Skepsis (skepticisme): Definition, typer, tvivl og kritisk tænkning
Skepsis (skepticisme): Definition, typer, tvivl og kritisk tænkning — lær om tvivlens rolle, skeptikere, metoder og hvordan kritisk tænkning forbedrer vurdering.
Skepsis eller skepticisme (græsk skeptomai: at overveje, at undersøge) henviser til enhver opfattelse, der indebærer tvivl. Skepsis kan være en holdning, en filosofisk position eller en praktisk metode til at kræve bevis eller yderligere begrundelse, før man accepterer et udsagn.
Typer af skepsis
- En holdning, hvor man tvivler på, om noget eksisterer — for eksempel tvivl om sansernes pålidelighed eller om en ydre verden findes.
- En epistemisk skepsis: tvivl om, hvorvidt noget kan vides med sikkerhed — fx spørgsmålet om vi kan opnå absolut viden frem for sandsynlig viden.
- En logisk eller metodisk skepsis: tvivl om, hvorvidt vi har ret i at argumentere på en bestemt måde eller bruge bestemte antagelser i ræsonnementer.
- En praktisk metode til at udskyde domme, systematisk tvivl eller kritik — det vil sige en fremgangsmåde, hvor man bevidst stiller spørgsmål, afprøver påstande og kræver dokumentation, før man accepterer konklusioner.
Folk, der har skepsis som en holdning, mening eller metode, kaldes skeptikere eller mere almindeligt tvivlere. Skepsis er ikke nødvendigvis negativ; den kan være konstruktiv og føre til bedre argumenter, stærkere beviser og mere nuancerede konklusioner.
Filosofiske retninger
Inden for filosofien skelnes ofte mellem flere former for skepsis. Pyrrhonisk skepsis (opkaldt efter Pyrrhon fra Elis) foreslog at opholde sig i vedvarende suspendereing af domme for at opnå indre ro, mens akademisk skepsis (fra Platons akademi) typisk hævder, at visse typer viden er umulige. Epistemisk skepsis udfordrer kravene til sikker viden, mens metodisk eller videnskabelig skepsis fokuserer på testbarhed, gentagelighed og evidensbaserede hypoteser.
Skepsis i kritisk tænkning og videnskab
Skepsis er en central komponent i kritisk tænkning: at stille relevante spørgsmål, vurdere beviser, identificere skjulte antagelser og skelne mellem påstand og begrundelse. I videnskaben fungerer skepsis som et værktøj til at afprøve hypoteser — forskere stiller hypoteser op og søger at afkræfte dem gennem eksperimenter og observationer. Sund skepsis fremmer åbenhed over for ændring, når nye data foreligger, og beskytter mod accept af ufunderede påstande.
Misforståelser og grænser
- Skepsis er ikke altid det samme som benægtelse: At være skeptisk betyder ikke automatisk at afvise alt; det betyder at kræve passende beviser eller begrundelse.
- Skepsis kan blive ekstrem: Nogle former for stærk epistemisk skepsis fører til et krav om absolut sikkerhed, hvilket kan gøre handling og viden umulig. Derfor skelner mange mellem raisonnabel skepsis og ekstrem, handlingslammende tvivl.
- Skepsis er ikke cynisme: Cynisme er ofte præget af mistillid og negativ forventning; skepsis kan være nysgerrig og undersøgelsesbaseret.
Fordele og risici ved skepsis
Fordele: Beskytter mod falske påstande, forbedrer beslutninger, fremmer bedre forskning og fremmer klarere argumentation. Risici: Overdreven skepsis kan føre til fejlagtig afvisning af velfunderet viden, beslutningsforhaling eller mistillid til eksperter uden grund.
Hvordan man øver sig i sund skepsis
- Spørg efter beviser: Hvilke data understøtter påstanden?
- Vurdér kvaliteten af beviserne: Er kilden pålidelig? Er metoden gennemsigtig og reproducerbar?
- Overvej alternative forklaringer: Understøtter beviserne kun én fortolkning?
- Skeln mellem sandsynlighed og sikkerhed: Mange konklusioner er bedst formuleret i sandsynligheder, ikke absolutte udsagn.
- Vær åben for at ændre mening, når nye, pålidelige oplysninger fremkommer.
Praktiske eksempler
Skepsis kan anvendes i hverdagen: når du læser nyheder, møder sundhedspåstande på sociale medier eller vurderer produktanmeldelser. Sund skepsis vil få dig til at tjekke kilder, undersøge dokumentation og være opmærksom på interessekonflikter og metodiske svagheder.
Sammenfattende er skepsis en vigtig intellektuel holdning og metode, når den bruges med balance: den beskytter mod fejl og bedrag, men bør kombineres med åbenhed for evidens, så den ikke udvikler sig til ubegrundet benægtelse.
Skepsisens rødder
Skepsis er ikke blot en tro på, at noget er forkert. Det er et tankesystem, som modvirker overtro og rygter. Kendetegnende for skepticisme er den holdning, at enhver påstand vurderes ud fra beviserne for eller imod dens sandhed.
Skepsis over for filosofien har sine rødder i den græske oldtidsfilosofi.
De græske sofister fra det 5. århundrede f.Kr., såsom Protagoras af Abdera (480-411 f.Kr.), var for det meste skeptikere. Gorgias (485-380 f.Kr.) sagde: "Intet eksisterer; hvis noget eksisterer, kan det ikke kendes; hvis noget eksisterer og kan kendes, kan det ikke meddeles". I det 4. århundrede f.Kr. antog Pyrrho af Elis (ca. 360-275 f.Kr.), som rejste og studerede så langt som til Indien, praktisk skepticisme. Carneades (ca. 213-129 f.Kr.) var uenig i, at tingene var helt sande eller falske. Han kritiserede dogmatikerne, især stoikerne. Han sagde, at fuldstændig sikker viden er umulig. Sextus Empiricus (ca. 200 e.Kr.), den vigtigste autoritet for den græske skepticisme, samlede empirismen til grundlaget for at fastslå viden.
Skepsis stammer også fra asiatisk filosofi. Den kinesiske filosof Zhuangzi (ca. 369-c286 f.Kr.) sagde, at det, der synes virkeligt, kan være en drøm. I den indiske filosofi mente Cārvāka-skolen, at vi hverken skal forsøge at udlede viden eller stole på det, som andre mennesker fortæller os. I buddhismen sagde Nāgārjuna, at intet eksisterer i sig selv, og at denne idé er en vigtig del af oplysningen.
Den vigtigste del af argumentet er, at hvis vi ikke ved noget med sikkerhed, kan vi ikke vide noget som helst. Det interessante er den måde, som store filosoffer har forsøgt at løse dette problem på. Nogle, som Descartes, trækker sig tilbage i sindet: "Jeg tænker, derfor er jeg". Andre, som f.eks. de britiske empirister John Locke og David Hume, ville stole på vores sanseopfattelse. Visse former for viden kan være særligt sårbare over for skepsis. F.eks. mener en agnostiker, at mennesker ikke kan få viden om overnaturlige ting.
Skepsis er en udbredt forskningsmetode inden for videnskaben og (med visse ændringer) i moderne juridiske procedurer. Her kommer tvivlen, den tilbageholdende dømmekraft, omhyggelig undersøgelse, test og diskussion før enhver konstatering af kendsgerninger. Nogle gange tager processen flere år, før der opnås konsensus. Denne systematiske fremgangsmåde kaldes metodologisk skepsis. Det er sandsynligvis skeptikernes vigtigste arv.
Skepsis i islam
I islamisk filosofi blev den filosofiske skepticisme startet af Al-Ghazali, kendt i Vesten som "Algazel", som en del af den ortodokse Ash'ari-skole inden for islamisk teologi. Det er blevet sagt, at Rene Descartes' idéer i Diskurs om metoden kan være påvirket af Al-Ghazli.
Ressourcer
Litterære skeptikere
- Ambrose Bierce: The Devil's Dictionary
- Ignacy Krasicki: Fabler og lignelser
- Bolesław Prus: Farao
- Voltaire: Candide
- Montaigne: Essays
Organisationer
- Center for undersøgelse
- Udvalget for Skeptisk Undersøgelse
- Skeptikersamfundet
- James Randi Educational Foundation
- Rationalistisk Internationale
- New England Skeptical Society
- Australske skeptikere
Medier
- Penn & Teller: Bullshit!
- MythBusters
Andre websteder
- New York City Skeptikere
- Skeptikere Canada
- Skeptikere i Rusland (Manifest)
- Netværket af skeptiske venner
- Britisk Skeptic-tidsskrift
- Australske skeptikere
- Skeptisk om skeptikere
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er skepticisme?
A: Skepsis er en holdning af tvivl om, hvorvidt noget eksisterer, kan vides med sikkerhed, eller om vi har ret i at argumentere på en bestemt måde.
Q: Hvor kommer udtrykket skepticisme fra?
A: Udtrykket skepticisme kommer fra det græske ord skeptomai, som betyder "at overveje" eller "at undersøge".
Spørgsmål: Hvad er formålet med skepticisme?
Svar: Skepsis er en praktisk metode til at udøve en suspenderet dømmekraft, systematisk tvivl eller kritik.
Spørgsmål: Hvem er skeptikere?
Svar: Folk, der har skepticisme som holdning, mening eller metode, kaldes skeptikere eller skeptikere.
Spørgsmål: Er der nogen fordele ved at være skeptiker?
A: Ja, at være skeptiker kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger og danne dig mere præcise meninger ved at sætte spørgsmålstegn ved antagelser og undersøge beviser, før du drager konklusioner.
Spørgsmål: Er der forskellige typer skeptikere? A: Ja, der findes filosofiske skeptikere, som sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af viden, og empiriske skeptikere, som sætter spørgsmålstegn ved påstande baseret på videnskabelige beviser.
Spørgsmål: Er det muligt at være for skeptisk? A: Ja, det er muligt at være overdrevent skeptisk og blive så fokuseret på at tvivle, at det forhindrer dig i at danne meningsfulde meninger og træffe beslutninger.
Søge