Oriana Fallaci (29. juni 1929 - 15. september 2006) var en italiensk journalist, forfatter og politisk interviewer. Hun blev født i Firenze og deltog som ung i modstandsbevægelsen som partisan under Anden Verdenskrig. Efter krigen indledte hun en lang og succesfuld journalistisk karriere som krigs- og udenrigskorrespondent og blev kendt for sin direkte, ofte konfronterende interviewstil og sit mod til at stille skarpe spørgsmål til magthavere og kulturpersonligheder.

Fallaci interviewede en række af det 20. århundredes mest indflydelsesrige politiske ledere og berømtheder. Blandt dem var Dalai Lama, Henry Kissinger, Shahen af Iran, Ayatollah Khomeini, Willy Brandt, Zulfikar Ali Bhutto og Walter Cronkite, Omar Khadafi, Federico Fellini, Sammy Davis Jr, Nguyen Cao Ky, Yasser Arafat, Indira Gandhi, Alexandros Panagoulis, ærkebiskop Makarios III, Golda Meir, Nguyen Van Thieu, Haile Selassie og Sean Connery. Flere af disse interviews blev samlet og udgivet, og nogle anses i dag for klassiske eksempler på samtidens politiske journalistik.

Efter en periode med mindre offentlig aktivitet vendte Fallaci tilbage til at skrive en række artikler og bøger, hvor hun særligt fra slutningen af 1990'erne og frem kritiserede islam og arabere, især i lyset af terrorangrebene 11. september 2001 og de efterfølgende internationale konflikter. Hendes essays og bøger i denne periode fremprovokerede voldsom debat; nogle læsere og kommentatorer forsvarte hendes ret til at ytre sig skarpt, mens andre fortolkede udtalelserne som udtryk for racisme og det, der senere er blevet kaldt islamofobi. Diskussionen om hendes værker berørte spørgsmål om grænsen mellem kritik af religion og folkeforfølgelse, ytringsfrihed og ansvar i offentlig debat.

Værker og forfatterskab

Udover sine journalistiske interviews skrev Fallaci også skønlitterære værker og essays. Hun opnåede stor læsersucces med romaner og prosatekster, der ofte tog udgangspunkt i politiske konflikter, personlige valg, identitet og eksistentielle temaer. Blandt hendes bedst kendte bøger er både interview-samlinger og selvstændige romaner, som har været oversat til flere sprog og læst internationalt.

Hun var en produktiv forfatter, hvis stil kunne være både lyrisk og skarp, og hendes bøger har påvirket opfattelsen af både hendes interviewform og hendes holdninger. Samtidig forblev hun en polariserende figur: beundret af mange for sit mod og sin skarpe pen, kritiseret af andre for sin til tider provokerende retorik.

Arv og reception

Oriana Fallaci efterlod sig en betydelig og kontroversiel arv. Hun betragtes som en af Italiens mest markante journalister i det 20. århundrede, særligt for sine banebrydende interviews og sin evne til at sætte internationale emner til debat i offentligheden. Hendes eftermæle er todelt: nogle hylder hende som en frihedselskende og uafhængig stemme i journalistikens tjeneste; andre ser hende som et eksempel på, hvordan stærke holdninger kan fremmedgøre og såre befolkningsgrupper.

Fallaci døde den 15. september 2006 i Firenze efter længere tids sygdom. Hendes bøger, interviews og den debat, de affødte, lever videre og studeres stadig i sammenhænge, der omhandler journalistik, politisk retorik, ytringsfrihed og forholdet mellem Vesten og den arabiske verden.