Feltmarskal Frederick Sleigh Roberts, 1st Earl Roberts Bt VC KG KP GCB OM GCSI GCIE KStJ PC (30. september 1832 - 14. november 1914) var en af de mest fremtrædende kommandanter i det britiske imperium.

Roberts blev født i Indien i Cawnpore (nu Kanpur) i Uttar Pradesh. Han var søn af en general fra Waterford County i Irland og betragtede sig selv som anglo-irsk.

Tidlig karriere og fremgang
Roberts trådte ind i den britiske hær som ung officer og gjorde hurtigt karriere gennem aktiv tjeneste i Indien. Han deltog i undertrykkelsen af opstanden i 1857–58 (ofte omtalt som det indiske oprør eller "Indian Mutiny"), hvor han udviste stor personlig tapperhed og senere blev tildelt Victoria Cross, den højeste britiske dekoration for mod. Hans tidlige erfaringer cementerede ryet som en handlekraftig og effektiv feltkommandør.

Hovedkampagner og lederskab

  • Indien og det indiske oprør – Roberts fik sine første betydelige erfaringer under opstanden i 1857–58 og viste gennemgående lederevner i vanskelige situationer.
  • Anden afghanske krig – Han opnåede stor berømmelse for sin indsats under den anden afghanske krig (1878–1880). Mest berømt blev hans hurtige march og sejr ved Kandahar, hvor hans manøvre fra Kabul til Kandahar og den efterfølgende sejr blev betragtet som et af hans mest strålende felttog.
  • Boerkrigen – Under den anden boerkrig (1899–1902) spillede Roberts en fremtrædende rolle som en af de højeste britiske kommandanter i Sydafrika. Hans tilstedeværelse og indsats bidrog til at løfte moral og reorganisere de britiske styrker i en vanskelig fase af konflikten.

Høje udnævnelser og reformindsats
Roberts modtog en lang række høje titler og ordener (blandt andet de titler og ordener, der allerede er nævnt efter hans navn). Han blev udnævnt til feltmarskal og ophøjet i adelen som Earl Roberts. Udover sine militære felttog engagerede han sig aktivt i spørgsmål om militærreformer, uddannelse af reserven og styrkelse af det britiske hjemmeforsvar. Roberts var tilhænger af frivillig militær uddannelse og en stærk fortaler for, at britiske styrker skulle være velorganiserede og moderne.

Personligt liv og eftermæle

Roberts havde en lang karriere, der strakte sig over flere årtier og teatre. Han var populær i sin samtid og blev betragtet som en symbolsk figur for det victorianske imperium. Efter sin død i november 1914 blev hans liv og virke genstand for bred anerkendelse; der blev rejst statuer og mindesmærker i både Storbritannien, Irland og Indien, og hans skrifter og taler om militær organisation har haft indflydelse på senere debatter om forsvar og reservestyrker.

Død
Roberts døde den 14. november 1914. Hans død fandt sted efter en lang og markant karriere som hærfører og offentlig person, og han efterlod sig et blandet, men vigtigt arv inden for britisk militærhistorie.

Betydning i historien

Roberts omtales ofte som en af de mest betydningsfulde britiske generaler i slutningen af 1800‑tallet. Han var både en effektiv felthærfører og en aktiv fortaler for militære forbedringer. Samtidig illustrerer hans karriere det britiske imperiums rækkevidde og de militære udfordringer, Storbritannien stod overfor i kolonitiden.