Adfærdsøkonomi
Adfærdsøkonomi er en mindre del af økonomien, som kombinerer det, vi ved om psykologi, med det, vi ved om økonomi. Normalt tager økonomien ikke hensyn til den måde, som mennesker faktisk tænker på, men forenkler i stedet beslutningstagningen for at gøre økonomiske modeller lettere at forstå. Dette er imidlertid ikke et fuldstændigt billede af, hvordan verden og økonomien virkelig fungerer. Normalt antager økonomer, at mennesker er rationelle, hvilket betyder, at de træffer gode beslutninger på de rigtige tidspunkter ved hjælp af alle oplysninger. I det virkelige liv gør folk ikke dette. De har problemer med selvkontrol, problemer med tiden og træffer forskellige valg alt efter, hvordan beslutningerne præsenteres for dem. Adfærdsøkonomer ser på de problemer og begrænsninger, der opstår i verden, når rigtige mennesker står over for beslutninger.
Historie
Studiet af adfærdsøkonomi begyndte for alvor at udvikle sig i midten og slutningen af det 20. århundrede. Psykologerne Amos Tversky og Daniel Kahneman skrev et dokument kaldet "Prospect Theory", som handlede om, at den måde, hvorpå valgmulighederne præsenteres for en person, er lige så vigtig som selve valgmulighederne, når en person træffer en beslutning. Senere skabte Hersh Shefrin og Richard Thaler en opsparingsmodel, som forklarer, hvordan folk ikke finder ud af, hvor meget de skal spare og bruge for at holde sig på et konstant niveau. Folk vil hellere bruge mere nu, fordi mennesker foretrækker tilfredsstillelse i den nærmeste fremtid. I 1994 hyrede Harvard University en professor til at undervise i adfærdsøkonomi som sit eget fag. Nu hjælper adfærdsøkonomi med at forklare mange komplekse ting, som mennesker gør. Der er mange anvendelser af forskningen, f.eks. hvordan man kan gøre den offentlige politik mere effektiv eller anvendelser inden for marketing og reklame. Der er også andre forskningsområder, der forgrener sig fra adfærdsøkonomi, f.eks. adfærdsøkonomi, som omhandler, hvordan folk foretager investeringer.
Emner
Adfærdsøkonomi kan forklare mange forskellige former for menneskelige handlinger. Nogle af emnerne inden for dette område er:
Tabsaversion/prospektteori: Folk bliver mere oprørte af tab end de bliver glade af gevinster af samme størrelse. Dette er vigtigt for, hvordan folk tænker om at tage risici. Beslægtet hermed er dispositionseffekten, som er nært beslægtet med adfærdsøkonomi. Dispositionseffekten er investorernes tendens til at holde for længe fast i tabsgivende aktier og sælge vinderaktier for hurtigt. Dette begreb hænger sammen med tabsafvigelse, da investorerne udskyder at gøre deres tab til en realitet. Et andet beslægtet begreb er det adfærdsøkonomiske begreb "status quo bias". Dette forklarer, at folk, i modsætning til hvad økonomerne ville forvente, synes at kunne lide deres nuværende tilstand mere end enhver anden tilstand, som de ser som anderledes.
Mentalt regnskab: Folk har separate mentale regnskaber, når det gælder udgifter og opsparing. Hver mental konto har en forskellig grad af villighed til at bruge penge tilknyttet, og folk tildeler aktiviteter til mentale konti.
Forankring/status quo bias: Når folk automatisk får en valgmulighed, har de en tendens til at vælge det valg, uanset om det er det, der er bedst for dem eller ej.
Grænseløs egoisme: Mennesker er for det meste drevet af egeninteresse og vil handle på en måde, der giver det bedste resultat for dem selv.
Ubegrænset viljestyrke: Individer mangler selvkontrol. Selv når de ved, hvad der er i deres bedste interesse, har de en tendens til at handle anderledes. Folk er også i nogen grad bevidste om deres begrænsede viljestyrke.
Applikationer
Nu hvor adfærdsøkonomi bliver mere og mere populær, og flere samfundsforskere forsker i emnet, bliver det mere almindeligt at anvende ideerne. Hvis det at formulere et valg på en bestemt måde kan "nudge" eller skubbe en person til at træffe en bedre beslutning, kan de, der har ansvaret for at skabe valgmuligheder, bruge dette til at opnå et bedre resultat. Disse resultater kan spænde fra øget fysisk aktivitet til nedbringelse af fedme og ændring af spisevaner, til mindsket energiforbrug eller omformning af regeringspolitikker. I fremtiden er håbet, at offentligheden gennem små ændringer vil få store fordele i stor skala. I Danmark anvender den danske regering begrebet forankring til at øge antallet af bilister, der er organdonorer. I USA har Det Hvide Hus hyret Cass Sunstein, en adfærdsøkonom, til at hjælpe med at vejlede de politiske beslutningstagere. Richard Thaler arbejder også i det amerikanske kabinet i det nye Behavioral Insight Team. USA har ligesom Storbritannien overvejet at lade standardindstillinger bidrage til at øge pensionsopsparingen.
Problemer
Et af de største argumenter, som økonomer har imod adfærdsøkonomi, er, at meget af forskningen kommer fra små forskningsdata i stedet for fra kilder fra den virkelige verden. Desuden bruger mange adfærdsøkonomiske forskere universitetsstuderende i deres undersøgelser. College-studerende har mindre erfaring end normale personer. Da denne population er en dårlig repræsentation af en gennemsnitlig person, kan data vise andre resultater, end de burde.
Nogle psykologer hævder, at selv om adfærdsøkonomi er et skridt i den rigtige retning, når det gælder om at forklare, hvorfor folk handler, som de gør, er den stadig langt bagud i forskningen. De mener, at den blot har ændret den traditionelle neoklassiske økonomiske teori, selv om der er behov for at se dybere på, hvad der faktisk foregår på et mere psykologisk og intellektuelt niveau.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er adfærdsøkonomi?
A: Adfærdsøkonomi er en del af økonomien, der kombinerer psykologi med økonomi for bedre at forstå, hvordan folk træffer beslutninger.
Q: Hvorfor tager økonomi normalt ikke hensyn til den måde, mennesker faktisk tænker på?
A: Økonomien tager normalt ikke hensyn til, hvordan mennesker faktisk tænker, fordi den forenkler beslutningstagningen for at gøre de økonomiske modeller lettere at forstå.
Q: Hvad antager økonomer om mennesker, når det gælder beslutningstagning?
A: Økonomer antager, at folk er rationelle, hvilket betyder, at de træffer gode beslutninger på de rigtige tidspunkter ved hjælp af al information.
Q: Hvordan opfører folk sig i det virkelige liv, som adskiller sig fra økonomernes antagelser?
A: I det virkelige liv kan folk have problemer med selvkontrol, problemer med tid og træffe forskellige valg afhængigt af, hvordan beslutningerne bliver præsenteret for dem.
Q: Hvad er adfærdsøkonomernes fokus?
A: Adfærdsøkonomernes fokus er på de problemer og begrænsninger, der opstår, når rigtige mennesker står over for beslutninger.
Q: Hvordan kan adfærdsøkonomi hjælpe med at forstå verden?
A: Adfærdsøkonomi kan hjælpe med at forstå verden ved at tage hensyn til den måde, rigtige mennesker tænker og træffer beslutninger på, i stedet for at antage, at alle er fuldstændig rationelle.
Q: Hvad er den største forskel mellem traditionel økonomi og adfærdsøkonomi?
A: Den største forskel mellem traditionel økonomi og adfærdsøkonomi er, at traditionel økonomi antager, at folk er rationelle, mens adfærdsøkonomi tager højde for den måde, rigtige mennesker faktisk træffer beslutninger på.
