Epidexipteryx ("skærmfjer") er en slægt af små maniraptoriske dinosaurer, der kun er kendt fra et fossilt eksemplar i Beijing. Epidexipteryx er det tidligst kendte eksempel på pyntefjer i fossilregistret. Det er en lille maniraptoran-dinosaur fra Daohugou-lagene fra den mellemste eller øvre jura i det indre Mongoliet i Kina (måske for 160 til 168 millioner år siden).

 

Beskrivelse

Epidexipteryx var en lille, letbygget dinosaur — omtrent på størrelse med en due eller lidt større — med en kropslængde på omkring 20–30 cm eksklusive de lange halefjer. Kranie og tænder viser, at den havde et kødædende eller altædende kostvalg. Kroppen havde filamentøse, pelslignende fjer, men det mest karakteristiske træk er de lange, båndformede halefjer, som var meget forskellige fra de fjer, man finder hos flyvende fugle.

Fjer og funktion

De lange halefjer er almindeligvis tolket som pyntefjer. De var flade og båndformede over store dele af længden, uden de veludviklede barbs (fjergrenene), som normalt giver fjer deres vaneform. Dette antyder, at fjerene primært havde en visuelt signalerende funktion — fx til parringsdisplay eller artsgenkendelse — snarere end at være tilpasset til flyvning. Fundet af sådanne specialiserede pyntefjer i en så gammel fossil viser, at kompleks fjerstruktur og adfærdsrelateret brug af fjer opstod tidligt i theropodernes evolution.

Opdagelse og datering

Holotypen af Epidexipteryx blev beskrevet i 2008 (Zhang et al.) fra Daohugou-bijeksformationerne i det nordøstlige Kina. Lokaliteten betragtes som fra den mellemste til øvre Jura, og moderne vurderinger sætter alderen til cirka 160–168 millioner år før nu. Der kendes indtil videre kun ét godt bevaret eksemplar, hvilket begrænser vores viden om variation inden for arten og slægten.

Systematik og slægtskab

Epidexipteryx placeres blandt maniraptoranerne og regnes ofte som en del af eller tæt beslægtet med Scansoriopterygidae — en gruppe af små, trælevende theropoder med specialiserede hånde og klatringsegenskaber. Præcist hvor i paravengruppen den hører til, er genstand for videnskabelig diskussion, men fossilet bidrager væsentligt til forståelsen af tidlige grene på vejen mod fuglelig udvikling.

Levevis og økologi

De anatomiske træk — let bygning, klatrevenlige lemmer og specialiserede fjer — peger mod en livsstil, hvor Epidexipteryx sandsynligvis levede i eller ved skovklædte miljøer. Den kunne have været hovedsageligt insektædende eller opportunistisk i sit fødevalg. De iøjnefaldende halefjer taler for, at visuel kommunikation spillede en rolle i dens adfærd, f.eks. i parringsritualer eller territorial signalling.

Betydning for forståelsen af fjerudvikling

Fundet af Epidexipteryx er vigtigt, fordi det viser, at specialiserede pyntefjer udviklede sig før eller uafhængigt af egentlige flyveevner. Det understreger, at fjer oprindeligt kunne have haft flere funktioner — isolering, sansefunktion, display — og at nogle ekstreme fjerformer allerede fandtes i den jura periode, hvor de første forfædre til fuglene levede.

Samlet er Epidexipteryx et nøglefossil for at forstå mangfoldigheden af fjer og adfærd hos tidlige maniraptorer og viser, at kompleks fjerarkitektur og æstetisk signalering er dybt forankret i theropodernes evolution.