Epidexipteryx

Struktur

Den kendes fra et velbevaret delskelet, der omfatter fire lange fjer på halen, som består af en central rachis og en central vifte. Men i modsætning til moderne halefjer var lamellerne ikke forgrenede, men bestod af et enkelt båndlignende lag. Epidexipteryx har også bevaret et dække af enklere kropsfjer. De er unikke, idet nogle af dem synes at udgå fra en "membranagtig struktur".

Skelettet af Epidexipteryx hui måler i alt 25 centimeter i længden (44,5 cm inklusive de ufuldstændige halefjer), og forfatterne anslog en vægt på 164 gram, hvilket er mindre end de fleste andre tidlige dinofugle.

Kraniet af Epidexipteryx er også unikt på en række punkter. Den havde kun tænder i den forreste del af kæberne med usædvanligt lange fortænder, der var vinklet fremad, hvilket kun ses hos Masiakasaurus blandt andre theropoder. Epidexipteryx' hale bar usædvanlige ryghvirvler mod spidsen, som lignede den fjerforankrende pygostyle hos moderne fugle og nogle oviraptorer.

På trods af sin tætte slægt med fugle fra aviala-familien synes Epidexipteryx at have manglet vingefjer, og den kunne derfor ikke flyve. Zhang et al. foreslår, at medmindre Epidexipteryx udviklede sig fra flyvende forfædre og efterfølgende mistede sine vinger, kan det tyde på, at avancerede skærmfjer på halen kan have været en forudsætning for flyvning eller svæveflyvning.

Dating

Der er usikkerhed om alderen af Daohugou Beds, hvor dette fossil blev fundet. Forskellige artikler har placeret fossilerne her et sted fra den mellemste jura (169 millioner år siden) til den nedre kridttid (122 ma). Alderen af denne formation har betydning for forholdet mellem lignende dinosaurer og for fuglenes oprindelse i almindelighed. En alder fra den mellemste Jura ville betyde, at de fuglelignende dinosaurer i Daohugou-lagene er ældre end den "første fugl", Archaeopteryx, som var sidst i Jura. Indtil dette spørgsmål er afgjort, er betydningen af Epidexipteryx (og andre tidlige dinofugle fra dette område) ikke klarlagt.