Fetaost (græsk: φέτα, feminint køn; udtales ˈfɛta (tiːˈʀiː)), eller blot feta er en slags ost. Normalt fremstilles den af fåre- eller gedemælk. Fetaost stammer oprindeligt fra det græske fastland eller fra Lesbos i Det Ægæiske Hav.

Den tyrkiske version af feta hedder Beyaz Peynir.

Fremstilling og smag

Feta er en hvid, saltlage­modnet ost med en fast, men smuldrende konsistens. Traditionel feta fremstilles af fåremælk eller af en blanding af fåre- og gedemælk, hvor gedemælken typisk ikke må udgøre mere end ca. 30% af mælkemængden. Efter koagulering skæres ostemassen, presses let og lægges i saltlage, hvor den modnes. Modningstiden kan variere, men PDO-reglerne for traditionel græsk feta kræver som minimum en kortere modningstid i lage (oftest mindst 2 måneder ved kommerciel produktion).

Smagsmæssigt kendetegnes feta ved:

  • en tydelig, syrlig og salt smag
  • en let krummet og sprød tekstur
  • en cremet undertone fra fåremælken, som giver fylde og aroma

Anvendelse

Feta anvendes både som bordost og i madlavning. Typiske anvendelser:

  • i græsk salat (horiatiki) sammen med tomat, agurk, løg og oliven
  • i tærter og bagværk som spanakopita (spinattærte)
  • grillet eller bagt i foliepakketer eller sammen med grøntsager
  • smuldret over varme retter, i pasta eller på pizza

Næringsindhold og opbevaring

Feta er en relativt fed og salt ost, rig på protein og calcium, men indholdet af fedt og natrium betyder, at den bør indgå med måde i et salt- eller fedtfattigt kostmønster. Kommerciel feta sælges ofte i saltlage for at bevare smag og konsistens; efter åbning bør den opbevares i lage i køleskab for at forhindre udtørring og forlænge holdbarheden.

Varianter og lignende oste

Udover den græske feta findes der adskillige lokale varianter i Balkan og Mellemøsten, fx bulgarsk sirene og Beyaz Peynir i Tyrkiet. Disse oste kan have lignende fremstillingsmetoder og smagsprofiler, men kan variere i mælketype, saltindhold og modningstid.

Juridisk beskyttelse og internationale stridigheder

Navnet "feta" er blevet genstand for juridisk beskyttelse i EU. EU har anerkendt traditionel græsk feta som en beskyttet oprindelsesbetegnelse (PDO), hvilket betyder, at kun ost fremstillet efter de specificerede metoder i bestemte græske regioner og af fåre‑ eller fåre/gedemælk må markedsføres som "feta" inden for EU.

Den Europæiske Unions Domstol (EF‑Domstolen) afsagde vigtige afgørelser i sagerne C‑465/02 og C‑466/02 (af 25. oktober 2005), som bekræftede, at andre oste, især dem fremstillet af komælk og uden for de beskyttede områder, ikke må benytte betegnelsen "feta" i EU. Internationalt er der dog uenighed: flere lande uden for EU anser stadig "feta" for at være en generisk betegnelse for hvid lagret ost, og spørgsmålet har været en del af forhandlinger ved WTO.

Væsentligt at huske

  • Oprindelse: Traditionelt græsk, især fastlandet og øer som Lesbos.
  • Råvare: Fåremælk eller blanding af fåre- og gedemælk (gedemælk normalt max ~30%).
  • Modning: I saltlage; karakteristisk salt og syrlig smag.
  • Juridik: "Feta" er PDO-beskyttet i EU; uden for EU er betegnelsen ikke nødvendigvis beskyttet.