtskilder til staten.

Hovedindhold

  • Toldsatsændringer: Loven medførte kun moderate sænkninger af visse toldsatser efter at være blevet ændret kraftigt i Senatet. Nogle råvarer som kul, tømmer og uld blev nævnt i forbindelse med toldfrihed, mens andre varer som sukker blev fjernet fra favoritterne, hvilket ændrede handelsvilkårene for producenter og importører.
  • Indkomstskat: Loven indførte en føderal indkomstskat på 2 % som en måde at genvinde de indtægter, der gik tabt ved toldsænkningen. Skatten var rettet mod personlige indkomster over visse grænser og var et af de mest omstridte punkter i loven.
  • Andre bestemmelser: Dækkede ændringer i toldlisten og administrative bestemmelser, som påvirkede både industrielle og landbrugsinteresser.

Politiske konsekvenser

Loven splittede det politiske landskab. Mange Demokrater havde ønsket mere gennemgribende toldreform, men Senatets ændringer og kompromiser førte til utilfredshed i partiet. Resultatet var en alvorlig tilbagegang for partiet ved kongresvalget i 1894, hvor Republikanerne gjorde store gevinster. Loven viste også, hvor vanskeligt det var at forene regionalt modsætningsforhold mellem industristaternes interesser og landbrugsinteresserne i syd og vest.

Retslig skæbne og eftervirkninger

Indkomstskatten i Wilson–Gorman-loven blev kort tid efter slået ned af højesteret i Pollock v. Farmers' Loan & Trust Co. (1895), der fandt, at den udgjorde en direkte skat og derfor skulle være fordelt efter befolkning mellem staterne, hvilket indtil da ikke var sket. Afgørelsen gjorde føderal, progressiv indkomstbeskatning vanskelig at gennemføre, indtil man vedtog det 16. amendment i 1913, som eksplicit gav Kongressen kompetence til at opkræve indkomstskat uden forholdsmæssig fordeling.

Økonomisk og udenrigspolitisk betydning

Økonomisk bidrog loven kun i begrænset omfang til at afhjælpe depressionsvirkningerne. De beskedne toldsænkninger hjalp ikke til at stimulere en hurtig bedring, og uroen gjorde det lettere for oppositionspartier at mobilisere utilfredsheden. På udenrigspolitisk plan har historikere peget på, at ændringer i toldpolitikken — især omkring sukker og handelsinteresser i Caribien — var én af flere faktorer, der forstærkede amerikanske økonomiske interesser i Cuba og dermed indirekte medvirkede til den politik, som førte frem til den spansk-amerikanske krig i 1898.

Opsummering

  • Wilson–Gorman-tariffen var et forsøg på at kombinere lavere toldsatser med en ny føderal indtægtskilde.
  • Loven indeholdt begrænsede toldnedsættelser og en omstridt 2 % indkomstskat.
  • Den blev politisk kostbar for Demokraterne og blev i praksis undermineret af højesterets afgørelse i Pollock, indtil den forfatningsmæssige vej blev ryddet af 16. amendment i 1913.