Fuzûlî: Aserbajdsjansk, persisk og arabisk dîvân-digter (1483–1556)

Fuzûlî (1483–1556) — tre-sproget dîvân-digter på aserbajdsjansk, persisk og arabisk; central skikkelse i tyrkisk litteratur med stærk flair for matematik og astronomi.

Fużūlī (فضولی) var pseudonymet for digteren Muhammed bin Suleyman (محمد بن سليمان) (ca. 1483 - 1556). Han er en af de største bidragydere til Dîvân-traditionen i den tyrkiske litteratur, og hans værk rækker ud over et enkelt sprogområde eller en enkelt genre. Navnet Fuzûlî kan oversættes til noget i retning af "overflødig" eller "unødvendig" og anses ofte for at være et ydmygt pseudonym valgt af digteren selv.

Sprog og hovedværker

Fuzûlî skrev sine samlede digte (dîvân) på tre forskellige sprog: Aserbajdsjansk tyrkisk, persisk og arabisk. Selv om hans tyrkiske værker er skrevet på aserbajdsjansk, kendte han også både den osmanniske og den chagatai-tyrkiske litterære tradition. Han var også meget dygtig inden for matematik og astronomi.

Af hans mest kendte værker kan fremhæves hans version af den klassiske kærlighedshistorie "Leyla og Mecnun", som i Fuzûlîs hånd bliver både en personlig og mystisk skildring af længsel og tab. Udover denne langdigtning omfattede hans produktion ghazaler (korte lyriske digte), qasidaer (hyldestdigte) og religiøse tekster. Hans dîvân indeholder både kærlighedsdigtning og religiøst-mystiske temaer, skrevet med stor formmæssig sikkerhed.

Stil, temaer og inspiration

Fuzûlîs digtning kendetegnes ved intens følelsesladethed, raffineret billedsprog og en stærk klassisk indflydelse fra persiske og arabiske forbilleder. Han kombinerer ofte elementer fra den klassiske persiske ghazaltradition med tyrkiske sproglige klangfarver og idiomer. Temaer som jordisk og åndelig kærlighed, lidelse, længsel og den sufi-inspirerede søgen efter enhed går som en rød tråd gennem hans oeuvre.

Formelt udviser han stor beherskelse af versmål, rim og metrik, og hans tre-sprogede produktion vidner om en digter, der rummede både lærdom og kunstnerisk følsomhed. At han også arbejdede med matematik og astronomi er ikke usædvanligt for tiden; mange lærde fra perioden var polymater, og denne viden afspejler sig undertiden i hans billedverden og symbolsprog.

Betydning og eftermæle

Fuzûlî regnes i dag som en af de mest betydningsfulde klassiske digtere i azerbajdsjansk litteratur og har også haft stor indflydelse i det osmanniske sprogområde. Hans værker er blevet læst, reciteret og studeret i århundreder, og de har været med til at forme både den litterære smag og den sproglige udvikling i regionen.

Hans digte er oversat til flere moderne sprog, og han nævnes ofte i litteraturhistoriske oversigter over middelalder- og tidlig moderne mellemøstlig poesi. Forskning i hans liv og værk fortsætter, og hans tekster bruges både i akademiske studier og i mere populære udgaver og antologier.

Hvorfor læse Fuzûlî i dag?

• For at opleve en mester i den klassiske dîvân-form, der skriver med både intellekt og følelse.
• For at forstå, hvordan tre store litterære traditioner (tyrkisk, persisk og arabisk) kunne forenes i én forfatters stemme.
• For at få indblik i temaer som kærlighed, mystik og eksistentiel længsel, som stadig taler til moderne læsere.

Livet

Fuzûlî blev født omkring 1483 i det nuværende Irak; han blev sandsynligvis født i enten Karbalā' eller an-Najaf. Fuzûlîs forfædre var af nomadisk oprindelse, men hans familie havde for længst slået sig ned i byer.

Fuzûlî blev uddannet af sin far - som var mufti i byen Al Hillah - og derefter af en lærer ved navn Rahmetullah. Det var i denne periode, at han lærte persisk og arabisk ud over sit aserbajdsjansk som modersmål.

En af de få ting, der er kendt om Fuzûlîs liv i denne periode, er, hvordan han fandt frem til sit pseudonym. I indledningen til sin samling af persiske digte siger han: "I de tidlige dage, da jeg lige var begyndt at skrive digte, lagde jeg hver dag mit hjerte på et bestemt pseudonym, og efter et stykke tid skiftede jeg det ud med et andet, fordi der dukkede en op, som havde samme navn". Til sidst besluttede han sig for det arabiske ord fuzûlî - som bogstaveligt talt betyder "uforskammet, upassende, unødvendig" - fordi han "vidste, at denne titel ikke ville være acceptabel for nogen anden". På trods af navnets nedværdigende betydning indeholder det imidlertid en dobbeltbetydning - det, der kaldes tevriyye (توريه) i osmannisk divan-digtning - som Fuzûlî selv forklarer: "Jeg var i besiddelse af alle kunstarter og videnskaber og fandt et pseudonym, der også indebærer denne betydning, da fuzûl (ﻓﻀﻮل) i ordbogen er angivet som flertal af fazl (ﻓﻀﻞ; 'læring') og har samme rytme som 'ulûm (ﻋﻠﻮم; 'videnskaber') og fünûn (ﻓﻨﻮن; 'kunst')".

I 1534 erobrede den osmanniske sultan Süleymân I regionen Baghdad, hvor Fuzûlî boede, fra det safavidiske imperium. Fuzûlî havde nu mulighed for at blive hofdigter under det osmanniske protektionssystem, og han komponerede en række digte til ros af sultanen, og som følge heraf fik han et stipendium. Men han fik det ikke rigtig. Derfor citerede han bureaukratiet i et af sine mest kendte værker, brevet Şikâyetnâme (شکايت نامه; "Klage"):

سلام وردم رشوت دگلدر ديو آلمادىلر

Selâm verdim rüşvet değildir deyü almadılar.

Jeg sagde hej, men de tog ikke imod det, da det ikke var bestikkelse.

Tabet af sit stipendium betød, at Fuzûlî aldrig blev sikker. Han døde under et pestudbrud i 1556 i Karbalā', enten af selve pesten eller af kolera.

Arbejder på aserbajdsjansk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Beng ü Bâde (بنگ و باده; "Hashish og vin")
• Hadîkat üs-Süedâ (حديقت السعداء; "Glædenes have")
• Dâstân-ı Leylî vü Mecnûn (داستان ليلى و مجنون; "Eposet om Layla og Majnun")
• Risâle-i Muammeyât (رسال ﻤﻌﻤيات; "Traktat om gåder")
• Şikâyetnâme (شکايت نامه; "Klage")

Værker på persisk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Anîs ol-qalb (انیس القلب; "Hjertets ven")
• Haft Jâm (هفت جام; "Syv bægre")
• Rend va Zâhed (رند و زاهد; "Hedonist og asketiker")
• Resâle-e Muammeyât (رسال ﻤﻌﻤيات; "Traktat om gåder")
• Sehhat o Ma'ruz (صحت و معروض; "Sundhed og sygdom")

Værker på arabisk

• Dîvân ("Samlede digte")
• Matla' ul-İ'tiqâd (مطلع الاﻋﺘﻘﺎد; "Troens fødsel")

En side fra Fuzûlî's samlede digte

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var Fuzûlîs rigtige navn?

Q: Hvornår blev Fuzûlî født, og hvornår døde han?

Q: På hvilke tre sprog skrev Fuzûlî sine samlede digte?

Q: Var Fuzûlî kun fortrolig med den osmannisk-tyrkiske litterære tradition?

Q: Hvad er Fuzûlîs bidrag til Dîvân-traditionen i tyrkisk litteratur?

Q: Ud over poesi, hvilke andre emner var Fuzûlî talentfuld inden for?

Q: På hvilket sprog skrev Fuzûlî sine tyrkiske værker?

Søg efter bogstav