Frankfurter Nationalversammlung 1848–49 – Tysklands første folkevalgte parlament

Læs om Frankfurter Nationalversammlung 1848–49: Tysklands første folkevalgte parlament, Paulskirchenforfatningen, demokrati, menneskerettigheder og arven i moderne tysk forfatningshistorie.

Frankfurts parlament (tysk: Frankfurter Nationalversammlung) var det første frit valgte parlament i hele Tyskland. Sessionen blev afholdt fra 18. maj 1848 til 31. maj 1849 i Paulskirche, Frankfurt|Paulskirche i Frankfurt am Main. Den blev valgt under "martsrevolutionen" i delstaterne i det tyske forbund.

Forsamlingen udarbejdede den såkaldte Paulskirchenforfatning (tysk: Paulskirchenverfassung, faktisk Verfassung des Deutschen Reiches), som proklamerede et tysk rige baseret på principperne for parlamentarisk demokrati. Denne forfatning opfyldte de vigtigste krav fra de liberale og nationalistiske bevægelser i Vormärz og skabte et fundament for menneskerettighederne. Parlamentet foreslog også et konstitutionelt monarki med en arvelig kejser (Kaiser) i spidsen. Den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV accepterede ikke kejserembedet, da det blev tilbudt ham. Han hævdede, at et sådant tilbud var en krænkelse af de enkelte tyske staters fyrsters rettigheder. I det 20. århundrede blev vigtige elementer af Frankfurter-forfatningen imidlertid forbilleder for Weimar-forfatningen fra 1919 og Grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland fra 1949.

Baggrund og formål

Frankfurter Nationalversammlung blev indkaldt i kølvandet på 1848-års revolutioner i Europa og en voksende efterspørgsel efter national enhed, politiske reformer og borgerlige rettigheder i de tyske stater. Forsamlingens formål var at udarbejde en samlet konstitution for et tysk rige og dermed skabe grundlaget for en national, parlamentarisk styreform.

Valg og sammensætning

De delegerede kom fra mange af de tyske stater og var typisk retskyndige, akademikere, embedsmænd, journalister og politisk aktive borgere. Socialt var forsamlingen overvejende dannet af middelklassen; arbejdere og bønder var klart underrepræsenterede. Valgreglerne varierede mellem de enkelte delstater, og selv om mange steder indførtes bred, mandlig valgret, var der ingen fuldstændigt ensartet, rigsdækkende valglov.

Politiske strømninger og hovedtemaer

Inden for forsamlingen udfoldede sig skarpe politiske debatter. De væsentligste delinger var:

• Kleindeutsch kontra Grossdeutsch: Skal det samlede Tyskland omfatte Habsburgerrigets Østrig (stort Tyskland), eller skal man udelukke Østrig og bygge en "lille" tysk nation under ledelse af de nordtyske stater (især Preussen)?
• Institutionel udformning: Hvordan skulle magtbalancen mellem monark og parlament se ud, og hvilken rolle skulle staternes repræsentation have?
• Grundlæggende borgerrettigheder: Sikring af pressefrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven og retssikkerhed.

Paulskirchenforfatningen og kronetilbuddet

Resultatet af forhandlingerne blev den såkaldte Paulskirchenforfatning, der søgte at forene nationale principper med liberale rettigheder og parlamentariske institutioner. Forfatningen foreskrev bl.a. en arvelig monark som statsoverhoved, et parlament med folkevalgte organer og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. På basis af denne forfatning tilbød Nationalforsamlingen i foråret 1849 kronen for det nye tyske rige til den preussiske konge Friedrich Wilhelm IV, som afslog tilbuddet — officielt fordi han ikke kunne modtage en "krone fra folk" uden legitimitet fra de øvrige fyrster.

Nedgang og sammenbrud

Frankfurterforsamlingen led af betydelige praktiske og politiske svagheder: den havde ikke egen militærmagt, den manglede gennemslagskraft overfor de traditionelle magthavere, og de nationale opgør i foråret og sommeren 1849 førte til, at konservative kræfter genvandt terræn. Revolutionære opstande i bl.a. Sachsen, Baden og Pfalz samt efterfølgende militærindsatser fra Preussen og Østrig medførte, at forfatningen aldrig blev gennemført på tværs af de tyske stater. Den formelle opløsning af forsamlingen fandt sted 31. maj 1849.

Eftermæle

Selvom Frankfurter Nationalversammlung mislykkedes med at skabe en umiddelbar, samlet tysk stat, satte den afgørende spor i tysk politisk kultur. Paulskirchenforfatningens ideer om borgerrettigheder, parlamentarisk repræsentation og folkelig legitimitet genopstod i senere politiske konstitutioner. I sidste ende blev en tysk nation dog forenet på et andet grundlag i 1871 under ledelse af Realpolitik og de konservative stater; ikke desto mindre forblev 1848–49 et centralt symbol på bestræbelserne efter national forening og frihedsrettigheder.

Væsentlige personer

Blandt forsamlingslederne og kendte skikkelser kan fremhæves politikere og intellektuelle, som spillede roller i debat og lovgivning. En række af dem opnåede senere betydning i regional eller national sammenhæng, og flere af de principper, de kæmpede for, blev indskrevet i senere tyske grundlove.

Frankfurter Nationalversammlung står således som første historiske forsøg på at skabe et demokratisk, forfatningsmæssigt tysk rige — et eksperiment der, selv i fiasko, formede idéerne om rettigheder og folkestyre i Tysklands politiske udvikling.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var Frankfurt-parlamentet?

Spørgsmål: Hvad producerede forsamlingen?

Spørgsmål: Hvad indeholdt denne forfatning?

Spørgsmål: Hvem blev tilbudt kejserembedet?

Spørgsmål: Hvorfor tog han ikke imod det?

Spørgsmål: Hvordan blev elementer af denne forfatning brugt i de senere år?

Søg efter bogstav