Pakistans udenrigspolitik: Relationer til Indien, Kina, USA og nabolande

Pakistans udenrigspolitik: dybdegående analyse af relationer til Indien, Kina, USA og nabolande — konflikter, alliancer og geopolitiske interesser.

Pakistan er det næststørste muslimske land i forhold til befolkningstallet (efter Indonesien). Pakistan er det eneste muslimske land, der er kendt for at have atomvåben. Pakistan er også et vigtigt medlem af Organisationen for den Islamiske Konference (OIC).

Pakistan er et aktivt medlem af De Forenede Nationer. Pakistan har haft nogle problemer med sine udenrigsforbindelser. Pakistans forbindelser med nabolandet Indien er ikke gode. Begge lande har kæmpet om det omstridte område Kashmir, som de har udkæmpet to krige om. Pakistan har også haft vanskelige forbindelser med naboerne Afghanistan og Iran. Pakistan har haft et langt og godt forhold til Kina. Pakistan har interesse i Den Persiske Golf og har omfattende bilaterale forbindelser med USA og andre vestlige lande.

Pakistan nærede mistillid til Sovjetunionen under en stor del af den kolde krig. Derfor havde Pakistan stærke forbindelser med både USA og Folkerepublikken Kina.

Pakistan var medlem af de amerikansk sponsorerede militæralliancer CENTO og SEATO. Pakistans alliance med USA var særlig tæt, efter at Sovjetunionen havde invaderet nabolandet Afghanistan. I 1964 underskrev Pakistan pagten om regionalt samarbejde for udvikling (RCD) med Tyrkiet og Iran, da alle tre lande var tæt allierede med USA og som naboer til Sovjetunionen var på vagt over for opfattet sovjetisk ekspansionisme. Pakistan har den dag i dag haft et tæt forhold til Tyrkiet. RCD blev nedlagt efter den iranske revolution, og et pakistansk-tyrkisk initiativ førte til oprettelsen af den økonomiske samarbejdsorganisation (ECO) i 1985. I flere år var Pakistans forbindelser med Republikken Indien blevet gradvist forbedret, hvilket åbnede Pakistans udenrigspolitik for spørgsmål ud over sikkerhedsspørgsmål.

Overordnede mål i Pakistans udenrigspolitik

Pakistans udenrigspolitik søger primært at sikre national sikkerhed og suverænitet, bevare strategisk afskrækkelse, beskytte landets territoriale integritet (særligt i relation til Kashmir) og fremme økonomisk udvikling gennem udenlandske investeringer og handel. Landets militær og efterretningstjenester spiller en central rolle i formuleringen og gennemførelsen af udenrigspolitikken, hvilket ofte betyder, at sikkerhedsspørgsmål vejer tungt.

Relationen til Indien

Hovedspørgsmål: Kashmir-konflikten, grænsespændinger, terrorisme og gensidig mistillid. Begge lande har ført flere krige og mange militære sammenstød, herunder konflikten i 1947–48, 1965, 1971 (som førte til oprettelsen af Bangladesh) samt Kargil-konflikten 1999. Siden 1999 har der været både perioder med dialog og perioder med skærpet konflikt.

Der er tilbagevendende episoder med grænsefiring langs den kontroversielle grænse og langs LoC (Line of Control) i Kashmir. Periodiske tillidsopbyggende tiltag og samtaler har fundet sted, men gennemslagskraften er begrænset af politiske kriser, terrorangreb (fx Pulwama 2019) og militære operationer. Atomvåbenarsenaler hos begge lande gør konflikten ekstra følsom og understreger behovet for diplomatiske mekanismer for de-eskalation.

Relationen til Kina

Forholdet mellem Pakistan og Kina er et af landets mest stabile og strategisk vigtige partnerskaber. Kina har leveret militært udstyr, teknisk støtte og politisk opbakning til Pakistan igennem årtier. I nyere tid er det økonomiske samarbejde vokset med projektet China-Pakistan Economic Corridor (CPEC), som omfatter infrastrukturinvesteringer, motorveje, jernbaner og udviklingen af havnen i Gwadar. CPEC er centralt for Pakistans udviklingsstrategi, men har også rejst bekymringer om gældsafhængighed og lokal fordeling af gevinster.

Relationen til USA

Pakistan var gennem store dele af den kolde krig en tæt amerikansk allieret, dels gennem medlemskab af alliancer som CENTO og SEATO, og især under den sovjetiske invasion af Afghanistan, hvor Pakistan modtog massiv militær og økonomisk støtte via USA. Efter 11. september 2001 blev samarbejdet mod terrorisme endnu en vigtig akse, men relationen har ofte været anspændt pga. gensidig mistillid: USA har kritiseret Pakistans forbindelser til visse militantgrupper, mens Pakistan har kritiseret amerikanske droneangreb og krav om fuld åbenhed.

Relationen har svinget mellem tæt samarbejde (militær støtte, assistance) og perioder med afbrydelser og sanktioner. Økonomisk og militært samarbejde fortsætter i varierende omfang, men Pakistan søger i stigende grad at balancere forholdet til USA med tættere bånd til Kina og andre aktører.

Forholdet til Afghanistan og Iran

Pakistans forhold til Afghanistan er komplekst: spørgsmål om grænsedragning (Durand-linjen), tilstedeværelsen af flygtninge (millioner af afganske flygtninge i Pakistan gennem årtier), og rivalisering om indflydelse i Kabul. Pakistans forbindelser til forskellige afghanske grupper, herunder talibanbevægelsen, har skabt diplomatiske spændinger især med USA og Indien.

Forholdet til Iran er præget af både samarbejde og konkurrence. Der er økonomisk og kulturel kontakt, men også spændinger langs grænsen og sektarisk bekymring (Sunnimuslimske Pakistan og det shiamuslimske Iran). Energi- og handelsprojekter har været drøftet, men politiske forskelle og regionale alliancer har ofte begrænset tæt integration.

Forbindelser til Golfstaterne og Tyrkiet

Pakistan har nære forbindelser til Saudi-Arabien og andre Golfstater, som har leveret økonomisk støtte, investeringer og politisk opbakning i krisetider. Arbejdsmigranter i Golfen udgør en vigtig kilde til remitteringer. Tyrkiet er også en tæt partner, med historiske og religiøse bånd samt militært og økonomisk samarbejde — et forhold, der går tilbage til RCD og videre gennem ECO-samarbejdet.

Multilateralt engagement

• Pakistan er aktivt i De Forenede Nationer og deltager i fredsbevarende missioner.
• Som medlem af Organisationen for den Islamiske Konference (OIC) søger Pakistan at mobilisere muslimsk støtte til palæstinensiske og kashmiriske spørgsmål.
• Pakistan deltager i regionale organisationer som ECO og er formelt medlem af SAARC, men SAARC-samarbejdet har ofte været lammet pga. indisk–pakistanske spændinger.

Kernespørgsmål: Atomvåben og ikkespredning

Pakistan er en atomvåbenstat og har udviklet en nuklear afskrækkelse, som regeringen betegner som minimum credible deterrent. Landets nukleare program har været genstand for international bekymring, især efter afsløringen af A.Q. Khan-netværket og spredningsproblemer. Pakistan fastholder, at atomvåben er nødvendige for at modvirke Indiens overlegenhed.

Indre faktorer, der former udenrigspolitikken

Den pakistanske hær og efterretningstjenester har stor indflydelse på udenrigspolitikken. Politiske skift, økonomisk sårbarhed og sikkerhedstrusler fra terrorisme og grænsekonflikter påvirker beslutninger. Økonomiske behov har øget fokus på udenlandske investeringer og lån, hvilket igen påvirker relationer især med Kina, Gulfstaterne og internationale finansielle institutioner.

Nuværende tendenser og udfordringer

De seneste år har budt på:

• Styrkede kinesisk–pakistanske relationer gennem CPEC og fælles strategiske interesser.
• Forsøg på at diversificere forbindelser, herunder voksende kontakter med Rusland, Tyrkiet og centralasiatiske lande.
• Vedvarende spændinger med Indien og usikkerhed om Kashmir-spørgsmålet, som kan eskalere.
• Økonomiske udfordringer: gældsbyrde, behov for investeringer og bekæmpelse af fattigdom.
• Sikkerhedsudfordringer: bekæmpelse af militante grupper, stabilisering af grænseregioner og håndtering af flygtninge.

Konklusion

Pakistans udenrigspolitik er drevet af ønsket om national sikkerhed, regional indflydelse og økonomisk udvikling. Landets relationer er præget af historiske konflikter, især med Indien, men også af nære strategiske partnerskaber som det med Kina og veksling mellem samarbejde og spænding med USA. For at imødekomme fremtidige udfordringer forsøger Pakistan at balancere disse relationer samtidig med, at det søger udenlandske investeringer og politisk støtte til sine sikkerhedsmæssige og økonomiske mål.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor stor er Pakistans befolkningstal?

Spørgsmål: Har Pakistan atomvåben?

Spørgsmål: Hvilken organisation er Pakistan medlem af?

Spørgsmål: Hvilke problemer er der med landets udenrigsforbindelser?

Spørgsmål: Hvem har Pakistan stærke forbindelser med?

Spørgsmål: Hvordan blev RCD nedlagt?

Spørgsmål: Hvilket initiativ førte til oprettelsen af ECO?

Søg efter bogstav