Gilles Deleuze (fransk: [ʒil dəløz], "zhee duh-LOOZ"); 18. januar 1925 - 4. november 1995) var en fransk filosof. Han skrev om filosofi, litteratur, film og kunst. Hans mest populære bøger var de to dele af Kapitalisme og Scizophrenia. Den første del hedder Anti-Ødipus (1972), og den anden del hedder Tusind plateauer (1980). Begge bøger blev skrevet sammen med hans akademiske partner Félix Guattari. Han skrev også Difference and Repetition (1968). Nogle mener, at han er blandt de største filosoffer. Hans arbejde anses for at være meget vigtigt inden for filosofi og kunst, herunder litteraturteori, semiotik, poststrukturalisme og postmodernisme.

Biografi og akademisk virke

Deleuze blev født i Paris i 1925 og studerede filosofi ved Sorbonne efter Anden Verdenskrig. Han underviste senere ved flere franske universiteter, herunder det nyskabende center ved Université de Paris VIII (Vincennes), hvor han havde stor indflydelse på en generation af studerende. Hans karriere kombinerede tæt læsning af klassiske filosoffer med eksperimenterende og tværfaglige undersøgelser inden for kunst og film.

Hovedværker og emner

  • Tidlige hovedværker: Proust et les signes (1964) og Nietzsche et la philosophie (1962) viser hans interesse for litteratur og hans læsning af store filosoffer.
  • Systematisk filosofi: Difference and Repetition (1968) er et centralt værk, hvor Deleuze udfolder sin teori om forskel, gentagelse og begrebet multiplicitet.
  • Samarbejder med Guattari: I Anti-Ødipus og Tusind plateauer udvikler Deleuze og Guattari begreber som desiringsproduktion, det kroppens uden organer (le corps sans organes), rhizome og assemblage (agencement).
  • Æstetik og film: Deleuze skrev de to filmbøger Cinéma 1: L'image-mouvement (1983) og Cinéma 2: L'image-temps (1985), samt det indflydelsesrige kunststudium om maleren Francis Bacon (Francis Bacon: Logique de la sensation, 1981).
  • Senere arbejde: Sammen med Guattari skrev han også Qu'est-ce que la philosophie? (1991), hvor de undersøger filosoferingens karakter og forholdet mellem begreber, kunst og videnskab.

Centrale begreber og idéer

Deleuzes tænkning er kendetegnet ved en række nyskabende begreber, der har spredt sig til mange fagområder:

  • Multipliciteter: I stedet for at tænke i enheder eller identiteter fremhæver Deleuze multiplicitet som en måde at forstå forskel, variation og relationer.
  • Rhizome: Et netværksbillede af viden og samfund uden central hierarki — modsat træmetaforens hierarkiske struktur.
  • Deterritorialisering og reterritorialisering: Processer hvor strukturer opløses og omformes; anvendes både i politiske, sociale og æstetiske analyser.
  • Becoming (bliven): Fokus på forandring og processer frem for faste identiteter — fx "becoming-animal" eller "becoming-woman" som måder at beskrive transformationer.
  • Assemblage (agencement): En måde at tænke sammensætningen af heterogene elementer (materiale, sociale relationer, udtryk) i et funktionelt hele.
  • Schizoanalyse: Kritik af klassisk psykoanalyse og Oedipus-modellen med vægt på sociale, økonomiske og produktive kræfter i ønsket.

Metode og stil

Deleuzes skrifter kombinerer tæt filosofisk begrebsdannelse med en eksperimenterende, ofte poetisk skrivestil. Han læser klassiske tænkere (fx Spinoza, Bergson, Nietzsche, Leibniz) på nye måder og omformer deres tanker til moderne værktøjer for analyse. Hans arbejde overskrider traditionelle disciplinære grænser og inviterer til tværfaglig læsning.

Indflydelse og modtagelse

Deleuze har haft stor indflydelse inden for humaniora, kunstteori, kulturstudier og samfundsteori. Hans begreber bruges i litteratur- og filmstudier, arkitektur, geografi og politisk teori. Samtidig har hans tænkning mødt kritik for abstraktion, komplekst sprog og politisk uklarhed i visse fortolkninger. Ikke desto mindre betragter mange ham som en af de mest originale tænkere i det 20. århundrede.

Eftermæle

Efter sin død i 1995 fortsætter Deleuzes ideer med at inspirere forskning, kunstnere og aktivister. Hans værker læses både historisk og som aktive redskaber til analyse og praksis — især i projekter, der søger at tænke alternative sociale former, kreative processer og nye måder at forstå forandring på.