Orthoptera er en orden af insekter. Ordningen omfatter græshopper, katydider og fårekyllinger. "Ortho" betyder "lige", så "Orthoptera" betyder "lige vinger". Det betyder, at de forreste vinger, kaldet tegmina, er stive, lige og ikke bruges til at flyve med. Bagvingerne er membranagtige og er foldet som en vifte under forvingerne, når insektet ikke flyver. Mange arter bruger deres vinger til at lave lyde, som vi normalt kalder "kvidrende" lyde.

Udseende og anatomi

  • Orthoptera har kraftige bagben indrettet til spring — det er et af deres mest karakteristiske træk.
  • De har tyggeben (chewing mouthparts) og spiser ofte plantevæv, men nogle arter er omnivore eller rovdyr.
  • Der findes to store underordener:
    • Caelifera (ofte kaldet kortantenne-græshopper): typisk korte antenner og tympanale (høre) organer placeret på første abdominalsegment.
    • Ensifera (katydider og fårekyllinger — langantenne-gruppe): lange antenner, ofte tympana på forbenene (tibia).
  • Vingerne: forvingerne (tegmina) er stive og beskytter de fine bagvinger, som foldes ud til flyvning.
  • Farver og størrelse varierer meget — fra små, grønne camouflerede arter til større, brune eller spraglede former.

Livscyklus og formering

  • Orthoptera har ufuldstændig forvandling (hemimetabol), dvs. livscyklussen består af æg → nimfer → voksne. Nimfer ligner voksne, men mangler fuldt udviklede vinger.
  • Hunner lægger ofte æg i jorden, i plantestængler eller i barkrevner, afhængigt af art.
  • Parringen kan involvere sang og akustiske signaler fra hannen for at tiltrække hunnen; hos nogle arter gives også næringsgaver (spermatofor) ved parring.

Lyde og kommunikation

  • Den karakteristiske "kvidren" eller pippen frembringes ved stridulation — hannen gnider en "fil" mod en "skraber" (typisk vingernes kanter) for at producere lyd.
  • Lydene bruges primært til parring og revirforsvar, men kan også advare mod fjender eller koordinere flokadfærd.
  • Nogle arter har følsomme høreorganer (tympana) og kan opfatte både artsfællelyde og predatorlyde.
  • Populær kuriositet: man kan anslå temperatur ved at tælle antallet af kvidren pr. minut hos visse arter — kendt som Dolbear's lov (en praktisk tommelfingerregel, ikke præcis for alle arter).

Levesteder, føde og økologisk rolle

  • Orthoptera findes overalt i verden, men især mange arter i græsarealer, skove og tropiske områder.
  • De fleste arter er planteædere og kan påvirke vegetationen væsentligt; nogle er vigtige landbrugsplage (fx visse græshoppeplager ved udyrkning).
  • De fungerer som føde for fugle, små pattedyr, krybdyr, padder og andre insekter, og spiller dermed en central rolle i fødenetværk og næringsstofkredsløb.
  • Nogle få arter har forsvarsmekanismer som gift, ubehagelig smag eller advarselsfarver, men langt de fleste satser på flugt og camouflage.

Mangfoldighed, mennesker og økonomi

  • Ordenen omfatter anslået flere titusinder af arter (ca. 20–30.000 arter globalt) med stor variation i form og adfærd.
  • Økonomisk betydning:
    • Nogle arter kan forvolde store skader på afgrøder og naturarealer som flokke (f.eks. visse græshoppesværme).
    • Orthoptera bruges også som foder i husdyrhold og terrarier, samt som mad i menneskelig ernæring i mange kulturer (entomofagi).
  • De akustiske signaler hos orthoptere har inspireret både videnskab, kultur og fritidsobs: fra naturstudier til at lytte efter arter i mark og have.

Undersøgelse og beskyttelse

  • Orthoptera benyttes som indikatorarter i naturovervågning, fordi deres tilstedeværelse og tal kan sige noget om naturkvalitet, særligt i græslandsmiljøer.
  • Habitattab, intensivt landbrug og pesticider truer mange arter — bevaringsindsatser fokuserer ofte på genopretning af naturarealer og minimering af kemisk belastning.

Samlet er Orthoptera en let genkendelig og økologisk vigtig orden af insekter med karakteristiske springben, tydelige vokaliseringer og et væld af adfærdsmæssige og miljømæssige roller. Deres biologiske særpræg gør dem interessante både for forskere og naturelskere.