Mason-Dixon line

Baggrund

Englands udenrigsminister under James I af England var George Calvert. Da han i 1625 besluttede sig for offentligt at bekendtgøre, at han var katolik, krævede engelsk lov, at han skulle fratræde sin stilling. Kongen gjorde ham til irsk baronet med titlen "Lord Baltimore". Calvert var en af investorerne i Virginia-kompagniet, men fik ikke lov til at tage til Virginia-kolonien på grund af sin religion. Calvert, der nu var pensioneret og havde tid til rådighed, vendte sin opmærksomhed mod plantager i udlandet. Calvert var en velhavende mand og startede sin egen koloni "Avalon" på Newfoundland. Men i 1629 mistede Calvert interessen. Han overbeviste derefter Charles I af England, James' efterfølger, om at give ham en jordbevilling til at starte kolonien Maryland. Kongen gav Calvert og hans søn alt nord for Potomac-floden til den 40. breddegrad og alt fra Atlanterhavet til Potomac-flodens udspring. Den første Lord Calvert døde i 1632. Hans sønner fortsatte med at grundlægge Maryland-kolonien. Den 27. maj 1634 ankom Leonard Calvert med omkring 300 bosættere til St. Mary's City, Maryland, ved Chesapeake Bay.

William Penn, et ledende medlem af det religiøse samfund af venner eller kvækerne, var en af dem, der fik tildelt koloniprovinsen West New Jersey i 1677. Mens kolonisterne bosatte sig der, blev Penn i England. Charles II af England skyldte Penns far et stort lån, som kongen ved den ældre Penns død afviklede ved at give Penn et stort landområde "Sylvania" (latin for skov) vest og syd for New Jersey. Karl omdøbte det til Pennsylvania til ære for Penns far. Måske var Karl II glad for at have et sted at sende politiske outsidere som Penn hen, der lå langt væk fra England. Udstedt den 4. marts 1681 var Pennsylvanias grænser følgende:

...hele det område eller den del af landet i Amerika, med de øer, der er indeholdt heri, som det samme er afgrænset mod øst af Delaware River, fra tolv miles afstand nordpå fra New Castle Town, til den tre og fyrretyvende grad af nordlig bredde, hvis nævnte flod strækker sig så langt mod nord; men hvis floden ikke strækker sig så langt mod nord, så ved floden, så langt den strækker sig; og fra flodens hoved skal de østlige grænser fastlægges ved en meridianlinje, der skal trækkes fra flodens hoved til den treogfyrre grad. Det nævnte land skal strække sig fem grader vestpå i længdegrad, som skal beregnes fra de nævnte østlige grænser, og de nævnte lande skal afgrænses mod nord af begyndelsen af den tre og fyrretyvende grad af nordlig bredde og mod syd af en cirkel, der trækkes i 12 miles afstand fra New Castle, nordpå og vestpå til begyndelsen af den fyrretyvende grad af nordlig bredde og derefter af en lige linje mod vest til de ovennævnte længdegrader.

Kort med angivelse af området for Cresap's War


En af de oprindelige markeringer, denne i Adams County, Pennsylvania

Tvisten

I 1682 placerede en fejl i opmålingen Philadelphia inden for de områder, der blev tildelt Maryland. De to chartre havde overlappet hinanden. Calvert-familien i Maryland krævede, at Philadelphia blev en del af Maryland. Penn-familien forsvarede fejlen og oprettede i 1729 Lancaster County, Pennsylvania, delvist for at forsvare fejlen.

Maryland hyrede en bølle ved navn Thomas Cresap til at fremtvinge sagen. Han og hans bevæbnede tilhængere flyttede op ad Susquehanna-floden fra Havre de Grace, Maryland, til den 40. breddegrad og slog sig ned på flodens vestlige bred. Herfra begyndte de at chikanere deres naboer i Pennsylvania. De dræbte husdyr og rev hegn ned. I 1732 faldt fjendtlighederne til ro, da de to kolonier indgik en aftale. Men Lord Baltimore brød aftalen to år senere. Cresap og hans mænd genoptog deres razziaer mod gårde og fortalte Pennsylvanias kvækere, at hvis de ville have det stoppet, skulle de betale de skatter, de skyldte Maryland.

Den 23. november 1736 var det tættest på at blive en "krig". En gruppe skotsk-irske mænd under ledelse af sheriffen af Lancaster angreb Cresaps mænd. Maryland-røverne blev besejret, og en af dem blev dræbt. Cresap blev arresteret og ført til Philadelphia. Han forblev i fængsel indtil august 1737, hvor kongen beordrede hans løsladelse. Han beordrede også de to kolonier til at bilægge deres strid ved domstolene og ikke ved at slås. En engelsk højesteret afsagde i 1750 en dom til fordel for Pennsylvania. Domstolen erklærede, at Maryland havde fortabt sine charterrettigheder, da det gik med til kompromiset i 1732. Den nye grænse lå nu på 39 grader, 43 minutter, 26,3 sekunder, nordlig breddegrad baseret på opmålingen af Mason og Dixon.

Slaveriet og Mason-Dixon-linjen

I 1781 afskaffede Pennsylvania slaveriet. Den oprindelige linje blev den grove skillelinje mellem slavestaterne i syd og de frie stater i nord. Undtagelsen var Deleware, som forblev en slavestat indtil den amerikanske borgerkrig. Halvtreds år senere blev der ved Missouri-kompromiset i 1820 fastlagt en linje, der forlængede Mason-Dixon-linjen vestpå til Ohio-floden. Derefter fulgte den grænsen til Ohio til flodens udmunding ved Mississippi-floden og derefter vestpå langs 36 grader 30 minutter nord. Linjen begyndte som en måde at afslutte en grænsestrid på og blev bedst kendt som den linje, der adskilte slave- og frie stater.