Sovjet-Afghanistan-krigen

Baggrund

Araberne flyttede ind i dette område i 731, ^[]og de var muslimer. Næsten hele Afghanistans befolkning begyndte også at følge islam efter det. Landet har mange bjerge og ørkener, der gør det vanskeligt at bevæge sig. Befolkningen består hovedsageligt af pashtunere sammen med tajikere, hazaraer, aimakere, usbekere, turkmenere og nogle andre små grupper.

Den sovjetiske indsættelse

Hafizullah Amin

I 1979 var Hafizullah Amin hersker i Afghanistan. Sovjet fik af sine KGB-spioner at vide, at Amins styre var en trussel mod den del af Centralasien, der var sovjetisk. De havde også mistanke om, at Amin ikke var loyal over for Sovjetunionen. De fandt nogle oplysninger om Amin's forsøg på at blive mere venligsindet over for Pakistan og Kina. Sovjetunionen mistænkte også Amin for at stå bag præsident Nur Muhammad Tarakis død. Til sidst besluttede Sovjetunionen at fjerne Amin.

Mordet på Amin

Den 22. december 1979 tog de sovjetiske rådgivere til Afghanistans hær mange skridt. De standsede alle telekommunikationsforbindelser i Kabul. Ingen budskaber kunne komme ind i byen eller komme ud af byen. Tropper fra det sovjetiske luftvåben nåede også Kabul. Amin så faren og flyttede til præsidentpaladset for at opnå større sikkerhed. Paladset blev kaldt Tajbeg-paladset.

Den 27. december 1979 overtog omkring 700 sovjetiske tropper de vigtigste regeringsbygninger og militære bygninger i Kabul. Tropperne bar uniformer, der lignede den afghanske hær. Kl. 19.00 ødelagde de sovjetiske tropper Kabuls kommunikation. Dette stoppede al kommunikation mellem de afghanske tropper. Kl. 19.15 trængte de sovjetiske tropper ind i Tajbeg-paladset. Om morgenen den 28.december var den første del af den militære aktion overstået. Amin og hans to sønner blev dræbt i kampene på dette tidspunkt. Sovjet annoncerede Afghanistans frihed fra præsident Amin's styre. De sagde også, at alle de sovjetiske soldater var der for at opfylde deres pligt som anført i "Traktaten om venskab, samarbejde og godt naboskab fra 1978".

Babrak Karmals opstandelse

Der kom en meddelelse fra radiostationen i Kabul om drabet på Hafizullah Amin. Den pro-sovjetiske afghanske revolutionære centralkomité (ARCC) tog ansvaret for dette drab. Derefter valgte ARCC Babrak Karmal som regeringschef i Afghanistan. Han bad Sovjetunionen om militær bistand.

Moskvas beslutning om besættelsen

Afghanistans regering bad mange gange Sovjetunionen om at sende tropper. På trods af Sovjetunionens traktat med Afghanistan om at hjælpe landet og af frygt for et dødvande i stil med Vietnam, modstod Sovjetunionen og bad i stedet den afghanske regering om at indgå et kompromis med de udenlandske lejesoldater. Situationen forværredes mellem den afghanske regering og de udenlandske lejesoldater, og Sovjetunionen reagerede i første omgang kun med efterretninger og rådgivere.

Beskæftigelsen

Sovjetiske operationer

De sovjetiske soldater gjorde mange ting i Afghanistan. Men de kunne aldrig kontrollere alle dele af Afghanistan. De sovjetiske soldater i Afghanistan manglede den rette militære taktik til guerillakrig i Afghanistans barske bjergrige terræn, og mange af de sovjetiske soldater var unge værnepligtige, der ikke var prøvet i kamp. Flere afghanske grupper fortsatte med at angribe og kæmpe med de sovjetiske tropper.

Verdens reaktion

Folk i de fleste lande i verden brød sig ikke om det, som Sovjetunionen gjorde i Afghanistan. De kunne lide den måde, som det afghanske folk bekæmpede dem på. Nogle reaktioner var meget alvorlige. USA's præsident Jimmy Carter sagde, at den sovjetiske aktion var "den alvorligste trussel mod freden siden Anden Verdenskrig". Carter truede med at boykotte de olympiske lege i Rusland i 1980, medmindre Sovjetunionen trak sine styrker tilbage inden februar 1980. Det gjorde det ikke, og derfor boykottede USA legene.

Afghansk reaktion

I midten af 1980'erne havde mange grupper i Afghanistan organiseret sig for at bekæmpe de sovjetiske tropper. Disse grupper fik hjælp fra mange lande som USA, Storbritannien, Kina, Saudi-Arabien og Pakistan.

Pakistans deltagelse

Pakistan mente, at den sovjetiske krig i Afghanistan også var en trussel mod landet. Gennem sin efterretningstjeneste ISI begyndte det også at yde aktiv støtte til afghanerne, der kæmpede mod de sovjetiske tropper.n

Sovjetisk tilbagetrækning

Den sovjetiske krig i Afghanistan virkede som en krig, der aldrig ville ende. Sovjetunionen så meget dårligt ud i verdens øjne for at forsøge at kontrollere dette land. De fleste mennesker i Sovjetunionen støttede ikke denne krig. Efterhånden som flere og flere sovjetiske soldater blev dræbt eller såret, efterhånden som krigen trak ud, omtalte Mikhail Gorbatjov den sovjetiske krig i Afghanistan som et "blødende sår". Endelig, efter ti år uden nogen ende i sigte, besluttede Sovjet at trække sig ud af Afghanistan.

Efter krigen

Sovjetunionen

Den sovjetiske krig i Afghanistan påvirkede i høj grad kommunistpartiets styre. Mange mente, at krigen var imod islam. Dette skabte stærke følelser blandt den muslimske befolkning i de centralasiatiske sovjetrepublikker. Den sovjetiske hær var virkelig i meget lavt humør eller "moral", fordi de ikke var i stand til at kontrollere befolkningen og kun blev behandlet som invasionsstyrker overalt, hvor de kom. Andrej Sakharov sagde åbent, at den sovjetiske hærs aktion i Afghanistan var forkert.

Over 15.000 sovjetiske tropper blev dræbt i Afghanistan fra 1979 til 1989. Under krigen mistede den sovjetiske hær også hundredvis af fly og andre militære maskiner til en værdi af milliarder af dollars. Omkring to millioner afghanske mænd, kvinder og børn døde i krigen.

Afghanistan

Selv efter at den sovjetiske hær forlod Afghanistan, fortsatte borgerkrigen i Afghanistan. I omkring tre år kunne Najibullahs kommunistiske regering ikke forsvare sig mod de mujaheddin-styrker, der var imod den. Der var opstået mange grupper inden for selve regeringen, og nogle af dem støttede mujaheddin-styrkerne. I marts 1992 holdt general Abdul Rashid Dostam og hans usbekiske milits op med at støtte Najibullahs regering. Snart vandt mujahedin-styrkerne Kabul og begyndte at styre det meste af Afghanistan.

Under denne krig, der varede i omkring ti år, led Afghanistans økonomi hårdt. Kornproduktionen faldt til 3,5 % om året mellem 1978 og 1990. Sovjetunionen forsøgte også at bringe kommercielle og industrielle aktiviteter under statskontrol. Dette havde også en dårlig indvirkning på økonomien. Med Sovjetunionens opløsning i mange lande led Afghanistans traditionelle handel også under opløsningen af Sovjetunionen.

Den vestlige verden

I begyndelsen havde mange mennesker og lande rost USA for at støtte grupper, der kæmpede mod de sovjetiske styrker. Men efter angrebene den 11. september begyndte folk at sætte spørgsmålstegn ved den amerikanske politik med at støtte og give penge til sådanne grupper. I 2001 besatte USA Afghanistan i et forsøg på at finde Osama bin Laden. Besættelsen fortsatte i næsten to år mere, efter at Bin Laden blev dræbt.