Tōhoku-jordskælvet og tsunamien i 2011 var et jordskælv med en styrke på 9,0 efterfulgt af tsunamibølger. Det blev målt til 8,4 på JMA's seismiske intensitetsskala Jordskælvet fandt sted 130 kilometer ud for Sendai, Miyagi præfektur, på østkysten af Tōhoku i Japan, den 11. marts 2011 kl. 05:46:23 UTC. Det fandt sted i en dybde på 24,4 km. Det var det kraftigste jordskælv, der har ramt Japan i den registrerede historie. Det var også det fjerde kraftigste jordskælv på Jorden, siden moderne optegnelser begyndte i 1900.

Den 10. februar 2015 bekræftede den japanske nationale politimyndighed i en rapport, at der var 15 890 døde, 6 152 sårede og 2 590 savnede personer.

Årsag og geologisk baggrund

Jordskælvet var et såkaldt megathrust-jordskælv, der opstod i subduktionszonen, hvor den stillehavsplade glider under den okhotske/plade ved Japans østkyst. Den pludselige frigivelse af ophobet spænding langs den tektoniske forkastning forårsagede den ekstremt kraftige rystelse og den efterfølgende store havbølge (tsunami). Sådanne jordskælv kan forskubbe store mængder havbund på kort tid og dermed generere bølger, der bevæger sig med høj hastighed over havet.

Selve jordskælvet og tsunamien

Rystelsen varede i flere minutter og udløste en tsunami med bølger, som på nogle steder nåede meget store højder. I kystområder som Miyako (Iwate-præfekturet) blev der registreret bølgehøjder på op til omkring 40 meter ved visse indløb og fjorde. Tsunamien skyllede langt ind over kystbyer, ødelagde havne, fiskerlandsbyer og infrastrukturanlæg, og tog med sig både bygninger og køretøjer.

Skader, tab og humanitære konsekvenser

Tab af menneskeliv og sårede: Ifølge den citerede rapport fra 10. februar 2015 fra den japanske nationale politimyndighed var der 15 890 døde, 6 152 sårede og 2 590 savnede personer. Forskellige kilder kan give små variationer i tallet afhængigt af opgørelsestidspunktet.

Fordrevne og ødelæggelser: Hundredtusinder af mennesker mistede deres hjem; på sit højdepunkt var over 400.000 mennesker afhængige af midlertidige indkvarteringssteder. Mange kystbyer, herunder Rikuzentakata, Minamisanriku og Sendai-områder blev i høj grad ødelagt. Infrastrukturer som veje, jernbaner, kraftværker og havne fik omfattende skader.

Nuklear ulykke ved Fukushima Daiichi

Tsunamien medførte svigt i nødstrømforsyningen til Fukushima Daiichi atomkraftværk, hvilket førte til alvorlige kernefysiske uheld: kølesystemerne svigtede, og der opstod delvise nedsmeltninger i flere reaktorkerner samt hydrogeneksplosioner. Dette resulterede i udslip af radioaktive materialer og en omfattende evakuering af beboere i et område omkring anlægget (evakueringer i hundredtusindvis). Hændelsen betegnes som en af de mest alvorlige nukleare ulykker siden Tjernobyl.

Økonomiske og miljømæssige konsekvenser

Den samlede økonomiske skade blev anslået til hundreder af milliarder af dollars; skaderne omfatter både direkte fysiske ødelæggelser og langvarige omkostninger til rydning, oprydning, sanering af forurenede områder og genopbygning. Begivenheden regnes blandt de dyreste naturkatastrofer i moderne historie. Miljømæssigt medførte udslip fra Fukushima lokal og regional radioaktiv forurening af jord og hav samt langtidseffekter for fiskeri og landbrug i nogle områder.

Eftervirkninger, videnskabelige fund og ændringer

Jordskælvet udløste tusindvis af efterrystelser, nogle med betydelige styrker. Geofysiske målinger indikerede, at jordens massefordeling ændrede sig tilstrækkeligt til at forskyde Jordens rotationsakse med nogle centimeter og forkorte længden af et jorddøgn med et fåtal mikrosekunder.

Humanitær indsats og genopbygning

Nationalt og internationalt blev der ydet omfattende nødhjælp. Rednings- og nødhjælpsorganisationer deltog i eftersøgning, genhusning og levering af forsyninger. Regeringen satte langsigtede genopbygningsprogrammer i gang med fokus på bedre kystbeskyttelse, modernisering af infrastruktur, strengere byggekrav og forbedrede evakueringsplaner. Mange områder er siden genopbygget med forbedrede dæmninger, højere strandvolde og nye varslingssystemer.

Langsigtede følger og lærdomme

  • Forbedring af tidlige varslingssystemer for både jordskælv og tsunami.
  • Styrket beredskab og evakueringsplanlægning langs kysterne.
  • Revision af nuklearsikkerhedsstandarder og nødprocedurer for atomkraftværker verden over.
  • Større fokus på klimatilpasning, kystbeskyttelse og bæredygtig genopbygning.

Minde og perspektiv

Begivenhederne i marts 2011 efterlod dybe spor i de ramte lokalsamfund og i Japans nationale bevidsthed. Mange mindesmærker og årlige ceremonier ære ofrene og markerer de massive indsatser, der blev sat i værk for at redde liv og genskabe lokalsamfund. Lærdommene fra Tōhoku-jordskælvet og tsunamien har også påvirket beredskab og risikohåndtering globalt.