Luteiniserende hormon (LH) – funktion, ægløsning og testosteron
Luteiniserende hormon (LH): styrer ægløsning, dannelse af corpus luteum og testosteronproduktion — lær om funktion, regulering og betydning for fertilitet og hormonbalance.
Luteiniserende hormon (LH, lutropin eller lutrophin) er et kønshormon, der produceres af gonadotrofceller i den forreste hypofyse. LH er et glykoproteinhormon bestående af en fælles alfa-subunit (delt med andre glykoproteinhormoner som FSH, TSH og hCG) og en specifik beta-subunit, som giver hormonet dets artsspecifikke funktion.
Produk tion og regulering
LH-sekretionen reguleres primært af pulsatile udskillelse af gonadotropin-frigivende hormon (GnRH) fra hypothalamus. Frekvensen og amplituden af GnRH-pulser bestemmer forholdet mellem follikelstimulerende hormon (FSH) og LH. Negative feedback-effekter fra kønshormoner — især testosteron, østrogener og progesteron — justerer LH-niveauet. I visse faser af kvindens cyklus giver høje koncentrationer af østradiol i en længere periode en positiv feedback, som udløser et kraftigt LH-fremstød (LH-surge).
Funktion hos kvinder
Hos kvinder spiller LH en central rolle i den menstruelle cyklus:
- Ægløsning: Et kraftigt LH-fremstød fås typisk midt i cyklussen og udløser ægløsning ved at fremkalde resumption af meiose i den modne follikel og svag bristning af follikelvæggen. Se også ægløsning.
- Corpus luteum: Efter ægløsning fremmer LH luteiniseringen af den resterende follikelmembran, så der dannes et corpus luteum, en midlertidig endokrin struktur, der producerer progesteron for at forberede livmoderslimhinden til implantation og støtte en tidlig graviditet (relateret til progesteron).
- Styring af cyklus: LH interagerer med FSH for at regulere follikelmodning, steroidogenese og cyklusens forskellige faser.
Funktion hos mænd
Hos mænd stimulerer LH Leydig-cellerne i testiklerne til at producere testosteron. Dette testosteron er vigtigt for:
- normal udvikling og vedligeholdelse af sekundære kønskarakteristika,
- støtte til spermatogenesen (samarbejde med FSH),
- libido og seksuel funktion.
Historisk blev LH hos mænd også kaldt interstitielt cellestimulerende hormon (ICSH).
Klinisk betydning og måling
Måling af LH i blod eller urin anvendes diagnostisk og til overvågning af fertilitet:
- Ægløsningsdetektion: Urin-LH-tests (hjemmetests) registrerer LH-surge og bruges til at identificere det tidspunkt, hvor ægløsning sandsynligvis indtræffer.
- Fertilitet og assisted reproduction: LH eller kombinationer af FSH/LH anvendes i kontrollerede stimuleringer. I praksis bruges også hCG som LH-analog til at trigge ovulation.
- Diagnostiske mønstre: Forhøjede LH-niveauer kan ses i menopause (tab af ovariefunktion) eller i tilstande som polycystisk ovariesyndrom (PCOS) med ofte ændret LH/FSH-forhold. Lavt LH ses ved hypogonadotrop hypogonadisme (f.eks. Kallmanns syndrom eller hypofyseinsufficiens).
- Testosteronmangel: Forhøjet LH med lavt testosteron tyder på primær testesinsufficiens; lav LH med lavt testosteron peger på central (hypofyse-/hypothalamisk) årsag.
Referenceintervaller varierer mellem laboratorier, og værdier påvirkes af køn, alder og cyklusfase. Derfor bør lokale laboratorieværdier og klinisk kontekst altid benyttes ved tolkning.
Praktiske pointer
- LH virker synergistisk med follikelstimulerende hormon for at regulere kønscelleproduktion og gonadedysfunktion.
- Pulsatilitet af GnRH er nødvendig for normal LH- og FSH-sekretion; kontinuerlig GnRH-signalering fører til hæmning.
- Ved fertilitetsbehandling anvendes måling af LH til timing og til at skræddersy hormonbehandling.
Ofte stillede kliniske spørgsmål
- Kan LH alene bruges til at bekræfte ægløsning? Urin-LH-test er et praktisk redskab til at forudsige ægløsning, men kombination med temperaturmåling eller ultralyd giver større sikkerhed.
- Hvad betyder et højt LH/FSH-forhold? Et øget forhold kan ses ved PCOS, men diagnosen kræver kliniske fund og andre undersøgelser.
- Bruges LH i hormonterapi? Rekombinant LH og menneskelige menopausale gonadotropiner (hMG) anvendes i bestemte fertilitetsprotokoller; hCG bruges ofte som LH-erstatning til at initiere ovulation.
Sammenfattende er luteiniserende hormon et centralt hormon for reproduktiv funktion hos både kvinder og mænd. Forståelse af dets regulering, cykliske variationer og kliniske mønstre er afgørende i vurdering af fertilitetsproblemer og gonadedysfunktion.
Forudsigelse af ægløsning
Når der registreres en stigning i luteiniserende hormon, viser det, at ægløsning snart vil finde sted. LH kan påvises ved hjælp af urinprøver. Testene udføres dagligt omkring det tidspunkt, hvor ægløsningen forventes at finde sted. Et sving fra en negativ til en positiv måling tyder på, at ægløsning vil finde sted inden for 24-48 timer. Kvinderne har to dage til at indgå i samleje eller kunstig befrugtning med henblik på at blive gravide.
Testene kan aflæses manuelt ved hjælp af en papirstrimmel med farveskift eller digitalt ved hjælp af aflæsningselektronik.
Søge