TSH (Thyrotropin) – Skjoldbruskkirtlens hormon: Funktion og betydning

Lær om TSH (thyrotropin): hvordan det regulerer skjoldbruskkirtlens hormonproduktion, påvirker stofskiftet og sundhed samt typiske symptomer, årsager og diagnostik.

Skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (også kendt som thyrotropin eller TSH) er et hormon, som stimulerer skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen udskiller skjoldbruskkirtelhormoner, som styrer, hvor hurtigt kroppens kemiske funktioner går (stofskiftet). Skjoldbruskkirtelhormoner påvirker stofskiftet på to måder: ved at stimulere næsten alle væv i kroppen til at producere proteiner og ved at øge den mængde ilt, som cellerne bruger. Skjoldbruskkirtelhormoner påvirker mange vitale kropsfunktioner.

Thyrotropin er et glykoproteinhormon, der syntetiseres og udskilles af thyrotrope celler i den forreste hypofyse, som regulerer skjoldbruskkirtlens endokrine funktion. Udskillelsen af TSH styres hovedsageligt af et negativt feedback-system: når niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner (især fri T4 og fri T3) i blodet falder, øges TSH-udskillelsen, og omvendt falder TSH, når skjoldbruskkirtelhormonerne stiger.

Hvordan TSH måles og bruges

TSH måles i blodprøver og er ofte det første blodprøvetest, man tager ved mistanke om skjoldbruskkirtelproblemer. En TSH-måling suppleres ofte med måling af fri T4 og nogle gange fri T3 for at få et komplet billede af skjoldbruskkirtlens funktion.

Normale værdier

Referenceområder kan variere mellem laboratorier, men et almindeligt anvendt interval er cirka 0,4–4,0 mIU/L. Små forskelle i referenceområde kan skyldes metode, population og alder. Gravide kvinder og ældre kan have andre normale værdier, så resultater bør altid vurderes i sammenhæng med klinisk billede og laboratoriets referenceintervaller.

Højt TSH (hypothyroidisme)

Høje TSH-værdier tyder typisk på, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok hormon (primær hypothyroidisme).

• Almindelige årsager: autoimmune sygdomme som Hashimotos thyroiditis, operation eller strålebehandling mod skjoldbruskkirtlen, jodmangel eller visse lægemidler (fx lithium, amiodaron).
• Symptomer: træthed, vægtøgning, kuldskærhed, tør hud, forstoppelse, langsomt hjertebanken og hukommelsesproblemer.
• Subklinisk hypothyroidisme: forhøjet TSH med normale fri T4-værdier; kan være asymptomatisk eller med lette symptomer og kræver ofte opfølgning eller behandling afhængig af symptomer og risikofaktorer.

Lavt TSH (hyperthyroidisme)

Lavt TSH peger ofte på, at skjoldbruskkirtlen producerer for meget hormon (primær hyperthyroidisme) eller at hypofysen ikke stimulerer skjoldbruskkirtlen tilstrækkeligt (sekundær årsag).

• Almindelige årsager: Graves’ sygdom, hormonfrigivelse ved thyroiditis, indtag af for meget skjoldbruskkirtelhormon (eksogen), eller efter behandling for hypothyroidisme.
• Sygdomstegn: vægttab, hjertebanken, varmeintolerance, rysten på hænderne, øget svedtendens og søvnløshed.
• Subklinisk hyperthyroidisme: lavt TSH med normale fri T4/T3; kan øge risiko for hjerterytmeforstyrrelser og knogleskørhed og vurderes individuelt.

Andre vigtige forhold

• Primær vs. sekundær: Ved primær sygdom er problemet i selve skjoldbruskkirtlen (TSH ofte høj ved hypothyreose, lav ved hyperthyreose). Ved sekundær sygdom er fejlen i hypofysen eller hypothalamus (f.eks. hypofyseadenom), hvilket kan give atypiske TSH- og T4-mønstre.
• Prøvetidspunkt: TSH udviser døgnvariation (tendens til at være højere om natten), men daglige variationer er normalt små i klinisk praksis.
• Interferenser: visse lægemidler (f.eks. glucocorticoider, dopamin), akutte sygdomme, og kosttilskud som biotin kan forstyrre laboratoriemålinger; laboratorietekniske forhold eller antistoffer kan også påvirke resultaterne.
• Graviditet: TSH-referencen ændres i graviditeten (ofte lavere i første trimester); korrekt tolkning er vigtig for moderens og fostrets helbred.

Behandling og opfølgning

Behandling afhænger af årsagen og sværhedsgraden. Ved hypothyroidisme gives typisk levothyroxin (syntetisk T4) med dosering individuelt justeret efter TSH og symptomer. Ved hyperthyroidisme kan behandling være medicinsk (antithyroida), radioaktivt jod eller kirurgi afhængig af årsag og patientens situation. Subkliniske tilstande kræver ofte monitorering og individuel vurdering.

Hvornår skal man måle TSH?

TSH måles ved symptomer på over- eller underfunktion af skjoldbruskkirtlen, ved kontrol af kendt sygdom, ved mistanke om bivirkninger af medicin, ved udredning af uforklarlig træthed, vægtændringer, og rutinemæssigt hos gravide eller personer med risikofaktorer (fx autoimmune sygdomme eller familiehistorie).

Spørg altid din læge eller et laboratorium, hvis du er i tvivl om tolkning af TSH-resultater — prøveresultaterne vurderes i sammenhæng med kliniske symptomer, øvrige blodprøver (fri T4/fri T3) og laboratoriets egne referenceintervaller.

Søg efter bogstav