Pollock-sagen (1895): Højesteretsdom om føderal indkomstskat
Pollock-sagen (1895): Højesterets dom om føderal indkomstskat, afgørelsens betydning og hvordan 16. forfatningsændring omstødte resultatet.
Pollock v. Farmers' Loan & Trust Company, 157 U.S. 429 (1895), var en skelsættende afgørelse truffet af USA's højesteret. I en 5-4 afgørelse fastslog Domstolen, at den føderale indkomstskattelov fra 1894 var forfatningsstridig. Pollock-afgørelsen blev omstødt ved vedtagelsen af det sekstende ændringsforslag til USA's forfatning.
Baggrund
Indkomstskatteloven af 1894 indførte en føderal skat på visse former for indkomst (herunder indkomst fra ejendom og renter) og var et svar på politiske og økonomiske krav om ny finansiering af den føderale regering. Spørgsmålet i Pollock-sagen var, om denne skat var en "direkte skat" efter forfatningen og dermed krævede fordeling (apportionment) mellem staterne efter deres folketal.
Retlig problemstilling og afgørelse
Højesteret vurderede, om skatten ramte indkomst fra ejendom og andre kilder som en direkte skat. Flertallet konkluderede, at en indkomstskat på indkomst fra fast ejendom og andre former for ejendom måtte betragtes som en direkte skat, som ifølge forfatningens bestemmelser skulle fordeles mellem staterne efter folketal. Fordeling var praktisk umulig for en indkomstskat, og derfor erklærede retten loven forfatningsstridig.
Dissens og kritik
Der var stærk uenighed i sagen (5-4). Mindretallet anfægtede flertallets brede definition af, hvad der udgør en "direkte skat", og mente, at en løbende indkomstskat snarere burde behandles som en indirekte skat, som Kongressen kunne indføre uden apportionment. Kritikken af afgørelsen pegede på, at den gjorde det vanskeligere for den føderale regering at beskattes på moderne indkomster og havde vidtrækkende politiske og økonomiske konsekvenser.
Konsekvenser og efterfølgende udvikling
- Økonomisk og politisk effekt: Pollock-beslutningen begrænsede den føderale regerings mulighed for at indføre en effektiv indkomstskat og øgede afhængigheden af told og andre skatter.
- Konstitutionel løsning: Som direkte reaktion på dommen blev det sekstende ændringsforslag (16th Amendment) foreslået og ratificeret i 1913. Ændringen gav Kongressen udtrykkelig ret til at opkræve indkomstskatter uden krav om apportionment.
- Efterfølgende retspraksis: Efter ratifikationen af det sekstende ændringsforslag bekræftede Højesteret i senere sager (fx Brushaber mv.) at Kongressen havde hjemmel til at pålægge føderal indkomstskat uden apportionment, og dermed er Pollock i praksis ophævet som retsgrundlag for at afvise indkomstskatter.
Historisk betydning
Pollock-sagen er et centralt eksempel i amerikansk forfatningsret på, hvordan domstolens fortolkning kan udløse politiske løsninger som et ændringsforslag. Sagen viser spændingen mellem en streng tekstnær læsning af forfatningen om skatter og det politiske behov for fleksible indtægtskilder til staten. I dag betragtes afgørelsen som midlertidig og som en drivkraft bag den reform, der gav USA et varigt føderalt indkomstskattesystem.
Kort oversigt
- Sag: Pollock v. Farmers' Loan & Trust Co., 157 U.S. 429 (1895).
- Resultat: Den føderale indkomstskattelov fra 1894 erklæret forfatningsstridig (5-4).
- Juridisk grundlag: Diskussion om direkte vs. indirekte skatter og apportionment-kravet.
- Efterspil: Omstødt af det sekstende ændringsforslag (ratificeret 1913), som tillod føderal indkomstskat uden apportionment.
Baggrund
Artikel I, afsnit 2 i USA's forfatning krævede, at de direkte skatter skulle fordeles mellem staterne efter befolkningstal. Fordeling efter befolkningstal viste sig at være et næsten umuligt, ujævnt og uretfærdigt krav til skatteopkrævning, da staterne havde forskellige befolkningstal. En indkomstskat er en direkte skat. Den føderale regering var derfor afhængig af told og andre indtægtskilder.
Under borgerkrigen vedtog den føderale regering en lov om indkomstskat for at finansiere krigen. I 1862 underskrev Abraham Lincoln et lovforslag, der krævede en skat på 3 % på indkomster mellem 600 og 5.000 dollars, 7,5 % på indkomster mellem 5.000 og 10.000 dollars og 10 % på indkomster over 10.000 dollars. Lovforslaget blev erklæret forfatningsstridigt i 1872, da det blev ophævet.
I 1894 indførte Kongressen en personlig indkomstskat som en del af Wilson-Gorman Tariff Act. Præsident Grover Cleveland var utilfreds med lovforslaget, men lod det passere uden sin underskrift. Alle indtægter over 4.000 dollars blev pålagt en skat på 2 %. Det var den første føderale indkomstskat i USA i fredstid. Den blev straks anfægtet med den begrundelse, at forfatningen krævede, at direkte skatter skulle opkræves i forhold til de enkelte staters befolkningstal (kaldet fordeling). Den amerikanske regering har tidligere opkrævet skatter, men det var indirekte skatter (f.eks. på whisky, vogne og andre varer).
Fakta
Gorman Tariff Act fra 1894 krævede en afgift på 2 % på alle "gevinster, overskud og indkomster" over 4.000 dollars i en periode på fem år. Aktionærerne i Farmers' Loan & Trust Co. med hjemsted i New York skulle betale den krævede skat. Desuden skulle de give en liste med navnene på aktionærerne til Bureau of Internal Revenue.
En aktionær, Charles Pollock, der boede i Massachusetts og ejede ti aktier, sagsøgte selskabet. Han ønskede ikke, at de skulle betale skatten. Han tabte sin sag i de lavere retsinstanser og appellerede til Højesteret, som indvilligede i at behandle sagen. Højesteret gav Pollick ret og erklærede toldloven (afsnit 27 til 37) for forfatningsstridig.
Søge