Atomulykker: Tjernobyl, Fukushima, historik og statistik

Fukushima, Onagawa og Tōkai

Den 11. marts 2011 fandt det ødelæggende jordskælv og tsunamien i Sendai med en styrke på 9,0 sted i Japan. Som følge heraf blev atomkraftværkerne Fukushima Daiichi, Fukushima Daini, Onagawa og Tōkai, der består af elleve (11) reaktorer, automatisk lukket ned efter jordskælvet.

I Fukushima Daiichi og Daini gik tsunamibølgerne over havmure og ødelagde diesel-backup-strømforsyningssystemer. Dette strømsvigt forårsagede alvorlige problemer, herunder to store eksplosioner i Fukushima Daiichi og udslip af stråling. Over 200 000 mennesker er blevet evakueret. Seismiske optagelser på seks vurderede kernekraftværker viste, at værkerne havde været udsat for spidsbelastningsaccelerationer på 0,037-0,383 g og spidsbelastningshastigheder på 6,18-52,62 cm/sek.

Et år efter ulykken er det officielle dødstal i forbindelse med Fukushima-ulykken fem: en person døde af jordskælvet, en anden fik et hjerteanfald, to personer druknede, og en sidste person døde i oktober af uoplyste årsager. Ingen af dødsfaldene har været forårsaget af stråling.

Tjernobyl-katastrofen

Tjernobyl-katastrofen var en stor ulykke på Tjernobyl-kernekraftværket den 26. april 1986 med en eksplosion på værket og senere radioaktiv forurening af det omkringliggende område. Det er indtil videre den værste atomulykke i atomkrafthistorien. En plov af radioaktivt nedfald drev over dele af det vestlige Sovjetunionen, Øst- og Vesteuropa, Skandinavien, Storbritannien, Irland og det østlige Nordamerika. Store dele af Ukraine, Hviderusland og Rusland blev alvorligt beskadiget, hvilket tvang de ansvarlige til at evakuere og genbosætte mere end 336.000 mennesker. Omkring 60 % af det radioaktive nedfald landede i Belarus ifølge officielle post-sovjetiske data.

Ulykken gjorde mange mennesker bekymrede for sikkerheden i den sovjetiske atomkraftindustri. Som følge heraf blev planerne om flere atomkraftværker sat på standby, og den sovjetiske regering, som ikke var særlig åben med sine data, måtte offentliggøre flere af sine data. De nu uafhængige lande Rusland, Ukraine og Hviderusland har måttet bruge mange penge og tid på dekontaminering og sundhedsudgifter i forbindelse med Tjernobyl-ulykken. Ingen ved, hvor mange mennesker der døde på grund af denne ulykke. Det skyldes, at Sovjetunionen skjulte oplysninger, ikke udfyldte fuldstændige lister og ikke lod lægerne oplyse "stråling" som årsag til, at nogle mennesker døde. De fleste af de forventede langtidsdødsfald, f.eks. som følge af kræft, er endnu ikke sket, og det er svært at sige, at Tjernobyl var den fulde årsag til deres død.

I Fukushima I og II overvandt tsunamibølger havmure og ødelagde diesel-backup-strømforsyningssystemer, hvilket førte til alvorlige problemer, herunder to store eksplosioner i Fukushima I og udsivning af stråling.

Ulykken på Three Mile Island

Den 28. marts 1979 skete der en delvis nedsmeltning af kernen i enhed 2 på atomkraftværket Three Mile Island Nuclear Generating Station (TMI-2) i Dauphin County, Pennsylvania, nær Harrisburg.

Ulykken på Three Mile Island var den værste ulykke i USA's historie inden for kommerciel kernekraftproduktion, selv om den ikke førte til nogen dødsfald eller skader blandt værkets ansatte eller i det nærliggende samfund.

Ulykken udviklede sig i løbet af fem spændte dage, hvor en række myndigheder på lokalt, statsligt og føderalt plan forsøgte at diagnosticere problemet og afgøre, om den igangværende ulykke krævede en fuldstændig nødevakuering af befolkningen. De fulde detaljer om ulykken blev først opdaget langt senere. Til sidst fik man reaktoren under kontrol. Selv om ca. 25.000 mennesker boede inden for en radius på 8 km fra øen på ulykkestidspunktet, opstod der ingen identificerbare skader som følge af stråling, og i en regeringsrapport konkluderedes det, at "det forventede antal kræfttilfælde med dødelig udgang som følge af ulykken ... er ca. et". Men ulykken havde alvorlige økonomiske og PR-mæssige konsekvenser, og oprydningsprocessen var langsom og kostbar. Den bidrog også til et stort fald i offentlighedens popularitet for atomkraft og illustrerede for mange den værste frygt for atomteknologi, og indtil Tjernobyl-katastrofen syv år senere blev den betragtet som verdens værste civile atomulykke.

Davis-Besse

Davis-Besse Nuclear Power Station er et atomkraftværk med en enkelt reaktor på den sydvestlige bred af Lake Erie nær Oak Harbor, Ohio. Ifølge Nuclear Regulatory Commission har Davis-Besse været årsag til to af de fem farligste nukleare hændelser i USA siden 1979.

SL-1 ulykke

SL-1, eller Stationary Low-Power Reactor Number One, var en eksperimentel atomkraftreaktor i den amerikanske hær, som i januar 1961 blev udsat for en dampeksplosion og nedsmeltning, der kostede de tre operatører livet. Den direkte årsag var, at et vedligeholdelseshold havde fjernet en enkelt kontrolstang fra reaktoren på ukorrekt vis. Denne hændelse er den eneste rapporterede reaktorulykke med dødelig udgang i USA.

Vindskælvsbrand

Den 10. oktober 1957 brød grafitkernen i en britisk atomreaktor i Windscale, Cumbria, i brand og frigjorde store mængder radioaktiv forurening i det omkringliggende område. Hændelsen, der er kendt som Windscale-branden, blev betragtet som verdens værste atomkraftulykke indtil ulykken på Three Mile Island i 1979.

Ved selve branden blev der frigivet ca. 20.000 curies (700 terabecquerel) radioaktivt materiale i det nærliggende landskab. Særligt bekymrende var den radioaktive isotop jod-131, som kun har en halveringstid på 8 dage, men som optages af menneskekroppen og lagres i skjoldbruskkirtlen. Som følge heraf fører indtagelse af jod-131 ofte til kræft i skjoldbruskkirtlen.

Ingen blev evakueret fra det omkringliggende område, men der var bekymring for, at mælken kunne være faretruende forurenet. Mælk fra ca. 500 km² af det nærliggende landområde blev ødelagt (fortyndet tusindfold og dumpet i Det Irske Hav) i ca. en måned.

Mayak-ulykken

Mayak er navnet på et oparbejdningsanlæg for nukleart brændsel 150 km nordvest for Chelyabinsk i Rusland. Arbejdsforholdene på Mayak resulterede i alvorlige sundhedsrisici og mange ulykker, hvoraf en alvorlig ulykke fandt sted i 1957.

Kyshtym-katastrofen i 1957 skete, da en fejl i kølesystemet til en tank med titusindvis af tons opløst atomaffald resulterede i en ikke-nuklear eksplosion med en kraft på omkring 75 tons TNT (310 gigajoule), som frigjorde ca. 20 MCi (740 petabecquerel) stråling. Efterfølgende døde mindst 200 mennesker af strålesyge, 10 000 mennesker blev evakueret fra deres hjem, og 470 000 mennesker blev udsat for stråling.

Angreb på atomkraftværker

Atomreaktorer er lette mål under militære konflikter og er i de sidste tre årtier blevet angrebet gentagne gange:

• Mellem den 18. december 1977 og den 13. juni 1979: angreb på atomkraftværket Lemoniz i Spanien, mens det stadig var under opførelse.
• I september 1980: Iran bombede Al Tuwaitha atomkomplekset i Irak i Operation Scorch Sword.
• I juni 1981: Et israelsk luftangreb ødelagde fuldstændig Iraks atomforskningsanlæg i Osirak.
• Den 8. januar 1982: Umkhonto we Sizwe angreb Koeberg-atomkraftværket i Sydafrika, mens det stadig var under opførelse.
• Mellem 1984 og 1987: Irak bombede Irans Bushehr-atomkraftværk seks gange.
• I Irak i 1991: USA bombede tre atomreaktorer og et pilotanlæg til berigelse.
• I 1991: Irak affyrede Scud-missiler mod Israels Dimona-atomkraftværk.
• I september 2003: Israel bombede en syrisk reaktor under opførelse.

Stråleulykker

Stråling er skadelig for sundheden, og der har været mange ulykker forårsaget af stråling:

• 17 dødsfald - Instituto Oncologico Nacional i Panama, august 2000-marts 2001. patienter, der behandles for prostatakræft og livmoderhalskræft, modtager dødelige stråledoser.
• 13 dødsfald - Ulykke ved strålebehandling i Costa Rica, 1996. 114 patienter fik en overdosis stråling fra en kobolt-60-kilde, der blev brugt til strålebehandling.
• 11 dødsfald - Ulykke ved strålebehandling i Zaragoza, Spanien, december 1990. Kræftpatienter, der modtog strålebehandling; 27 patienter kom til skade.
• 10 dødsfald - ulykke i Columbus stråleterapi, 1974-1976, 88 kvæstelser fra Cobalt-60-kilde.
• 8 dødsfald - Stråleulykke i Marokko, marts 1984.
• 7 dødsfald - ulykke med strålebehandling i Houston, 1980.
• 5 dødsfald - Mistet strålekilde, Baku, Aserbajdsjan, USSR, 5. oktober 1982. 13 kvæstede.
• 4 omkomne - ulykke i Goiânia, den 13. september 1987. 249 personer blev alvorligt forurenet med stråling fra en tabt radiografikilde.
• 4 dødsfald - Stråleulykke i Mexico City, 1962.
• 3 dødsfald - Tre dødsfald og ti kvæstede i Samut Prakarn i Thailand, da en stråleterapianlæg blev demonteret i februar 2000.
• 2 dødsfald - To dødsfald og en helbredelse skete i forbindelse med atomulykken i Tokaimura. En tekniker fik en dødelig strålingsdosis og døde 83 dage senere, mens den anden tekniker døde et par måneder senere. Deres tilsynsførende overlevede, men blev kort efter anklaget for uagtsomhed.
• 1 dødsfald - Mayapuri radiologisk ulykke, Indien, april 2010.
• 1 dødsfald - funktionsfejl INES niveau 4 på RA2 i Buenos Aires, Argentina, operatør Osvaldo Rogulich dør dage senere.

Relaterede sider

• Nukleare ulykker i Japan
• Nevada Test Site