Palæstra | en bygning i det antikke Grækenland
En palaestra var en bygning i det antikke Grækenland. Det er det sted, hvor man underviste i og udøvede brydning. Den bestod af en stor firkantet eller rektangulær gårdsplads. Denne gårdsplads var åben mod himlen. Den var omgivet af kolonnader. Ved siden af disse kolonnader var der omklædningsrum, undervisningsrum, badeværelser og rum til opbevaring af udstyr. Bryderne trænede under kolonnaderne i al slags vejr.
Palaestras lå ofte i nærheden af gymnastiksale. De var undertiden en del af gymnasiekomplekser. De fleste byer i den græske verden havde en palaestra. Store byer kan have haft flere. Nogle palaestras var privatejede. De fleste blev bygget med skatter og afgifter. Palæstras var i høj grad en del af de græske mænds og drenges hverdag. Nogle mænd følte lige så meget hengivenhed for den palaestra, de voksede op i, som moderne mænd føler for deres alma mater. Nogle mænd blev begravet i deres yndlingspalaestra.
Gården til palaestra i Olympia (til venstre) og en kolonnade (til højre)
Hvad var en palaestra?
En palaestra var en bygning i det antikke Grækenland, hvor der blev undervist og trænet i brydning. Ordet palaestra er baseret på det græske ord pale, som betyder brydning. Fra det sjette århundrede f.Kr. og frem til slutningen af den romerske kejsertid blev der bygget palaestras i hele Grækenland. De tidligste var privatejede, men i det femte århundrede f.Kr. blev der bygget offentlige palaestras. Næsten alle græske byer havde mindst én palaestra, og nogle store byer havde flere.
Palaestras lå ofte i nærheden af eller var knyttet til gymnastiksale. Gymnasiet opstod sandsynligvis første gang i det sjette århundrede f.Kr. Begge blev ofte blot omtalt som "gymnasiet". Den græske historiker, biograf og essayist Plutarch skriver, at et palaestra udelukkende blev brugt til brydning og pankration, en sport, der lignede brydning, men var meget grovere end denne. Boksning blev undervist og praktiseret i gymnastiksalen. Pensionerede atleter ejede og drev små palaestras. Græske mænd i alle aldre blev medlemmer af palaestras. Ældre (gamle) mænd havde undertiden deres egne palaestras.
En søjlegang i palæet i Olympia
Udformning af palaestra
Vitruvius var en romersk arkitekt, der levede i Augustus' tid. Han lavede en plan for den perfekte palæstra i sin bog Om arkitektur. Denne palaestra ligner den i Olympia i Grækenland, hvor de antikke olympiske lege blev afholdt. Vitruvius' palaestra har en stor gårdsplads, der er åben mod himlen. Denne gårdsplads er omgivet af overdækkede kolonnader.
Gården ville have været fyldt med skammata-grave, hvor brydere og pankratiaster ville have trænet. En skamma ("opgravet del") var et område, hvor jorden var blevet vendt og dækket med et tykt lag sand for at give bryderne et fast fundament. Da bryderne måske skulle konkurrere i regnvejr, var der to skamma'er i palaestra'en: en tør og en våd. Bryderne kaldte mudderet i den våde skamma for "bivoks".
Bryderne vendte selv jorden og sandet med en hakkeøkse. Dette blev betragtet som en meningsfuld øvelse, og øksen blev et symbol på brydning i græsk kunst. Det er sandsynligt, at den våde skamma var placeret under kolonnaderne for at forhindre fordampning. Græske læger mente, at en blanding af mudder og olie havde helbredende kræfter, og en blanding af mudder og olie blev ofte brugt i gruberne.
Vitruvius beskriver enkeltkolonnader på tre sider af gården og en dobbeltkolonnade på den nordlige side. Denne dobbelte kolonnade skulle beskytte rummet bag den mod sol og regn. Palæstraet var et sted til træning af krop og sind. Dette rum var ephebeion. Det var her, at unge mænd (ephebes) modtog undervisning i græsk kultur. Der var stenbænke, som var indfældet i væggene.
Til højre for ephebeionet ville Vitruvius have haft tre rum: boksestokrummet, støv- og pulverrummet og et badekammer. Til venstre for efebeionet ville der være et rum til opbevaring af olie og en gruppe rum til en ovn og varme bade. Varme bade var en romersk nødvendighed og fandtes dog ikke på Olympia. Dette kan skyldes, at der var mangel på vand i Olympia. Badene i Olympia var enkle, men bade i Delphi var store og omfattende.
Vitruvius nævner ikke udklædningsrummet (apodyterion), men der ville helt sikkert have været mindst et i hvert palads. Pale og pankration blev begge praktiseret nøgen. Vitruvius nævner heller ikke et boldrum (sphairisterion), som nogle palaestra havde. Det vides ikke, om dette rum blev brugt til boldspil, opbevaring eller motion.
På regnvejrsdage blev der undervist og trænet i brydning under de to til fire overdækkede kolonnader, der omkransede gården. Lige ved siden af disse søjlegange var der omklædningsrum, badeværelser, opbevaringsrum og lokaler til foredrag og møder med venner. Disse rum blev ofte brugt til homoseksuelle eller pædofile stævnemøder.
Hermes Enagonios ("konkurrencens Hermes") var formand for paladset. Han blev afbildet på et rektangulært stykke marmor med et hoved og en erigeret penis. Hermes var bryderens gud og siges nogle gange at være far til Palaestra, bryderens gudinde. I græsk kunst angiver en herm ofte, at scenen er en palaestra. Statuer af Apollon og Herakles stod også i en palaestra.
En Herm var formand for palaestra. Hvis man gned dens fallos, bragte det held og lykke. (Marmor; ca. 520 f.Kr.; 66 cm (25 ¾ in.); Det Nationale Arkæologiske Museum, Athen)
Livet i palaestra
Brydning var en højt anset sport i det antikke Grækenland. Den var mindre grov end boksning eller pankration, krævede mindre plads end andre sportsgrene og var derfor den mest populære sport blandt atleterne. Der er hyppige henvisninger til sporten i det antikke Grækenlands litteratur, især i poesien.
Mænd i alle aldre blev medlemmer af palaestras, ligesom moderne mænd og drenge bliver medlemmer af YMCA, fitnesscentre og motionscentre. Græske mænd udviklede en forkærlighed for de gymnasier og palaestras, hvor de voksede op, og nogle blev begravet i deres yndlingsgymnasium eller palaestra. Disse bygninger kunne være centrum for politik: komplottet for at befri Theben fra Sparta blev dannet i et palaestra, og et oprør mod Makedonien fandt sine tilhængere i gymnasier og palaestras i Argos.
Nogle mennesker måtte ikke komme ind i palæet. Blandt disse var paidogogos - ældre slaver eller bedstefædre, som førte unge drenge til palaestra og ventede på dem nær hoveddøren. Andre, der ikke måtte komme ind i palaestra, var piger og kvinder, krøblinge, alkoholikere, håndværkere, sælgere (sælgere), slaver eller frigivne slaver, sindslidende og åbenlyst utugtige homoseksuelle. Døden var ikke ukendt i palaestra. En bryder faldt ned på et hårdt underlag og døde ti dage senere af brystskader.
Hver palaestra havde en række smukke unge mænd, kaldet prosgymnaster. De ventede rundt omkring og tilbød at bryde andre mod betaling. Disse unge mænd blev i daglig tale kaldt "statuer". Når man kæmpede med en var det kendt som "at kramme en statue". Disse unge mænd blev ikke holdt i høj agtelse.
På et sted, hvor mænd, unge mænd og drenge var nøgne, var homoseksuel interaktion almindelig. Myndighederne forsøgte forgæves at dæmme op for det. Græske vasemalerier af mænd i palaestra viser teenagere, der gokker hinanden, eller ældre mænd, der tilbyder kærlighedsgaver som f.eks. harer til teenagere. I Lysis bliver den athenske filosof Sokrates trukket ind i en palaestra af en gruppe teenagere. De fortæller ham, at en af dem er forelsket i en anden. De fleste græske mænd betragtede et homoseksuelt forhold som en positiv palaestra-oplevelse. Arkæologen Stephen Miller skriver, at Eros blev tilbedt lige så meget som Hermes og Herakles i palaestra.
Bryder og træner (eller dommer) i palaestra
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var en palaestra?
A: En palaestra var en bygning i det antikke Grækenland, hvor der blev undervist og trænet brydning.
Q: Hvordan så gården i en palaestra ud?
A: Gården i en palaestra var typisk stor og rektangulær, åben mod himlen og omgivet af kolonnader.
Spørgsmål: Hvilke rum var der ved siden af kolonnaderne?
A: Ved siden af kolonnaderne i en palaestra var der omklædningsrum, foredragslokaler, baderum og rum til opbevaring af udstyr.
Spørgsmål: Hvor ofte trænede bryderne i palaestras?
A: Bryderne trænede på palaestras under kolonnaderne i al slags vejr.
Spørgsmål: Havde alle byer i det antikke Grækenland et palaestra?
A: De fleste byer i det antikke Grækenland havde mindst én palaestra; større byer kan have haft flere.
Spørgsmål: Hvem ejede de fleste af disse bygninger?
A: De fleste af disse bygninger blev bygget med skatter og afgifter og ikke i privat eje.
Spørgsmål: Hvor vigtig var denne bygning for græske mænd og drenge?
A: Palaestra var i høj grad en del af hverdagen for græske mænd og drenge; nogle følte endda lige så meget hengivenhed for deres yndlingspalaestra som moderne mænd føler for deres alma mater.
