Futurisme – Italiensk kunstbevægelse og modernismens historie
Futurismen: Italiensk avantgarde der hyldede fart, teknologi og modernitet. Læs om bevægelsens kunst, arkitektur og indflydelse på modernismens historie.
Futurismen var en moderne kunst- og samfundsbevægelse, der opstod i Italien i begyndelsen af det 20. århundrede. Det var i høj grad et italiensk fænomen, selv om der fandtes parallelle bevægelser i Rusland, England og andre steder. Futuristerne udøvede deres virksomhed inden for alle kunstmedier, herunder maleri, skulptur, keramik, grafisk design, industrielt design, interiørdesign, teater, film, mode, tekstiler, litteratur, musik, arkitektur og endda gastronomi.
Baggrund og manifest
Futurismen blev officielt født, da digteren Filippo Tommaso Marinetti publicerede sit Futuristiske manifest i 1909 i avisen Le Figaro. Manifestet var et opråb: en radikal forkastelse af fortiden og en hyldest til fart, teknologi, industri og voldsom energi. Futuristerne ønskede en moderne kultur snarere end gentagelse af historiske former og traditionel æstetik.
Kerneideer og æstetik
- Hastighed og bevægelse: Billeder af tog, biler, maskiner og byliv som symboler på modernitet.
- Dynamik og samtidighed: Forsøg på at fange bevægelse og flere tidspunkter samtidigt i ét billede eller objekt.
- Teknologi og maskiner: Maskiner sås som skønhedsidealer, og industrien blev ophøjet.
- Parole in libertà (ord i frihed): En ny form for lyrik og typografi uden konventionelle syntaksregler, ofte fragmentarisk og ekspressiv.
- Støj og musikeksperimenter: Luigi Russolos manifest The Art of Noises (1913) introducerede idéen om at bruge industrielle lyde i musikken og konstruerede intonarumori (lydinstrumenter).
Kunstnere og nøgleværker
Futurismen indbefatter kunstnere fra flere discipliner. Nogle af de mest kendte navne er:
- Umberto Boccioni — maler og skulptør; kendt for skulpturen Unique Forms of Continuity in Space (1913) og malerier som undersøger bevægelse og rum.
- Giacomo Balla — maler, berømt for sine eksperimenter med lys, bevægelse og opdeling af farvefelter.
- Carlo Carrà — maler der skiftede fra metafysisk maleri til futuristiske temaer.
- Luigi Russolo — komponist og teoretiker bag idéen om "støjkunst".
- Antonio Sant'Elia — arkitekt, kendt for visionære tegninger af moderne byer (mange realiserede aldrig, men tegnede fremtidens arkitektur).
- Tullio Crali og de senere aeropittori — malere, der fokuserede på flyvningens perspektiv og aerodynamik i 1920'erne og 30'erne.
Udbredelse og internationale forbindelser
Selvom bevægelsen startede i Italien, fik dens idéer hurtigt international rækkevidde. I Rusland udviklede russisk futurisme sig parallelt med digtere og kunstnere som Vladimir Majakovskij og kunstnere, der blandede futuristiske idéer med revolutionære ambitioner. I England opstod vorticisme, som hentede inspiration fra futurisme men også havde egne karakteristika. Futurismen påvirkede desuden design, teater, film og mode i flere europæiske byer.
Politik og kontrovers
Futurismen er kontroversiel, især på grund af sin politiske side. Marinetti og flere futurister var nationalistiske og senere tætte på Mussolinis fascistiske bevægelse. Bevægelsens glorificering af krig og vold og dens afvisning af demokratiske værdier har gjort, at futurismen i eftertid ofte kritiseres for at have bidraget til autoritære ideologier. Samtidig var bevægelsens kunstneriske eksperimenter stærkt banebrydende for modernismens udvikling.
Udvikling og nedgang
Første verdenskrig bragte mange futurister i direkte kontakt med krigen—nogle meldte sig frivilligt—og krigen ændrede bevægelsens dynamik. I 1920'erne splittede grupper sig op, og nye retninger som aeropittura opstod. Efter 1930'erne mistede futurismen gradvist sin koherens som samlet bevægelse, og efter Anden Verdenskrig var dens indflydelse mere historisk end aktiv. Diskussionerne om futurismens politiske implikationer forblev centrale i vurderingen af bevægelsen.
Arv og betydning
Futurismens formeksperimenter i maleri, skulptur, typografi og scenografi fik stor betydning for senere modernistiske strømninger som dadaisme, konstruktivisme og senere designretninger. Dets interesse for bevægelse, lys, industrielle former og lyd blev en del af 1900-tallets visuelle og auditive sprog i kunst og massemedier. Samtidig er futurismen et eksempel på, hvordan avantgardens æstetiske innovationer kan have både kreative og politisk problematiske konsekvenser.
Videre læsning
For at forstå futurismen fuldt ud anbefales at læse Marinetti's Futuristiske manifest, Russolos The Art of Noises og studier af Boccioni, Balla og Sant'Elia. Samtidskritik og historiske analyser giver perspektiv på både de kunstneriske nybrud og de etiske udfordringer, bevægelsen rejser.
Umberto Boccioni, Plastic Forms (1913/14)
Umberto Boccioni, Unikke former for kontinuitet i rummet (1913). Dette værk findes på den nuværende italienske 20-cents euromønt.
Futurismen i Italien 1909-1916
Grundlæggeren af futurismen og dens mest indflydelsesrige personlighed var den italienske forfatter Filippo Tommaso Marinetti. Marinetti lancerede bevægelsen i sit futuristiske manifest, som han offentliggjorde for første gang den 5. februar 1909 i La gazzetta dell'Emilia. Denne artikel blev genoptrykt i det franske dagblad Le Figaro den 20. februar 1909. Marinetti fik snart følgeskab af malerne Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Giacomo Balla, Gino Severini og komponisten Luigi Russolo.
Marinetti udtrykte en lidenskabelig afsky for alt gammelt, især for politiske og kunstneriske traditioner. "Vi vil ikke have noget med fortiden at gøre", skrev han, "vi, de unge og stærke futurister! " Futuristerne beundrede hastighed, teknologi, ungdom og vold, bilen, flyet og industribyen, alt det, der repræsenterede menneskets teknologiske triumf over naturen, og de var lidenskabelige nationalister. De afviste kulten af fortiden og al efterligning, roste originaliteten, "uanset hvor vovet og voldsomt den var", bar stolt "galskabens smøre", afviste kunstkritikerne som ubrugelige, gjorde oprør mod harmoni og god smag, fejede alle temaer og emner fra al tidligere kunst og glorificerede videnskaben.
Udgivelse af manifester var en del af futurismen, og futuristerne (som regel ledet eller tilskyndet af Marinetti) skrev dem om mange emner, herunder maleri, arkitektur, religion, tøj og madlavning.
Grundlæggelsesmanifestet indeholdt ikke et positivt kunstnerisk program. Futuristerne forsøgte at skabe et sådant i deres senere tekniske manifest for futuristisk maleri. Heri forpligtede de sig til en "universel dynamik", som skulle repræsenteres direkte i maleriet.
I praksis var meget af deres arbejde påvirket af kubismen, og deres billeder var faktisk mere dynamiske end Picassos og Braques billeder. Udtrykket "plastisk dynamik" er blevet brugt til at beskrive deres tidlige arbejde.
En af de største mæcener og finansmænd for futurismen i Milano var forretningsmagnaten Antonio Bernocchi, som også var skaberen og producenten af det første eksempel på italiensk industrielt design inspireret af futurismen, der blev kendt som "Luminator Bernocchi".
Senere
Mange italienske futurister støttede fascismen i håbet om at modernisere landet. Italien var delt mellem det industrielle nord og det landlige, arkaiske syd. Ligesom fascisterne var futuristerne italienske nationalister, radikale, beundrere af vold og modstandere af det parlamentariske demokrati. Marinetti var et af de første medlemmer af det nationale fascistiske parti. Han fandt snart ud af, at fascisterne ikke var radikale nok til ham, men han støttede den italienske fascisme indtil sin død i 1944.
Futuristernes tilknytning til fascismen efter dens sejr i 1922 gav dem officiel anerkendelse i Italien og mulighed for at udføre vigtigt arbejde, især inden for arkitektur. Efter Anden Verdenskrig havde mange futuristiske kunstnere problemer med deres karriere på grund af deres tilknytning til et besejret og miskrediteret regime.
Futuristerne fornyede sig igen og igen indtil Marinettis død.
Arven fra futurismen
Futurismen havde indflydelse på mange andre kunstbevægelser i det 20. århundrede, herunder Art Deco, Vorticisme, Konstruktivisme, Surrealisme og Dadaisme. Futurismen blev ligesom science fiction til dels overhalet af "fremtiden".
Ikke desto mindre er futurismens idealer stadig en del af den moderne vestlige kultur: betoningen på ungdom, hastighed, magt og teknologi kommer til udtryk i meget af den moderne film og kultur. Ridley Scott brugte Sant'Elias designidéer i Blade Runner.
Ekkoer af Marinettis tanker, især hans "drømme om metallisering af menneskekroppen", er stadig stærkt fremherskende i japansk kultur og dukker op i manga/anime og i værker af kunstnere som Shinya Tsukamoto, instruktør af "Tetsuo"-filmene (litteratur: "Ironman").
Futurismen har påvirket den litterære genre cyberpunk. Kunstnere, der blev kendt i internettets første tid, såsom Stelarc og Mariko Mori, skabte værker, der var påvirket af futuristiske idéer. En slags genoplivning af den futuristiske bevægelse begyndte i 1988 med skabelsen af den neo-futuristiske teaterstil i Chicago, som bruger futurismens fokus på hastighed og kortfattethed til at skabe en ny form for øjeblikkeligt teater. Der er aktive neo-futuristiske tropper i Chicago, New York og Montreal.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er futurisme?
A: Futurisme er en moderne kunst- og samfundsbevægelse, som startede i Italien i begyndelsen af det 20. århundrede.
Q: Hvor opstod futurismen?
A: Futurismen opstod i Italien.
Q: Var futurismen kun et italiensk fænomen?
A: Nej, der var parallelle bevægelser i Rusland, England og andre lande.
Q: Hvad er nogle af de kunstformer, som futuristerne praktiserede?
A: Futuristerne arbejdede inden for alle kunstarter, herunder maleri, skulptur, keramik, grafisk design, industrielt design, interiørdesign, teater, film, mode, tekstiler, litteratur, musik, arkitektur og endda gastronomi.
Q: Var futurismen begrænset til en bestemt form for kunst?
A: Nej, futurismen var ikke begrænset til nogen bestemt form for kunst.
Q: Hvornår startede futurismen?
A: Futurismen startede i begyndelsen af det 20. århundrede.
Q: Hvilke andre lande havde parallelle bevægelser til futurismen?
A: Rusland, England og andre lande havde parallelle bevægelser til futurismen.
Søge