Pollock v. Farmers' Loan & Trust Co
Pollock v. Farmers' Loan & Trust Company, 157 U.S. 429 (1895), var en skelsættende afgørelse truffet af USA's højesteret. I en 5-4 afgørelse fastslog Domstolen, at den føderale indkomstskattelov fra 1894 var forfatningsstridig. Pollock-afgørelsen blev omstødt ved vedtagelsen af det sekstende ændringsforslag til USA's forfatning.
Baggrund
Artikel I, afsnit 2 i USA's forfatning krævede, at de direkte skatter skulle fordeles mellem staterne efter befolkningstal. Fordeling efter befolkningstal viste sig at være et næsten umuligt, ujævnt og uretfærdigt krav til skatteopkrævning, da staterne havde forskellige befolkningstal. En indkomstskat er en direkte skat. Den føderale regering var derfor afhængig af told og andre indtægtskilder.
Under borgerkrigen vedtog den føderale regering en lov om indkomstskat for at finansiere krigen. I 1862 underskrev Abraham Lincoln et lovforslag, der krævede en skat på 3 % på indkomster mellem 600 og 5.000 dollars, 7,5 % på indkomster mellem 5.000 og 10.000 dollars og 10 % på indkomster over 10.000 dollars. Lovforslaget blev erklæret forfatningsstridigt i 1872, da det blev ophævet.
I 1894 indførte Kongressen en personlig indkomstskat som en del af Wilson-Gorman Tariff Act. Præsident Grover Cleveland var utilfreds med lovforslaget, men lod det passere uden sin underskrift. Alle indtægter over 4.000 dollars blev pålagt en skat på 2 %. Det var den første føderale indkomstskat i USA i fredstid. Den blev straks anfægtet med den begrundelse, at forfatningen krævede, at direkte skatter skulle opkræves i forhold til de enkelte staters befolkningstal (kaldet fordeling). Den amerikanske regering har tidligere opkrævet skatter, men det var indirekte skatter (f.eks. på whisky, vogne og andre varer).
Fakta
Gorman Tariff Act fra 1894 krævede en afgift på 2 % på alle "gevinster, overskud og indkomster" over 4.000 dollars i en periode på fem år. Aktionærerne i Farmers' Loan & Trust Co. med hjemsted i New York skulle betale den krævede skat. Desuden skulle de give en liste med navnene på aktionærerne til Bureau of Internal Revenue.
En aktionær, Charles Pollock, der boede i Massachusetts og ejede ti aktier, sagsøgte selskabet. Han ønskede ikke, at de skulle betale skatten. Han tabte sin sag i de lavere retsinstanser og appellerede til Højesteret, som indvilligede i at behandle sagen. Højesteret gav Pollick ret og erklærede toldloven (afsnit 27 til 37) for forfatningsstridig.
