Futurisme

Futurismen i Italien 1909-1916

Grundlæggeren af futurismen og dens mest indflydelsesrige personlighed var den italienske forfatter Filippo Tommaso Marinetti. Marinetti lancerede bevægelsen i sit futuristiske manifest, som han offentliggjorde for første gang den 5. februar 1909 i La gazzetta dell'Emilia. Denne artikel blev genoptrykt i det franske dagblad Le Figaro den 20. februar 1909. Marinetti fik snart følgeskab af malerne Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Giacomo Balla, Gino Severini og komponisten Luigi Russolo.

Marinetti udtrykte en lidenskabelig afsky for alt gammelt, især for politiske og kunstneriske traditioner. "Vi vil ikke have noget med fortiden at gøre", skrev han, "vi, de unge og stærke futurister! " Futuristerne beundrede hastighed, teknologi, ungdom og vold, bilen, flyet og industribyen, alt det, der repræsenterede menneskets teknologiske triumf over naturen, og de var lidenskabelige nationalister. De afviste kulten af fortiden og al efterligning, roste originaliteten, "uanset hvor vovet og voldsomt den var", bar stolt "galskabens smøre", afviste kunstkritikerne som ubrugelige, gjorde oprør mod harmoni og god smag, fejede alle temaer og emner fra al tidligere kunst og glorificerede videnskaben.

Udgivelse af manifester var en del af futurismen, og futuristerne (som regel ledet eller tilskyndet af Marinetti) skrev dem om mange emner, herunder maleri, arkitektur, religion, tøj og madlavning.

Grundlæggelsesmanifestet indeholdt ikke et positivt kunstnerisk program. Futuristerne forsøgte at skabe et sådant i deres senere tekniske manifest for futuristisk maleri. Heri forpligtede de sig til en "universel dynamik", som skulle repræsenteres direkte i maleriet.

I praksis var meget af deres arbejde påvirket af kubismen, og deres billeder var faktisk mere dynamiske end Picassos og Braques billeder. Udtrykket "plastisk dynamik" er blevet brugt til at beskrive deres tidlige arbejde.

En af de største mæcener og finansmænd for futurismen i Milano var forretningsmagnaten Antonio Bernocchi, som også var skaberen og producenten af det første eksempel på italiensk industrielt design inspireret af futurismen, der blev kendt som "Luminator Bernocchi".

Senere

Mange italienske futurister støttede fascismen i håbet om at modernisere landet. Italien var delt mellem det industrielle nord og det landlige, arkaiske syd. Ligesom fascisterne var futuristerne italienske nationalister, radikale, beundrere af vold og modstandere af det parlamentariske demokrati. Marinetti var et af de første medlemmer af det nationale fascistiske parti. Han fandt snart ud af, at fascisterne ikke var radikale nok til ham, men han støttede den italienske fascisme indtil sin død i 1944.

Futuristernes tilknytning til fascismen efter dens sejr i 1922 gav dem officiel anerkendelse i Italien og mulighed for at udføre vigtigt arbejde, især inden for arkitektur. Efter Anden Verdenskrig havde mange futuristiske kunstnere problemer med deres karriere på grund af deres tilknytning til et besejret og miskrediteret regime.

Futuristerne fornyede sig igen og igen indtil Marinettis død.

Arven fra futurismen

Futurismen havde indflydelse på mange andre kunstbevægelser i det 20. århundrede, herunder Art Deco, Vorticisme, Konstruktivisme, Surrealisme og Dadaisme. Futurismen blev ligesom science fiction til dels overhalet af "fremtiden".

Ikke desto mindre er futurismens idealer stadig en del af den moderne vestlige kultur: betoningen på ungdom, hastighed, magt og teknologi kommer til udtryk i meget af den moderne film og kultur. Ridley Scott brugte Sant'Elias designidéer i Blade Runner.

Ekkoer af Marinettis tanker, især hans "drømme om metallisering af menneskekroppen", er stadig stærkt fremherskende i japansk kultur og dukker op i manga/anime og i værker af kunstnere som Shinya Tsukamoto, instruktør af "Tetsuo"-filmene (litteratur: "Ironman").

Futurismen har påvirket den litterære genre cyberpunk. Kunstnere, der blev kendt i internettets første tid, såsom Stelarc og Mariko Mori, skabte værker, der var påvirket af futuristiske idéer. En slags genoplivning af den futuristiske bevægelse begyndte i 1988 med skabelsen af den neo-futuristiske teaterstil i Chicago, som bruger futurismens fokus på hastighed og kortfattethed til at skabe en ny form for øjeblikkeligt teater. Der er aktive neo-futuristiske tropper i Chicago, New York og Montreal.