Orangutang
Orangutangen (Pongo) er en stor abe. Der findes to arter af orangutanger. De er fra Sydøstasien. Der er meget få af dem tilbage, fordi tab af junglen har reduceret deres levested. Der er orangutanger at se i Singapores zoologiske have.
Navnet orangutang kommer af to malaysiske ord, orang, der betyder person, og hutan, der betyder skov, så orangutang betyder skovens person.
Orangutang klatring
Taxonomi
- Slægten Pongo
- Borneo-orangutang, Pongo pygmaeus
- Sumatra-orangutang, Pongo abelii
- Tapanuli orangutangutang, Pongo tapanuliensis
· 
Orangutang på Bornea
· 
Sumatra-orangutang
· 
Tapanuli-orangutangutang
Udseende
Orangutanger har rødbrunt hår. De har lange arme. De kan være stærke ligesom chimpanser og gorillaer. De har også hænder, der er gode til at klatre. Sumatra-orangutangen er mindre og har længere hår end Bornea-orangutangen. Orangutangerne har lidt under tab af skov og er på kanten af udryddelse.
Livet
Orangutanger stammer fra regnskovene på øerne Borneo og Sumatra i Sydøstasien. De lever for det meste oppe i træerne. De spiser frugt, blade og bark, men også insekter, fugleæg og små hvirveldyr. De drikker vand fra regn, der er blevet opsamlet i blade. Orangutanger har det ikke behageligt på jorden, da de er nødt til at skubbe sig frem med knytnæver. Tunge voksne dyr bevæger sig forsigtigt gennem træerne, idet de bruger deres fleksible fødder til at gribe fat i træernes grene. Mindre orangutanger svinger sig med større lethed.
Kost
En orangutangs kost består hovedsageligt af frugt, og de kan lide moden frugt. Hvis de ikke kan finde frugt, spiser de bark, blade og termitter i stedet for at bevæge sig et andet sted hen for at finde føde. Omkring 60 % af en orangutangs kost er frugt, 25 % er blade, 10 % er bark og blomster, og 5 % er termitter og andre insekter.
Graviditet
Efter en drægtighed på 230-260 dage føder hunnen normalt et barn, men nogle gange to, hvert ottende til niende år. De små bliver hos deres mor i årevis, hvor de rider på deres mors ryg og lærer at bevæge sig gennem skoven. Ligesom menneskebørn er de unge orangutanger legesyge og kærlige. Når de er fem eller seks år gamle, bliver de mere uafhængige og går til sidst på egen hånd.
