Kysjtym-ulykken

Kyshtym-katastrofen var en strålingsforureningskatastrofe den 29. september 1957 i Mayak, et atomkraftværk i Rusland (dengang en del af Sovjetunionen). Den blev målt som en katastrofe på niveau 6 på den internationale skala for nukleare hændelser (Tjernobyl-katastrofen og Fukushima-katastrofen er de eneste ulykker, der er opført som mere alvorlige end denne).

Mayak er navnet på en række nukleare anlæg, som ligger omkring 150 km fra Ekaterinburg i Rusland. Anlæggene var også kendt som Chelyabinsk-65 eller Chelyabinsk-40. Mayak blev bygget mellem 1945 og 1948. Det var det første anlæg, der kunne producere nukleart materiale i Sovjetunionen. I perioder arbejdede op til 25.000 mennesker på Mayak. De producerede bl.a. det plutoniumbrændsel, der blev brugt til den første sovjetiske atombombe.

Mellem 1948 og 1987 blev der bygget i alt ti atomreaktorer. Indtil 1991 var alle undtagen to lukket. De to resterende producerer radioaktive isotoper til sundheds- og forskningsformål.

Ved forskellige ulykker blev der frigivet store mængder radioaktivitet i miljøet. Den største af disse ulykker fandt sted i 1957 og er i dag kendt som Kyshtym-katastrofen. Den skete i et anlæg nær Kishtim (Кыштым). Der var mange ulykker på dette hemmelige anlæg. Den mest alvorlige af dem skete den 29. september 1957. Anlæggets kølesystem virkede ikke. Der skete en (ikke-nuklear) eksplosion. Denne eksplosion havde en kraft på mellem 75 og 100 tons TNT. Den kastede låget på beholderen, som vejede 160 tons, op i luften. Ved ulykken blev der frigivet ca. 20 MegaPCi (ca. 740 Petabecquerel) radioaktivitet. Mindst 200 mennesker døde af strålesyge. Omkring 10 000 mennesker blev evakueret fra deres hjem. Mere end 470 000 mennesker blev påvirket af strålingen, uden at de vidste det.

I løbet af de næste 10-11 timer bevægede den radioaktive sky sig mod nordøst og nåede 300-350 km fra ulykken. Nedfaldet fra skyen resulterede i en langvarig forurening af et område på mere end 800 kvadratkilometer, hovedsagelig med cæsium-137 og strontium-90. I dag er området kendt som det øst-uralske radioaktive spor (EURT).

Mayaks eksistens var en hemmelighed. Kun meget få mennesker vidste, at den fandtes. Derfor fik de mennesker, der boede i de områder, der blev berørt af ulykken, ikke noget at vide om ulykken. Den 6. oktober, en uge efter ulykken, begyndte myndighederne at evakuere omkring 10.000 mennesker, men de fortalte ikke om årsagen til evakueringen. Folk blev hysteriske af frygt, fordi ukendte "mystiske" sygdomme brød ud. Ofre blev set med hud, der 'smuldrede' af deres ansigt, hænder og andre udsatte dele af deres kroppe." Det var Zhores Medvedev, der afslørede katastrofens art og omfang for verden.

Selv om den sovjetiske regering skjulte oplysninger om tallene, er det kendt, at den direkte strålingseksponering forårsagede mindst 200 dødsfald som følge af kræft.

For at mindske spredningen af radioaktiv forurening efter ulykken blev forurenet jord fjernet og opbevaret i indhegnede områder, der blev kaldt "jordens kirkegårde".

I 1968 skjulte den sovjetiske regering EURT-området ved at oprette naturreservatet Øst-Ural, som forbød enhver uautoriseret adgang til det berørte område.

Rygterne om en atomulykke et sted i nærheden af Tjeljabinsk havde længe cirkuleret i Vesten. At der havde været en alvorlig atomulykke vest for Ural blev efterhånden udledt af forskning om radioaktivitetens virkninger på planter, dyr og økosystemer, som blev offentliggjort af professor Leo Tumerman, tidligere leder af biofysiklaboratoriet ved Institut for Molekylærbiologi i Moskva, og medarbejdere.

Ifølge Gyorgy, som påberåbte sig Freedom of Information Act for at få adgang til de relevante CIA-filer, kendte CIA hele tiden til Mayak-ulykken i 1957. De holdt den hemmelig for at undgå negative konsekvenser for den spirende amerikanske atomindustri. Først i 1990 afklassificerede den sovjetiske regering dokumenter vedrørende katastrofen.

Ifølge forskellige kilder er mængden af radioaktivitet fra denne katastrofe mellem dobbelt og seks gange større end Tjernobyl-katastrofen i 1986. Da udslippet var mere begrænset, klassificeres denne katastrofe som en katastrofe på niveau 6 (ud af 7) på den internationale skala for nukleare hændelser. Tjernobyl er klassificeret på niveau 7.

I 2003 lukkede de russiske myndigheder Mayak-anlægget. Karatjajsøen, som ligger tæt på anlægget, betragtes som et af de mest forurenede steder på planeten.

I de seneste 45 år er omkring 500.000 mennesker i regionen blevet bestrålet i en eller flere af disse hændelser. Nogle af dem blev udsat for mere end 20 gange den stråling, som ofrene for Tjernobyl-katastrofen blev udsat for.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Kyshtym-katastrofen?

Sp: Hvor ligger Mayak?

Sp: Hvad producerede Mayak?

Spørgsmål: Hvor mange reaktorer blev der bygget i Mayak mellem 1948 og 1987?

Spørgsmål: Hvor meget radioaktivitet blev der frigivet under Kyshtym-katastrofen?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker døde af strålesyge som følge af ulykken?

Spørgsmål: Hvilke foranstaltninger blev der truffet for at reducere den radioaktive forurening efter ulykken?

Søg efter bogstav