Orthoptera – orden af insekter: græshopper, katydider og fårekyllinger

Orthoptera er en orden af insekter. Ordningen omfatter græshopper, katydider og fårekyllinger. "Ortho" betyder "lige", så "Orthoptera" betyder "lige vinger". Det betyder, at de forreste vinger, kaldet tegmina, er stive, lige og ikke bruges til at flyve med. Bagvingerne er membranagtige og er foldet som en vifte under forvingerne, når insektet ikke flyver. Mange arter bruger deres vinger til at lave lyde, som vi normalt kalder "kvidrende" lyde.

Udseende og anatomi

• Orthoptera har kraftige bagben indrettet til spring — det er et af deres mest karakteristiske træk.
• De har tyggeben (chewing mouthparts) og spiser ofte plantevæv, men nogle arter er omnivore eller rovdyr.
• Der findes to store underordener:
  • Caelifera (ofte kaldet kortantenne-græshopper): typisk korte antenner og tympanale (høre) organer placeret på første abdominalsegment.
  • Ensifera (katydider og fårekyllinger — langantenne-gruppe): lange antenner, ofte tympana på forbenene (tibia).
• Vingerne: forvingerne (tegmina) er stive og beskytter de fine bagvinger, som foldes ud til flyvning.
• Farver og størrelse varierer meget — fra små, grønne camouflerede arter til større, brune eller spraglede former.

Livscyklus og formering

• Orthoptera har ufuldstændig forvandling (hemimetabol), dvs. livscyklussen består af æg → nimfer → voksne. Nimfer ligner voksne, men mangler fuldt udviklede vinger.
• Hunner lægger ofte æg i jorden, i plantestængler eller i barkrevner, afhængigt af art.
• Parringen kan involvere sang og akustiske signaler fra hannen for at tiltrække hunnen; hos nogle arter gives også næringsgaver (spermatofor) ved parring.

Lyde og kommunikation

• Den karakteristiske "kvidren" eller pippen frembringes ved stridulation — hannen gnider en "fil" mod en "skraber" (typisk vingernes kanter) for at producere lyd.
• Lydene bruges primært til parring og revirforsvar, men kan også advare mod fjender eller koordinere flokadfærd.
• Nogle arter har følsomme høreorganer (tympana) og kan opfatte både artsfællelyde og predatorlyde.
• Populær kuriositet: man kan anslå temperatur ved at tælle antallet af kvidren pr. minut hos visse arter — kendt som Dolbear's lov (en praktisk tommelfingerregel, ikke præcis for alle arter).

Levesteder, føde og økologisk rolle

• Orthoptera findes overalt i verden, men især mange arter i græsarealer, skove og tropiske områder.
• De fleste arter er planteædere og kan påvirke vegetationen væsentligt; nogle er vigtige landbrugsplage (fx visse græshoppeplager ved udyrkning).
• De fungerer som føde for fugle, små pattedyr, krybdyr, padder og andre insekter, og spiller dermed en central rolle i fødenetværk og næringsstofkredsløb.
• Nogle få arter har forsvarsmekanismer som gift, ubehagelig smag eller advarselsfarver, men langt de fleste satser på flugt og camouflage.

Mangfoldighed, mennesker og økonomi

• Ordenen omfatter anslået flere titusinder af arter (ca. 20–30.000 arter globalt) med stor variation i form og adfærd.
• Økonomisk betydning:
  • Nogle arter kan forvolde store skader på afgrøder og naturarealer som flokke (f.eks. visse græshoppesværme).
  • Orthoptera bruges også som foder i husdyrhold og terrarier, samt som mad i menneskelig ernæring i mange kulturer (entomofagi).
• De akustiske signaler hos orthoptere har inspireret både videnskab, kultur og fritidsobs: fra naturstudier til at lytte efter arter i mark og have.

Undersøgelse og beskyttelse

• Orthoptera benyttes som indikatorarter i naturovervågning, fordi deres tilstedeværelse og tal kan sige noget om naturkvalitet, særligt i græslandsmiljøer.
• Habitattab, intensivt landbrug og pesticider truer mange arter — bevaringsindsatser fokuserer ofte på genopretning af naturarealer og minimering af kemisk belastning.

Samlet er Orthoptera en let genkendelig og økologisk vigtig orden af insekter med karakteristiske springben, tydelige vokaliseringer og et væld af adfærdsmæssige og miljømæssige roller. Deres biologiske særpræg gør dem interessante både for forskere og naturelskere.

Livscyklus

Orthopteriske insekter starter livet i en ægkapsel. Efter tre uger - eller når foråret kommer - kommer de små nymfer ud af æggeskjulet. Efter fire eller fem forvandlinger har de vinger. Det viser, at de er voksne og er klar til at formere sig.

Lydproduktion

Deres lyde produceres ved hjælp af fillignende kanter på vingerne, eller vingeårer. I nogle grupper gnides vingekanterne mod hinanden, i andre grupper gnides bagkroppen mod en vingekant. Hver lyd er unik for hver art, og dens funktion er identifikation med henblik på parring. Det er hannerne, der laver lyden, og hunnerne bevæger sig hen imod den.

Kost

I ordenen Orthoptera tygger medlemmerne deres føde ved hjælp af deres mandibler (kæber). Syrener er altædere, hvilket betyder, at de spiser både planter og dyr. Faktisk spiser de næsten alt: grøntsager, korn og endda deres egen mage, hvis de er sultne nok. Katydider er mest planteædere (planteædere), men de spiser også deres egen mage, hvis de er sultne nok. De spiser også gerne bladlus og andre små, langsomt bevægende væsener. Græshopper spiser næsten altid planter som græs, hvedeklid og salat, og de kan være frygtelige skadedyr i afgrøderne.

Springende

Det er ret svært at fange et medlem af Orthoptera, fordi de hopper så godt. De har fantastiske ben - en græshoppe kan hoppe 20 gange længere end dens kropslængde. Deres bagben er meget store og lange. Disse lange, stærke ben giver disse insekter deres store evne til at hoppe.

Denne hætteklædte græshoppe bruger camouflage til at gemme sig i græsset

Søg efter bogstav