Insulin
Insulin er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen i kroppen, og som styrer glukoseniveauet i blodet.
Personer, der ikke kan danne insulin i deres krop, eller som danner insulin, men som ikke kan bruge det ordentligt, har sukkersyge. Når blodglukoseniveauet falder under et vist niveau, begynder kroppen at bruge lagret sukker som energikilde gennem glykogenolyse. Denne proces nedbryder det glykogen, der er lagret i leveren og musklerne, til glukose, som derefter kan bruges som energikilde. Insulin er en central metabolisk kontrolmekanisme. Insulin bruges også som et kontrolsignal til andre kropssystemer (f.eks. aminosyreoptagelse i kroppens celler). Desuden har det flere andre anabole virkninger i hele kroppen. Insulin påvirker den vaskulære compliance og kognition.
Human insulin er et peptidhormon, der består af 51 aminosyrer og har en molekylvægt på 5808 Da. Langerhans-øerne i bugspytkirtlen producerer insulin. Navnet kommer fra det latinske insula, der betyder "ø". Insulins struktur varierer en smule mellem dyrearter. Insulin fra forskellige animalske kilder har forskellige virkninger på den menneskelige kulhydratstofskifteproces. Svineinsulin er særligt tæt på den menneskelige version. Derfor kan mennesker med diabetes indtage insulin udvundet fra svin i stedet for at producere deres eget insulin.
Historie
Nicolae Paulescu, en rumænsk professor i fysiologi ved universitetet for medicin og farmaci i Bukarest, var den første til at isolere insulin. Det gjorde han i 1916. Han kaldte det pancreinen. Han isolerede det ved at udvikle et vandigt ekstrakt fra bugspytkirtlen, som, når det blev injiceret i en diabetisk hund, viste sig at have en normaliserende virkning på blodsukkeret. Han måtte afbryde sine eksperimenter på grund af Første Verdenskrig. I begyndelsen af 1921 skrev han fire artikler om sit arbejde udført i Bukarest og sine forsøg på en diabetisk hund. Senere samme år uddybede han sit arbejde ved at offentliggøre en omfattende hvidbog om virkningen af pancreasekstrakt, der blev injiceret i et diabetisk dyr, som han kaldte: "Research on the Role of the Pancreas in Food Assimilation", og artiklen blev modtaget den 22. juni 1921 af "Archives Internationales de Physiologie", og en fotokopi af artiklen findes i Gerstein Science Information Centre.https://insulin.library.utoronto.ca/islandora/object/insulin%3AT10137
Dr. Frederick Banting, en praktiserende læge, der også underviste i ortopædkirurgi og antropologi på deltid ved University of Western Ontario i London på det tidspunkt, hvor Paulescu offentliggjorde sin forskning om det allerede udviklede vandige pancreasekstrakt, og Charles Best, en 22-årig medicinstuderende ved University of Toronto, der på det tidspunkt arbejdede som assistent for kirurgen Dr. Frederick Banting, foretog lignende eksperimenter, mens han forsøgte at finde en kur mod diabetes. I disse eksperimenter brugte de også hunde.
De vidste for første gang, at insulin kunne kontrollere diabetes hos en person, da de sprøjtede insulin ind i en 14-årig dreng ved navn Leonard Thompson, der var ved at dø af diabetes. Efter indsprøjtningen overlevede han. Banting vandt i 1923 Nobelprisen i fysiologi eller medicin sammen med John Macleod for opdagelsen af insulin. Best og Paulescu blev ikke hædret på det tidspunkt.
Den første genetisk fremstillede, syntetiske "menneskelige" insulin blev fremstillet i et laboratorium i 1977 af Herbert Boyer ved hjælp af E. coli.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er insulin?
A: Insulin er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen i kroppen, og som styrer glukoseniveauet i blodet. Det fremmer optagelsen af sukker fra blodet og lagrer det som fedtceller.
Spørgsmål: Hvad er diabetes?
A: Diabetes er en sygdom, hvor mennesker ikke kan producere nok insulin til deres behov eller slet ikke er i stand til at producere noget insulin.
Spørgsmål: Hvordan bruger menneskekroppen lagret sukker som energikilde?
Svar: Når blodglukoseniveauet falder til under et vist niveau, begynder kroppen at bruge lagret sukker som energikilde gennem glykogenolyse. Denne proces nedbryder det glykogen, der er lagret i leveren og musklerne, til glukose, som derefter kan bruges som energikilde.
Spørgsmål: Hvilke andre virkninger har insulin på vores krop?
A: Ud over at være en central metabolisk kontrolmekanisme fungerer insulin også som et kontrolsignal til andre kropssystemer (f.eks. aminosyreoptagelse i kroppens celler) og har flere andre anabole virkninger i hele vores krop.
Sp: Hvor produceres insulin i vores kroppe?
Svar: Insulin produceres af specialiserede celler kaldet Langerhans-øerne, som er placeret i bugspytkirtlen.
Spørgsmål: Hvor mange aminosyrer indeholder humant insulin?
Svar: Human insulin indeholder 51 aminosyrer og har en molekylvægt på 5808 Da.
Spørgsmål: Kan personer med diabetes indtage insulin fra dyr i stedet for at producere deres eget insulin?
Svar: Ja, insulin fra svin (porcine insulin) er særlig tæt på den menneskelige version, så personer med diabetes kan indtage denne type insulin fra dyr i stedet for at producere deres eget.
