Fuzûlî

Livet

Fuzûlî blev født omkring 1483 i det nuværende Irak; han blev sandsynligvis født i enten Karbalā' eller an-Najaf. Fuzûlîs forfædre var af nomadisk oprindelse, men hans familie havde for længst slået sig ned i byer.

Fuzûlî blev uddannet af sin far - som var mufti i byen Al Hillah - og derefter af en lærer ved navn Rahmetullah. Det var i denne periode, at han lærte persisk og arabisk ud over sit aserbajdsjansk som modersmål.

En af de få ting, der er kendt om Fuzûlîs liv i denne periode, er, hvordan han fandt frem til sit pseudonym. I indledningen til sin samling af persiske digte siger han: "I de tidlige dage, da jeg lige var begyndt at skrive digte, lagde jeg hver dag mit hjerte på et bestemt pseudonym, og efter et stykke tid skiftede jeg det ud med et andet, fordi der dukkede en op, som havde samme navn". Til sidst besluttede han sig for det arabiske ord fuzûlî - som bogstaveligt talt betyder "uforskammet, upassende, unødvendig" - fordi han "vidste, at denne titel ikke ville være acceptabel for nogen anden". På trods af navnets nedværdigende betydning indeholder det imidlertid en dobbeltbetydning - det, der kaldes tevriyye (توريه) i osmannisk divan-digtning - som Fuzûlî selv forklarer: "Jeg var i besiddelse af alle kunstarter og videnskaber og fandt et pseudonym, der også indebærer denne betydning, da fuzûl (ﻓﻀﻮل) i ordbogen er angivet som flertal af fazl (ﻓﻀﻞ; 'læring') og har samme rytme som 'ulûm (ﻋﻠﻮم; 'videnskaber') og fünûn (ﻓﻨﻮن; 'kunst')".

I 1534 erobrede den osmanniske sultan Süleymân I regionen Baghdad, hvor Fuzûlî boede, fra det safavidiske imperium. Fuzûlî havde nu mulighed for at blive hofdigter under det osmanniske protektionssystem, og han komponerede en række digte til ros af sultanen, og som følge heraf fik han et stipendium. Men han fik det ikke rigtig. Derfor citerede han bureaukratiet i et af sine mest kendte værker, brevet Şikâyetnâme (شکايت نامه; "Klage"):

سلام وردم رشوت دگلدر ديو آلمادىلر

Selâm verdim rüşvet değildir deyü almadılar.

Jeg sagde hej, men de tog ikke imod det, da det ikke var bestikkelse.

Tabet af sit stipendium betød, at Fuzûlî aldrig blev sikker. Han døde under et pestudbrud i 1556 i Karbalā', enten af selve pesten eller af kolera.

Arbejder på aserbajdsjansk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Beng ü Bâde (بنگ و باده; "Hashish og vin")
• Hadîkat üs-Süedâ (حديقت السعداء; "Glædenes have")
• Dâstân-ı Leylî vü Mecnûn (داستان ليلى و مجنون; "Eposet om Layla og Majnun")
• Risâle-i Muammeyât (رسال ﻤﻌﻤيات; "Traktat om gåder")
• Şikâyetnâme (شکايت نامه; "Klage")

Værker på persisk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Anîs ol-qalb (انیس القلب; "Hjertets ven")
• Haft Jâm (هفت جام; "Syv bægre")
• Rend va Zâhed (رند و زاهد; "Hedonist og asketiker")
• Resâle-e Muammeyât (رسال ﻤﻌﻤيات; "Traktat om gåder")
• Sehhat o Ma'ruz (صحت و معروض; "Sundhed og sygdom")

Værker på arabisk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Matla' ul-İ'tiqâd (مطلع الاﻋﺘﻘﺎد; "Troens fødsel")

En side fra Fuzûlî's samlede digte