Pankration
Pankration var en sport i det antikke Grækenland. Otte af Pindaras odoer blev skrevet til ære for pankratiaster. Pankration var en form for brydning med én forskel: atleterne måtte bruge deres knytnæver. De gik dog ikke med boksehaler. Det var tilladt at sparke og slå, men det var forbudt at bide og stikke et øje eller et blødt sted med en tommelfinger eller en finger. Umpires piskede de atleter, der overtrådte disse regler. På trods af disse straffe skete der ofte overtrædelser.
En græsk bryder forsøgte at kaste sin modstander; en pankratiast forsøgte derimod at tvinge sin modstander til at indrømme nederlag. Dette kunne gøres ved at få modstanderen i et greb, som, hvis han ikke gav efter (opgav), ville brække en knogle eller forskubbe et led. Størrelse og vægt spillede ikke så stor en rolle i pankration som i boksning og brydning, fordi pankratiasterne brugte det meste af deres tid på at rulle rundt på jorden.
Grækerne elskede pankration. De anså det for at være den bedste prøve på en atlets færdigheder og styrke. Pankration var også en yndet sport i den romerske kejsertid. Den mest berømte antikke pankratiast var Arrichon af Philageia i det 6. århundrede f.Kr. Han vandt pankration ved to olympiske lege, men døde af et kvælertag ved de olympiske lege i 564 f.Kr. Han blev tildelt sejrskransen. Både Philostratus og Pausanias fortalte historien om hans sidste kamp. En statue i Olympia-museet er muligvis hans.
Pankratiaster kæmper under øjnene af en træner og en tilskuer. Side A af en attisk skyfos med sort figur, ca. 500 f.Kr. Højde: 16,2 cm (6,4 in). Diameter: 22,5 cm (8,9 in).
Galleri: Pankrationiaster på græsk keramik
· 
Pankratiast i kampstilling, antik græsk amfora med røde figurer, 440 f.Kr. Staatliche Antikensammlungen, München
· 
Amfora, ca. 490 f.Kr.
· 
Pankratiaster kæmper under øjnene af en dommer. Side B af en Panathenaisk præmieamfora, ca. 500 f.Kr. Højde: 63,5 cm (25 in). Metropolitan Museum of Art
· 
Pankrationsscene: Pankrationsspilleren til højre forsøger at stikke sin modstander i øjet; dommeren er ved at slå ham for denne forseelse. Detalje fra en attisk kylix med røde figurer i British Museum, 490-480 f.Kr. Fra Vulci, Italien.
· 
Amfora, Athen, ca. 332 f.Kr.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var pankration i det antikke Grækenland?
A: Pankration var en sportsgren i det antikke Grækenland.
Q: Hvor mange af Pindars odes blev skrevet til ære for pankratiaster?
A: Otte af Pindars odes blev skrevet til ære for pankratister.
Q: Hvad var forskellen mellem brydning og pankration?
A: Atleterne havde lov til at bruge deres næver i Pankration, mens de ikke havde lov til det i brydning.
Q: Hvad var reglerne for at slå og sparke i Pankration?
A: Det var tilladt at slå og sparke i Pankration, men det var forbudt at bide og stikke i et øje eller et blødt punkt med en tommelfinger eller finger.
Q: Hvad var målet for en græsk bryder?
A: En græsk bryders mål var at kaste sin modstander ned.
Q: Hvad var målet for en pankratiast?
A: En pankratiast havde til formål at tvinge sin modstander til at give op ved at få ham i et greb, der kunne brække en knogle eller forrykke et led, hvis han ikke gav op.
Q: Hvem var den mest berømte antikke Pankratiast?
A: Den mest berømte antikke pankratiast var Arrichon fra Philageia i det 6. århundrede f.Kr.
