Oriole (eller Old World oriole) er en fugl i familien Oriolidae. De udgør slægten Oriolus. Old World orioles findes i områder i Afrika, Asien og Europa. De findes oftest i tropiske områder, men en art lever i køligere områder. Den gyldne pirol er den eneste art af den gamle verdens pirol, som ikke er en tropisk fugl.

Mange arter har farvestrålende fjer.

Oriolerne udviklede sig i Australasien og spredte sig senere til Eurasien. De er ikke beslægtet med den nye verdens piratfugl. New World orioles er medlemmer af solsortefamilien Icteridae og er hjemmehørende i Amerika .

Udseende og adfærd

Piroler i slægten Oriolus er ofte mellemstore sangere med slank krop, spids næb og en karakteristisk opret holdning. Mange arter har stærke farver, typisk gult, orange eller rødt kombineret med sort eller mørke markeringer. Der er ofte kønsbestemt farveforskel (seksuel dimorfi), hvor hannen er mere farvestrålende end hunnen. Flyvningen er jævn og direkte, og mange arter bruger et klart, fløjtende kald, der er let at kende i skovbryn og kroner.

Kendetegn

  • Størrelse: mellemstore fugle (typisk 20–30 cm afhængig af art).
  • Fjerdragt: ofte stærke gule, orange eller røde farver kombineret med sorte felter.
  • Næb: kraftigt og tilpasset til at fange insekter og plukke frugt.
  • Adfærd: sidder ofte synligt på grene, men kan også bevæge sig akrobatisk i løv for at finde føde.

Føde og økologi

Piroler er altædende, men hovedvægten i kosten ligger på insekter og andre leddyr samt frugt og bær. I mange områder supplerer de med nektar og små hvirveldyr en sjælden gang imellem. De fungerer som vigtige frøspredere for frugtproducerende træer, og deres fødesøgning i trætoppe gør dem til vigtige dele af skovøkosystemer.

Reder og formering

Piroler bygger ofte kopformede reder, som er hængt i en gren eller busk. Hunnen lægger typisk 2–4 æg, som begge forældre ruger og fodrer ungerne. Rederne er som regel godt skjult i løvet, men når ungerne kalder, kan de være lette at få øje på fra afstand pga. orkesteret af voksne fugles advarsels- og lokkekald.

Udbredelse og migration

Som nævnt udviklede pirolerne sig i Australasien og spredte sig til Eurasien. De fleste arter lever i tropiske og subtropiske områder i Afrika og Asien, mens nogle er mere tempererede — fx den gyldne pirol, som også yngler i dele af Europa. Flere arter er trækfugle og foretager sæsonmæssige forflytninger mellem yngle- og overvintringsområder; andre er standfugle med lille hjemteritorial bevægelse.

Systematik og slægtskab

Slægten Oriolus indeholder omkring 30 arter, afhængigt af taksonomisk behandling. De tilhører familien Oriolidae. Selvom navnet "oriole" anvendes om både Old World og New World orioles, er de to grupper ikke nært beslægtede; New World-arterne hører til solsortefamilien Icteridae og stammer fra en helt anden evolutionær linje i Amerika .

Bevaringsstatus

Bevaringsstatus varierer mellem arter. Mange tropiske piroler er almindelige i deres levesteder, men enkelte arter er truede eller lokalt sjældne på grund af skovrydning, habitatfragmentering og menneskelig forstyrrelse. For at beskytte disse fugle er bevarelse af skov- og trælandskaber samt overvågning af bestande vigtig. Lokale og internationale bevaringsprogrammer arbejder for at kortlægge truede arter og sikre vigtige levesteder.

Vigtig viden

  • Piroler er visuelt markante fugle, ofte lette at genkende på afstand pga. deres farver.
  • De spiller en vigtig rolle i skovøkosystemer som insektædere og frøspredere.
  • Selvom de deler navn med New World-orioles, er de ikke tætte slægtninge.

Samlet set er piroler i slægten Oriolus en farverig og økologisk vigtig gruppe af fugle, hvis udbredelse, adfærd og bevaringsstatus varierer kraftigt på tværs af arter og regioner.