Afrikaans: Oprindelse, historie og kendetegn ved sproget

Afrikaans er et vestgermansk sprog, der hovedsageligt tales i Sydafrika og Namibia. Det var oprindeligt den dialekt, der udviklede sig blandt de afrikanske protestantiske bosættere, de ufrie arbejdere og slaver, som det hollandske Ostindiske Kompagni (nederlandsk: Verenigde Oost-Indische Compagnie - VOC) bragte til Kapområdet i det sydvestlige Sydafrika mellem 1652 og 1705. De fleste af disse første bosættere var fra de Forenede Provinser (nu Nederlandene), men der var også mange fra Tyskland, nogle fra Frankrig, nogle få fra Skotland og forskellige andre lande. De ufrie arbejdere og slaver var malajer og madagaskar ud over de indfødte Khoi og buskmænd.

Ifølge J. A. Heese var 36,8 % af den hvide Afrikaans-talende befolknings forfædre indtil 1807 hollændere, 35 % tyskere, 14,6 % franskmænd og 7,2 % ikke-hvide (af afrikansk og/eller asiatisk oprindelse). Andre forskere sætter imidlertid spørgsmålstegn ved Heeses tal, og især den ikke-hvide andel, som Heese nævner, er meget tvivlsom.

Et betydeligt mindretal af dem, der talte afrikaans som første sprog, var ikke hvide. Dialekten blev kendt som "Cape Dutch". Senere blev Afrikaans undertiden kaldt "afrikansk hollandsk" eller "køkkenhollandsk". Afrikaans blev betragtet som en hollandsk dialekt indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det begyndte at blive bredt kendt som et andet sprog. Navnet afrikaans er simpelthen det nederlandske ord for afrikaner, og sproget er den afrikanske form af nederlandsk.

Oprindelse og historisk udvikling

Afrikaans udviklede sig i Kapkolonien gennem kontakt mellem nederlandsktalende kolonister og befolkningsgrupper med meget forskellig sprogbaggrund. Udover nederlandsk kom påvirkninger fra malaysisk/indonesisk (via slaver fra Østasien), portugisisk, lokale bantusprog og Khoisan-sprogene. Disse kontakter påvirkede især ordforråd og udtale. Sprogets grammatik gennemgik en forenkling i forhold til 17.-århundredes nederlandsk: køn og kasus forsvandt praktisk talt, og verbets bøjning blev stærkt reduceret.

Standardiseringsprocessen begyndte i det 19. århundrede, bl.a. gennem organisationer og forfattere, som ønskede at fremme en skriftkultur på det talte sprog fremfor at bruge formelt nederlandsk. Den sproglige og kulturelle bevægelse, der støttede Afrikaans, fik stigende politisk og kulturel betydning i begyndelsen af det 20. århundrede, og Afrikaans blev officielt anerkendt som et sprog adskilt fra nederlandsk.

Sproglige kendetegn

• Fonologi: Afrikaans har en enklere vokal- og konsonantsystem end moderne nederlandsk. Der ses bl.a. reduktion af diftonger og en karakteristisk udtale, som gør det genkendeligt fra nederlandsk.
• Morfologi: Sproget har mistet de fleste bøjninger. Der er ingen grammatisk køn i almindelig brug, og kasus er stort set ikke-eksisterende. Verbet bøjes ikke i person (jeg er, du er, han er — samme form for de fleste verber).
• Syntaks: Afrikaans har et relativt fast SVO-ordstilling (subjekt–verbum–objekt) og følger i store træk beskrivende mønstre fra andre germanske sprog, men med færre bøjningsformer.
• Negation: Dobbelt negation bruges almindeligt, typisk med nie... nie (f.eks. "Ek het dit nie gesien nie").
• Ordforsyning: Stort set nederlandsk i kernen, men med et betydeligt indslag af låneord fra malaysisk/indonesisk, portugisisk og afrikanske sprog samt indfødte navne og udtryk. Diminutiver dannes ofte med endelsen -tjie (f.eks. hond → hondjie).

Geografisk udbredelse og status

Afrikaans tales først og fremmest i Sydafrika og Namibia, men findes også i samfundsgrupper i Botswana, Zimbabwe og i diaspora udenfor Afrika. Sproget taltes af millioner af mennesker som modersmål og anvendes bredt som andetsprog og lingua franca i visse regioner.

I Sydafrika har Afrikaans været et af de vigtigste sprog kulturelt og politisk, især fra slutningen af det 19. århundrede og gennem det 20. århundrede. Sprogets politiske association med apartheid-regimet i sidste halvdel af det 20. århundrede betød, at det også blev omfattet af stærke følelser og politisk modstand; et markant eksempel er elevernes protester mod indført undervisning på Afrikaans i Soweto i 1976. Efter apartheid er sprogets rolle ændret: det er i dag et af landets officielle sprog og bruges i medier, uddannelse og i dagliglivet, men med et langt mere pluralistisk og konkurrencedygtigt sprogmiljø end tidligere.

Dialekter og variation

Der findes flere dialekter af Afrikaans. Nogle af de vigtigste er:

• Standardafrikaans: Den skriftsprogstandard, der bruges i undervisning, medier og administration.
• Kaaps (Cape Afrikaans): En karakteristisk dialekt, der tales i den vestlige del af Kapprovinsen og blandt mange i Coloured-samfundet. Den har bevaret nogle ældre træk og har tydelige afrikanske og malayiske påvirkninger.
• Namibisk Afrikaans: Dialekttræk og særlige ord knyttet til det lokale miljø og sprogkontakt i Namibia.
• Østlige og indlandske varianter: Regionale forskelle i ordvalg og udtale findes også i andre dele af Sydafrika.

Standardisering, litteratur og medier

Første skriftsprogstraditioner på Afrikaans udviklede sig i 1800-tallet, og kulturelle organisationer spillede en central rolle i at fremme sproget. Afrikaans har en rig litterær tradition med forfattere, digtere og aviser, og sproget anvendes i radio, tv og underholdning. Standardortografien blev gradvist formaliseret gennem ordbøger, grammatikker og skoleundervisning.

Nutidig rolle og udfordringer

Afrikaans er et levende sprog med en varieret talerbase, som omfatter både europæisk-afrikanske (afrikaner) og ikke-europæiske grupper. I dag konkurrerer Afrikaans med andre af Sydafrikas officielle sprog, især engelsk, om plads i medier, uddannelse og erhvervsliv. Sprogets historiske forbindelse med ulighed og politik har påvirket dets status, men der arbejdes også på inklusion og beskyttelse af sprogets mangevarianter og kulturarv.

Vigtige karakteristika at huske: Afrikaans er et vestgermansk sprog med rødder i 17.-århundredes nederlandsk, stærk påvirkning fra flere andre sproggrupper, forenklet grammatik sammenlignet med nederlandsk og en række regionale varianter. Sproget er i dag både et symbol på kulturarv og et praktisk kommunikationsmiddel i det sydlige Afrika.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilket sprog er Afrikaans?

Q: Hvor stammer dialekten af Afrikaans fra?

Spørgsmål: Hvem var disse bosættere?

Spørgsmål: Hvor stor en del af den hvide Afrikaans-talende befolkning var hollændere ifølge J. A. Heeses forskning?

Spørgsmål: Hvilke andre nationaliteter udgjorde denne befolkning?

Spørgsmål: Hvornår begyndte folk at anerkende det som et andet sprog end nederlandsk?

Spørgsmål: Hvad betyder "afrikaans" på engelsk?

Søg efter bogstav