Nordsulawesi (indonesisk: Sulawesi Utara) er en provins i Indonesien. Den ligger på den nordøstlige halvø af øen Sulawesi, den såkaldte Minahasahalvø. Provinsen ligger syd for Filippinerne og sydøst for Sabah i Malaysia. Malukuhavet ligger mod øst, Gorontalo- og Celebeshavet mod vest og Tominibugten mod sydvest. Provinsens areal er 13.851,64 km2, og dens befolkning var 2.270.596 ved folketællingen i 2010; nyere estimater viser en fortsat vækst i indbyggertallet.

Geografi og natur

Terrænet i Nordsulawesi er bjergrigt med mange skove, frugtbare dale og en lang kystlinje med talrige koralrev og mindre øer. Højderne på de største bjerge ligger typisk mellem omkring 1.112 og 1.995 meter; det højeste punkt i provinsen er Mount Klabat (cirka 1.995 m). Regionen er geologisk ung og vulkansk aktiv med flere kendte vulkanske kegler som for eksempel Lokon og Soputan, som periodisk har udbrud.

De kystnære farvande og øgrupperne i provinsen er biologisk meget rige. Områder som Bunaken National Park, koralrevene omkring Manado Bay og øerne i nord tiltrækker dykkere fra hele verden på grund af velbevarede koralhabitater, stort antal fiskearter og god sigtbarhed. På land findes vigtige skovområder og naturreservater, f.eks. Tangkoko Nature Reserve nær Bitung, kendt for sin fauna som sort makak (Celebes-crested macaque), tarsier og mange fuglearter.

Kultur og befolkning

Manado er provinshovedstaden, provinsens største by og centrum for handel og administration. Andre vigtige byer er Tomohon og Bitung. Befolkningen består af flere etniske grupper, hvor Minahasa-folket er blandt de største på Minahasahalvøen. Indonesisk er det officielle sprog, men lokale sprog og dialekter bruges bredt i dagligdagen.

Til forskel fra mange andre dele af Indonesien er kristendom udbredt i Nordsulawesi, hvilket er et resultat af missionæraktivitet og kolonisering fra 1500‑tallet og frem. Islam er også til stede, ligesom andre trosretninger; religion og kultur er vigtige for lokalsamfundenes identitet og festtraditioner.

Historie

Tidligere kæmpede portugisere, spaniere, hollændere og lokale kongeriger om kontrol over området og dets naturressourcer, især krydderier, ris og guld. Regionen lå på vigtige handelsruter mellem øst og vest, hvilket også førte til udbredelsen af kristendom, islam og andre religioner. Portugiserne gik først i land i det 16. århundrede. Spanierne og hollænderne ankom senere, og de europæiske magter konkurrerede ofte indbyrdes. Til sidst fik hollænderne kontrollen i det 17. århundrede og etablerede langvarig kolonistyre.

I begyndelsen af Anden Verdenskrig besatte japanerne området, og efter krigen vendte hollænderne tilbage i en kort periode. Efter Japans nederlag i 1945 og en række politiske forhandlinger anerkendte hollænderne efterhånden den indonesiske uafhængighed. Efter rundbordskonferencen anerkendte Holland oprettelsen af De Forenede Stater af Indonesien (RIS), og Nordsulawesi blev en del af staten Østindonesien (NIT). Befolkningen foretrak dog enhedsstaten, og i 1950 blev området en del af Republikken Indonesien. Oprindeligt var hele Sulawesi én provins; senere blev den delt, og Nordsulawesi blev oprettet som egen provins den 14. august 1959.

Økonomi og infrastruktur

Økonomien i Nordsulawesi bygger på landbrug, fiskeri, skovbrug, mine- og mineralressourcer samt stigende service- og turistsektorer. Landbrug omfatter produktion af ris, frugt, grøntsager og krydderier; kystsamfund lever i høj grad af fiskeri. Bitung er en vigtig havneby og fiskerihavn, mens Manado fungerer som handels- og transportcentrum. Sam Ratulangi International Airport syd for Manado forbinder provinsen med andre indonesiske byer og internationale destinationer.

Veje forbinder hovedbyerne, men i mere bjergrige og øde egne kan infrastrukturen være begrænset. Kyst- og øtransport via færger og mindre skibe er vigtigt for forbindelsen til øgrupper som Sangihe og Talaud.

Turisme og beskyttelse af natur

Nordsulawesi er populær blandt dykkere og naturinteresserede. Bunaken National Park er kendt for sit rige marine liv, mens Tangkoko og andre naturreservater giver mulighed for at opleve sjældne og endemiske arter på land. Økoturisme og bæredygtig dykning er vigtige indtægtskilder, og der arbejdes lokalt med bevaringsprojekter for koralrev og skovområder.

På samme tid er provinsen sårbar over for naturfare som vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier i forbindelse med den aktive tektonik i området. Overvågning af vulkaner og kystområder, beredskabsplaner og lokalsamfundets forberedelse er derfor vigtige elementer i provinsens sikkerhedsarbejde.

Administration

Administrativt er provinsen opdelt i en række kabupaten (regnskaber) og byer (kota), hvor hver enhed har ansvar for lokal forvaltning, sundhed, uddannelse og infrastruktur. Manado, Tomohon og Bitung er blandt de mest fremtrædende bycentre.

Samlet set er Nordsulawesi en provins med stærk natur- og kulturidentitet, med stor biologisk mangfoldighed og et samspil mellem traditionelle leveveje og moderne udvikling. Turisme og bevarelse af både land- og havmiljøer er centrale for provinsens fremtidige udvikling.