Kejserpingvinen (Aptenodytes forsteri) er en pingvin, der lever i Antarktis. Det er den højeste og tungeste pingvin. Kejserpingvinen er tilpasset nogle af jordens hårdeste klimaforhold og er blandt de få fugle, der regelmæssigt lægger og ruger deres æg direkte på isen uden at bygge reder.

Udseende og størrelse

Kejserpingviner er markante med deres sorte ryg, hvide mave og gyldne/orange markeringer på siderne af halsen og brystet. De er robuste og kraftigt byggede:

  • Højde: omkring 1,1 m (kan variere mellem individer).
  • Vægt: op til cirka 45 kg i nogle tilfælde, især før forårsforingen; vægten varierer sæsonmæssigt.
  • Vingefang/“vinger”: cirka 76 cm – deres vinger er stive og vindtætte, tilpasset svømning frem for flyvning.

Levevis og føde

Kejserpingviner lever i kolonier langs iskanter og på udstrakte havisflader. De er fremragende svømmere og dykkere; registrerede dyk er meget dybe (ofte flere hundrede meter) og kan vare i flere minutter. De jager hovedsageligt fisk, krebsdyr (herunder krill) og blæksprutter.

Under svømning udfører de ofte hurtige spring ud af vandet for at mindske modstanden og øge fremdriften — en adfærd kendt som porpoising (at springe op af vandet), hvilket hjælper dem til at bevæge sig effektivt mellem dykke- og jagtperioder.

Formerings- og yngelpleje

Kejserpingviner yngler midt i Antarktis’ vinter. De bygger ikke reder; hunnen lægger ét æg, som herefter straks overgives til hannen. Hannen ruger ægget ved at holde det på sine fødder under en hudfold (en såkaldt ”rugepose”) for at beskytte det mod kulden, mens han tåler ekstreme temperaturer og stærk vind i op til omkring 65–75 døgn. I denne periode forlader hunnen kolonien for at føde og finde føde på havet. Når hun vender tilbage med føde, tager hun over, og ungen får mad og pleje i de første uger, ofte i sammensatte grupper af unger (crècher), mens forældrene skiftes til at hente føde.

Udbredelse, population og trusler

Der findes store bestande i forskellige dele af Antarktis; estimater af antallet varierer med metode og år. Et tal, der ofte nævnes, er omkring 595.000 voksne individer, men sådanne tal er skøn og kan ændre sig over tid. Kejserpingviner er særligt sårbare over for ændringer i havisens udbredelse og stabilitet, fordi deres ynglesucces og adgang til føde er tæt knyttet til isforholdene.

Naturlige rovdyr omfatter blandt andet leopardhajer og spækhuggere ved jagt i vandet, mens måger og skuer angriber æg og småunger nær kolonierne. Den største aktuelle trussel er dog klimaændringer, som påvirker udbredelsen og varigheden af havis, og dermed konsekvent artens ynglesucces og fødegrundlag.

Interessante fakta

  • Kejserpingviner er de eneste pingviner, der yngler midt om vinteren i de indre egne af Antarktis.
  • Hanner kan under rugningen faste og tåle lang tids faste og kulde, mens de bevarer kropsvarmen for at beskytte ægget.
  • Arten er et stærkt symbol på Antarktis’ økosystem og bruges ofte i formidling om klimaændringernes konsekvenser for polarområderne.