David Ricardo
David Ricardo (18. april 1772 - 11. september 1823) var en britisk politisk økonom. Han var en af hovedtænkerne bag den klassiske økonomi, sammen med Thomas Malthus, Adam Smith og John Stuart Mill. I dag er han mest kendt for sin teori om komparative fordele. Denne teori går ud på, at en nation kun bør koncentrere sine ressourcer i brancher, hvor den er mest internationalt konkurrencedygtig, og handle med andre lande for at få produkter, der ikke produceres nationalt. Ricardo fremmede ideen om ekstrem industrispecialisering af nationer i en sådan grad, at internationalt konkurrencedygtige og ellers rentable industrier blev afviklet. I denne tankegang gik Ricardo ud fra, at der fandtes en national industripolitik, der havde til formål at fremme nogle industrier på bekostning af andre. For Ricardo var en eller anden form for central økonomisk planlægning en selvfølge.
Den Ricardianske model for komparative fordele er blevet udfordret af bl.a. Joan Robinson og Piero Sraffa. Ikke desto mindre er den fortsat hjørnestenen i argumentet for international frihandel som et middel til at øge den økonomiske velstand. Teorien om komparative fordele var en forløber for globaliseringen gennem øget international handel, som er det ledende tema i den økonomiske politik, der i øjeblikket fremmes af OECD og Verdenshandelsorganisationen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var David Ricardo?
Svar: David Ricardo var en britisk politisk økonom, der sammen med Thomas Malthus, Adam Smith og John Stuart Mill betragtes som en af de vigtigste tænkere bag den klassiske økonomi.
Spørgsmål: Hvad er teorien om komparative fordele?
A: Teorien om komparative fordele går ud på, at en nation kun bør koncentrere sine ressourcer i brancher, hvor den er mest konkurrencedygtig på internationalt plan, og handle med andre lande for at få produkter, som ikke produceres nationalt.
Spørgsmål: Hvad var det, som Ricardo fremmede?
A: Ricardo fremmede ideen om ekstrem branchespecialisering af nationer, så meget, at internationalt konkurrencedygtige og ellers rentable industrier blev afviklet. Han gik også ud fra, at der fandtes en national industripolitik, der tog sigte på at fremme nogle industrier på bekostning af andre.
Spørgsmål: Hvem anfægtede Ricardians model?
Svar: Den Ricardianske model er blevet anfægtet af bl.a. Joan Robinson og Piero Sraffa.
Spørgsmål: Hvordan er denne teori stadig relevant i dag?
A: Teorien er stadig relevant i dag, da den tjener som hjørnesten for argumenter for international frihandel som et middel til at øge den økonomiske velstand. Den anvendes også som vejledning for den økonomiske politik, der i øjeblikket fremmes af organisationer som OECD og WTO.
Spørgsmål: Hvad er nogle af konsekvenserne af denne tankegang?
A: Nogle af konsekvenserne af denne tankegang omfatter øget international handel, som fører til globalisering, en vægt på ekstrem industrispecialisering i nationerne og en antagelse om, at der findes en form for central økonomisk planlægning for at fremme visse industrier frem for andre.
