Melatonin: Hormon, søvn og cirkadiske rytmer — funktion og tilskud

Få indsigt i melatonin: hormonets rolle i søvn og cirkadiske rytmer, antioxidanteffekt, produktion og sikker brug af tilskud — fakta, fordele og anbefalinger.

Melatonin er et hormon, der findes i dyr, planter og mikrober. Hos dyr har niveauet af melatonin en daglig cyklus. Det styrer de cirkadiske rytmer for flere biologiske funktioner.

Melatonin produceres i pinealkirtlen, som ligger uden for blod-hjerne-barrieren. Det virker som et hormon og frigives i blodet.

Melatonin virker på melatoninreceptorer. Det virker også direkte, fordi det er en kraftig antioxidant, som beskytter DNA.

Der kan gives melatonintilskud til mennesker. Melatonin er af den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) kategoriseret som et kosttilskud og ikke som et lægemiddel. Et receptpligtigt melatoninprodukt med tidsbestemt frigivelse til personer på 55 år og derover blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur i 2007, selv om det kun havde vist ringe virkninger, og i Australien i 2009.

Biokemi og produktion

Melatonin dannes ud fra aminosyren tryptofan via mellemtrinnet serotonin. To vigtige enzymer i produktionen er arylalkylamine N-acetyltransferase (AANAT) og acetylserotonin O-methyltransferase (ASMT). Sekretionen øges om aftenen og om natten som reaktion på mørke; lys (især blåt lys) hæmmer dannelsen. Derfor omtales melatonin ofte som kroppens «mørkesignal».

Hvordan melatonin påvirker søvn og døgnrytme

Melatonin fungerer som en tidssignalering for kroppen og hjælper med at synkronisere den indre biologiske klokke med det ydre lys-mørkeforløb. Udover at fremme søvn ved at øge søvntrang har melatonin en fase‑skiftende effekt: afhængigt af tidspunktet for indtagelse kan det forskyde døgnrytmen frem eller tilbage (faseforskydning). Dette udnyttes terapeutisk ved jetlag, skiftarbejde og visse cirkadiske søvnforstyrrelser.

Receptorer og øvrige virkninger

De vigtigste receptorer er MT1 og MT2, som findes i hjernen (bl.a. suprachiasmatiske nucleus) og i perifere væv. MT1 ser ud til at være involveret i søvn-initiering, mens MT2 spiller en rolle i faseindstilling af døgnrytmen. Udover kronobiologiske effekter har melatonin antioxidante egenskaber, immunmodulerende effekter og påvirker kropstemperatur, blodtryk og visse hormonelle systemer.

Tilskud: anvendelse og evidens

Melatonintilskud bruges hyppigst til:

• Jetlag – reducerer søvnforstyrrelser og hjælper med at tilpasse døgnrytmen.
• Insomni, især hos ældre – her falder kroppens egen melatoninproduktion ofte med alderen.
• Forsinket søvnfase-syndrom (DSPS) – kan bidrage til at flytte søvnperioden tidligere, hvis det tages på rette tidspunkt.
• Skiftarbejde – kan bruges strategisk for at tilpasse søvnmønsteret til arbejdsplanen.
• Børnesøvnforstyrrelser i særlige tilfælde – kun efter lægelig vurdering.

Effekten varierer: ved jetlag og visse døgnrytmeforstyrrelser er evidensen bedst, mens effekten ved almindelig udbredt søvnbesvær hos voksne er moderat. Præparater med forlænget/frigivelse (f.eks. 2 mg Circadin i EU) er godkendt til ældre med søvnbesvær, men klinisk effekt kan være begrænset.

Doser, timing og formuleringer

Der findes forskellige formuleringer: hurtigfrigivende (giver hurtig søvninduktion) og forlænget/frigivelse (støtter opretholdelse af søvn). Doser varierer typisk fra 0,1–10 mg. Lavere doser (0,1–0,5 mg) kan være mere fysiologiske og tilstrækkelige til at påvirke døgnrytmen; højere doser (1–5 mg) bruges ofte mod søvnproblemer.

Timing er vigtig:

• Til almindelig søvnstart: 0,5–2 timer før ønsket sengetid ved hurtigfrigivende preparater.
• Til faseforskydning: tidspunktet fastsættes i forhold til den individuelle døgnrytme (fx ved hjælp af DLMO – dim light melatonin onset) og bør koordineres med en specialist.

Bivirkninger, interaktioner og sikkerhed

Almindelige bivirkninger: døsighed i dagtimerne, hovedpine, svimmelhed, kvalme og vivid drømme. Langtidseffekter er mindre velundersøgt. Melatonin kan interagere med visse lægemidler (fx blodfortyndende medicin, immunmodulerende midler, CYP1A2‑substrater), og det kan forstærke sedative virkninger af alkohol eller beroligende lægemidler.

Brug ved graviditet og amning: fordi data er begrænsede, frarådes rutinemæssig brug uden lægelig vejledning. Børn bør kun behandles på lægens anbefaling.

Regulering, kvalitet og praktiske råd

I USA klassificeres melatonin som et kosttilskud og sælges frit, hvilket betyder mindre myndighedskontrol af præparaternes renhed og indhold. I Europa er status varierende; nogle melatoninformuleringer kræver recept (fx forlænget frigivelse til ældre). Kvaliteten kan variere mellem produkter — test har vist uoverensstemmelser mellem deklareret og faktisk indhold. Vælg produkter fra velrenommerede producenter, eller konsulter apotek/læge.

Måling og diagnostik

Melatoninniveauer kan måles i blod, spyt eller urin (typisk som 6‑sulfatoxymelatonin i urin) og bruges i forskning og i visse kliniske sammenhænge til at vurdere døgnrytme og tidlig natlig stigning (DLMO).

Praktiske anbefalinger

• Tænk på lys: reducer eksponering for kraftigt/blåt lys om aftenen (skærme, LED‑lampers lys) for at fremme kroppens egen melatoninproduktion.
• Start med lav dosis, og øg kun ved behov efter rådgivning.
• Konsulter læge før start, hvis du tager andre lægemidler, har kroniske sygdomme, er gravid eller ammer.
• Ved længerevarende søvnproblemer bør årsagen undersøges, herunder søvnapnø, depression eller medicinbivirkninger.

Melatonin er et vigtigt biologisk signal for nat og søvn og har flere potentielle terapeutiske anvendelser. Samtidig er korrekt timing, dosis og produktkvalitet afgørende for effekt og sikkerhed — søg professionel vejledning ved tvivl.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er melatonin?

Q: Hvad gør melatonin hos dyr?

Q: Hvor produceres melatonin i dyr?

Q: Hvordan virker melatonin i kroppen?

Q: Kan mennesker tage melatonintilskud?

Q: Betragtes melatonin som et lægemiddel af FDA?

Q: Hvilken type melatoninprodukt blev godkendt til brug af Det Europæiske Lægemiddelagentur og i Australien?

Søg efter bogstav