Nihilisme | en måde at tænke på, som afviser mening, begreber eller liv
Nihilisme er en tankegang, der forkaster mening, begreber og liv. Det kan være en filosofisk holdning eller en tilstand. Nihilisme betyder "intethed", og "nihil" er det latinske ord for "intet". Nihilisme kan betyde troen på, at værdier er meningsløse ideer. Det kan også betyde troen på, at intet har nogen mening eller noget formål. Faktisk er der mange forskellige overbevisninger, der kan kaldes nihilisme. Friedrich Nietzsche var en tysk tænker, som skrev mange ting om nihilisme. Det, han skrev, bliver ofte kaldt den vigtigste forklaring på nihilismen. Nietzsche skrev, at nihilismen kommer af at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle værdier, indtil de falder fra hinanden. Dette kaldes "værdidestruktion".
Russiske tænkere som Mikhail Bakunin og Dmitry Pisarev inspirerede mange nihilister, fordi de mente, at denne form for ødelæggelse var god. Ordet "nihilisme" blev også gjort populært af en russisk roman kaldet Fædre og sønner af Ivan Turgenev. Historiens helt er en nihilist ved navn Bazarov. Den russiske nihilisme inspirerede mange revolutionære som Sergei Nechaev og Vladimir Lenin. Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij var næsten også nihilist. Men han blev anti-nihilist efter ti år i eksil. Han skrev om nihilismen i mange romaner som Forbrydelse og straf. De mennesker, der myrdede den russiske kejser, zar Alexander II, den 13. marts 1881, bliver også ofte kaldt nihilister.
Nietzsche mente, at værdidestruktion havde dårlige resultater, men at den ikke kunne stoppes. Han mente også, at kristendommen havde gjort værdidestruktion mulig og kaldte det en form for nihilisme. Han mente, at kristendommen var nihilistisk, fordi den var livsfornægtende, hvilket betyder, at den har en negativ og usund holdning til livet. Religiøse tænkere har i stedet sagt, at nihilismen kommer af at forkaste religionen. Nogle gange tror folk, at dele af buddhismen er som nihilisme, selv om andre dele afviser nihilismen. I det 18. og 19. århundrede blev ordet "nihilisme" mest brugt mod folk, der afviste religion eller ikke troede på noget som helst. Uanset hvad ses nihilisme ofte som et ord for livsfornægtende overbevisninger.
Et maleri af en nihilist af Ilya Repin
Vigtige udtryk
- anti-nihilisme - Anti-nihilisme betyder at være imod nihilisme. Det var også en genre i den russiske litteratur i det 19. århundrede. Eksempler på personer, der er blevet kaldt anti-nihilister, er Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Friedrich Nietzsche. Men på den ene eller anden måde er mange anti-nihilister endt med at hjælpe nihilismen.
- livsfornægtende - Hvis noget er livsfornægtende, betyder det, at det har en negativ og usund holdning til livet. Det er det modsatte af at være "livsbekræftende". Gilles Deleuze siger, at det at benægte livet og eksistensen er det, som Friedrich Nietzsche kalder "nihilisme". Nihilisme ses ofte som et ord for livsfornægtende overbevisninger.
- værdidestruktion - Værdidestruktion betyder, at man ødelægger de værdier, som folk tager for givet. Dette sker ved at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle værdier, indtil de falder fra hinanden. Friedrich Nietzsche skrev, at nihilisme handler om at ødelægge det eksisterende og ikke bare om at ønske det væk. Dette kaldes også for devaluering af værdier, hvilket betyder, at man ødelægger værdien af disse værdier.
Oprindelse
Ordet "nihilisme" kommer af "nihil", som er det latinske ord for "intet". Men den nøjagtige oprindelse af ordet "nihilisme" er ukendt. I middelalderen blev ordet brugt om nogle former for kætteri. Omkring den franske revolution var det et ord for ødelæggelse af kristendommen og traditionelle europæiske værdier. Det blev brugt i mange europæiske lande. Snart blev ordet også brugt på engelsk. Det kom sandsynligvis fra den franske, tyske eller senlatinske form af ordet.
"Nihilisme" blev først et filosofisk ord på tysk og derefter på russisk. Disse to betydninger blev kombineret af Friedrich Nietzsche.
Tysk nihilisme
I 1733 blev ordet "nihilisme" brugt af en tysk forfatter ved navn Friedrich Leberecht Goetz. Han brugte ordet som et litterært begreb. En schweizisk tænker ved navn Jacob Hermann Obereit brugte også ordet i 1787, og Friedrich Heinrich Jacobi gjorde det i 1799. Det var her, det først blev en del af filosofien. Troen på, at ingen kan kende den sande virkelighed, er det, som Obereit kaldte "nihilisme". Han brugte denne definition til at kalde Immanuel Kant en nihilist. Det var fordi Kant sagde, at folk ikke kan være sikre på virkelige ting, men kun kan være sikre på deres oplevelse af virkelige ting. Jacobi brugte også denne definition til at sige, at Kant og hans tilhængere var nihilister. For eksempel kaldte han Johann Gottlieb Fichte for en berømt nihilist. Jacobi mente, at den tyske idealisme og humanisme var former for nihilisme, der kom fra oplysningstiden. Ifølge ham var disse såkaldte rationelle filosofier det stik modsatte af rationelle.
Omkring 1824 brugte en tysk journalist ved navn Joseph von Görres ordet "nihilisme" på en politisk måde. Han sagde, at det var nihilisme at forkaste de sociale strukturer. Men ordet "nihilisme" døde næsten ud i løbet af denne tid. For eksempel kaldes den tyske tænker Max Stirner for en af de første sande nihilister, men han brugte aldrig ordet. Han skrev de fleste af sine værker i 1840'erne.
Russisk nihilisme
Den russiske nihilisme var en tidlig form for nihilistisk filosofi. Det var også en subkultur, der undertiden blandede sig med revolutionisme. Russisk nihilisme bliver ofte fejlagtigt kaldt en slags politisk terrorisme på grund af dette. Dens hovedinteresse var at ødelægge traditionelle værdier, især inden for kunst og religion. Dens vigtigste filosoffer var Nikolay Chernyshevsky og Dmitry Pisarev. Den angreb også troen på den frie vilje og troen på Gud. Den tyske nihilisme kom fra den tyske idealisme, men den russiske nihilisme var anderledes, fordi den angreb idealismen.
Nikolai Nadezhdin var sandsynligvis den første forfatter, der brugte ordet "nihilisme" på russisk. Han brugte det første gang i 1829 ved at kalde skepticisme for det samme som nihilisme. Og Vasilij Bervi brugte den samme betydning. Russiske journalister som Mikhail Katkov og Vissarion Belinsky brugte også ordet. Katkov kaldte nihilisme, fordi den afviste al moral. Han var bekymret for, at det kunne forårsage en revolution. Belinsky brugte ordet på en mere neutral måde. Men ordet var stadig ikke populært på det tidspunkt.
Mikhail Bakunin kaldes ofte den russiske nihilismens fader. I 1842 skrev han: "Lad os derfor stole på den evige ånd, som kun ødelægger og tilintetgør, fordi den er den uudgrundelige og evige kilde til alt liv. Passionen for ødelæggelse er også en skabende lidenskab!". I 1850'erne og 60'erne begyndte teorien bag den russiske nihilisme så småt at tage form. Oprindeligt var det en filosofi, der var skeptisk over for moral og sandhed. Det var i 1862, at den russiske forfatter Ivan Turgenev gjorde ordet "nihilisme" populært. Han brugte det i sin roman Fædre og sønner til at beskrive den yngre generations holdning. Nihilisterne i bogen siger, at de er mennesker, der forkaster alt, hvad de kan. Selv om Turgenjev var mere antinihilist, begyndte mange unge mennesker at kalde sig selv "nihilister" på grund af denne bog.
For Pisarev var nihilismen mest filosofisk og ikke politisk. Han mente, at ekstraordinære mennesker burde frigøre sig fra regler og moral. Han mente, at enhver, der gjorde dette, ville stå over almindelige mennesker. Men senere blev den russiske nihilisme mere og mere politisk. Den inspirerede mange revolutionære som Sergei Nechaev og Vladimir Lenin.
Nietzsche
Den vigtigste forklaring på nihilismen kommer nok fra Friedrich Nietzsche. Han skrev mange kritikpunkter mod nihilismen. Men han havde også nogle lignende overbevisninger som nihilister som Dmitrij Pisarev og Max Stirner. På grund af dette kaldes han nogle gange for en nihilist og andre gange for en anti-nihilist. Hans forklaring på nihilisme kombinerede den tyske og den russiske betydning af ordet og gik også videre.
Når Nietzsche stiller spørgsmålet "Hvad betyder nihilisme?", er hans svar, at "de højeste værdier devaluerer sig selv". Han siger, at nihilisme er, når nogen mener, at det, der burde eksistere, ikke er det, der eksisterer. For eksempel ønsker nogle mennesker, at der skal eksistere en perfekt verden i stedet for den virkelige verden. Men nihilisme handler ikke kun om at ville have det hele væk - Nietzsche siger, at nihilisme også er at forsøge at angribe og ødelægge alt, hvad der eksisterer.
Dmitry Pisarev var en af de vigtigste russiske nihilister i 1860'erne
Friedrich Nietzsche skrev meget om nihilismens problemer
Jacob Hermann Obereit var en af de vigtigste anti-nihilister i 1700- og 1800-tallet
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er nihilisme?
A: Nihilisme er en tankegang, der forkaster mening, begreber eller liv. Det kan betyde troen på, at værdier er meningsløse ideer, og at intet har noget formål eller mening.
Spørgsmål: Hvem har skrevet om nihilisme?
Svar: Friedrich Nietzsche var en tysk tænker, som skrev mange ting om nihilisme. Hans skrifter anses ofte for at være den vigtigste forklaring på nihilismen.
Spørgsmål: Hvordan forklarede Nietzsche nihilismen?
Svar: Nietzsche skrev, at nihilismen kommer af at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle værdier, indtil de falder fra hinanden, hvilket han kaldte "værdidestruktion".
Spørgsmål: Hvem populariserede ordet "nihilisme"?
A: Ordet "nihilisme" blev gjort populært af en russisk roman kaldet Fædre og Sønner af Ivan Turgenev. Historiens helt er en nihilist ved navn Bazarov.
Spørgsmål: Hvad mente Fjodor Dostojevskij om nihilisme?
Svar: Fjodor Dostojevskij var næsten også nihilist, men blev anti-nihilist efter ti år i eksil. Han skrev om sine synspunkter om nihilisme i mange romaner som Forbrydelse og straf.
Spørgsmål: Hvordan så Nietzsche på kristendommens rolle i værdiødelæggelsen?
A: Nietzsche mente, at kristendommen havde fået værdiødelæggelsen til at ske, og kaldte den en form for nihilisme, fordi den var livsfornægtende med en usund holdning til livet.
Spørgsmål: Er buddhismen ligesom nihilismen?
Svar: Nogle gange tror folk, at dele af buddhismen er som Nihilim, selv om andre dele afviser det fuldstændigt.
