Dreadnoughtus schrani: kæmpestor titanosaur fra sen kridttid i Argentina
Dreadnoughtus schrani — kæmpestor titanosaur fra sen kridttid i Argentina. Lær om fundet, skeletets komplethed, vægtestimater og vækststadiet hos et af jordens største landdyr.
Dreadnoughtus er en slægt af kæmpemæssige titanosauriske dinosaurer. Dens fossiliserede skelet blev fundet i den øvre kridttid i Santa Cruz-provinsen i Argentina. Klipperne stammer fra den sene del af kridttiden (sen Cretaceous), i et tidsrum der almindeligvis angives som ca. 84–66 millioner år siden.
Dreadnoughtus regnes blandt de største kendte landlevende hvirveldyr. Beregninger af masse og vægt baseres især på mål af de store, vægtbærende lemmer (fx omkreds af overarms- og lårben). Det oprindelige publikationsestimat placerede dyret i størrelsesordenen titusinder af kilo (ofte citeret som adskillige titals tons), men senere analyser og forskellige modeller har givet et spænd af skøn — typisk fra lavere titusinder op til de højere estimerede tonnager — afhængig af antagelser om kropsvolumen og blødt væv.
Dreadnoughtus schrani repræsenterer et af de mest komplette skeletter kendt fra en stor titanosaurisk sauropod, hvilket gør fundet særligt vigtigt for studier af kropsstørrelse, vækst og bygning hos kæmpe-sauropoder. Komplethedsstatistikken for det beskrevne eksemplar er som følger:
- 116 knogler ud af ~256 i hele skelettet (inklusive kraniet) = 45,3 % komplet
- 115 knogler ud af ~196 i skelettet (eksklusive kraniet) = 58,7 % komplet
- 100 typer knogler ud af ~142 typer i skelettet (eksklusive kraniet) = 70,4 % komplet
Selvom skeletet er usædvanligt komplet sammenlignet med andre kæmpe sauropoder, mangler der stadig dele som et komplet kranie og visse ryg- og haleknogler, hvilket gør præcise volumetriske og masseberegninger vanskelige.
Eksemplaret var sandsynligvis ikke fuldt udvokset, da det døde. Histologien af overarmsknoglen viser fravær af et ydre, tæt knoglelag (det såkaldte external fundamental system), som normalt indikerer afsluttet vækst hos voksne hvirveldyr. I stedet findes tegn på hurtigt aflejret og stadigvæk voksende knoglevæv, hvilket tyder på, at dyret stadig voksede ved dødstidspunktet. Hvor stort dette individ ville være blevet som fuldt voksen, er derfor usikkert.
Paleoøkologi: Som andre titanosaurer var Dreadnoughtus planteæder med en lang hals og søjleformede lemmer til at bære den enorme krop. Fordi et komplet kranie mangler, kender man kun begrænset detaljer om dens tandsæt og fødepræferencer, men titanosaurer havde generelt afrundede, peg-lignende tænder egnet til afrivning af plantemateriale. Fossilforekomsterne antyder, at den levede i et terrestrisk miljø med flod- og sletteaflejringer, hvor store planteædende dinosaurer kunne finde rigelig vegetation.
Betydning: Fundet af Dreadnoughtus schrani er vigtigt fordi det giver et sjældent klart indblik i proportioner og vækst hos nogle af de største landdyr, der nogensinde har levet. Det velbevarede skelet har været central i diskussioner om, hvordan man bedst estimerer kropsmasse hos ekstremt store dinosaurer, og eksemplet illustrerer også, hvor følsomme sådanne estimater er over for forskelle i metode og antagelser.
Navn og forskning: Slægtsnavnet Dreadnoughtus henviser til idéen om en massiv, næsten uovervindelig enhed (navnet er inspireret af ordet "dreadnought" brugt om store slagskibe), mens artsnavnet schrani hedder til ære for en privat donor, som ydede væsentlig støtte til udgravningerne og forskningen. Grundtrækket i offentliggjort forskning om dette materiale stammer fra en beskrivelse offentliggjort i 2014; efterfølgende studier har både suppleret viden om materialet og udfordret enkelte oprindelige tolkninger, især omkring masse- og vækstestimatet.
Fremtidig forskning, herunder nye fund, yderligere histologiske analyser og forbedrede biomekaniske modeller, vil være med til at præcisere Dreadnoughtus’ endelige størrelse, væksthastighed og økologi bedre.
Estimater
Som et spørgsmål om grundlæggende videnskab er skøn over dimensioner som f.eks. masse (vægt) af uddøde dyr meget grove tal. For at undgå at foregive en falsk nøjagtighed angiver vi kun afrundede tal her. Desuden er alle skeletterne ufuldstændige, hvilket betyder, at selv længden (den dimension, der er lettest at anslå) ikke kan angives nøjagtigt. Forskernes offentliggjorte skøn er netop kun skøn. Et skøn er en tilnærmelse, der gives, når oplysningerne er uklare eller ufuldstændige. Det er som at foretage et kvalificeret gæt.
Det er almindeligt, at skøn over masse (vægt) varierer fra ekspert til ekspert. Ved hjælp af de samme grundlæggende data er vægten af Dreadnoughtus blevet anslået til:
- Omkring 59,3 metriske tons (65,4 korte tons) eller 59.291 kg.
- Mellem 35 og 40 metriske tons (39 til 44 korte tons),
- Omkring 30 tons (33 korte tons), baseret på en 20 % kortere torso.
Der er en forskel på ~x2 mellem det tungeste og det letteste skøn, og det er slet ikke usædvanligt for denne type beregninger.
Størrelse
| Dreadnoughtus dimensioner | ||
| Dimension | metrisk | imperial |
| Masse | 59.300 kg (59,3 t) | 65,4 korte tons (130.800 lb) |
| Samlet længde | 26 m | 85 fod |
| Hovedets og halsens længde | 12.2 m | 40 fod |
| Længde kun i nakken | 11.3 m | 37 fod |
| Længde af torso og hofter | 5.1 m | 17 fod |
| Hale længde | 8.7 m | 29 fod |
| Skulderhøjde | ~ 2 etager (6 m) | ~ 2 etager (20 ft) |
Sammenligninger
| Sauropod | Gruppe | tons | korte tons |
| Dreadnoughtus schrani | 59.3 | 65.4 | |
| Brachiosauridae | 56.3 | 62.1 | |
| Turiasaurus riodevensis | Turiasauria | 50.9 | 56.1 |
| Elaltitan lilloi | 42.8 | 47.2 | |
| Futalognkosaurus dukei | 38.1 | 42 | |
| Brachiosauridae | 34 | 37.5 | |
| Diplodocus longus | 14.8 | 16.3 |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Dreadnoughtus, og hvor blev dens skelet fundet?
A: Dreadnoughtus er en slægt af kæmpe titanosauridinosaurer, hvis fossiliserede skelet blev fundet i den øvre kridttid i Santa Cruz-provinsen i Argentina.
Spørgsmål: Hvornår stammer de sten, som Dreadnoughtus blev fundet i, fra?
Svar: De sten, som Dreadnoughtus blev fundet i, stammer fra 84-66 millioner år siden (mya).
Spørgsmål: Hvad er den vigtigste statistik vedrørende Dreadnoughtus?
A: Den vigtigste statistik vedrørende Dreadnoughtus er de typer af knogler, som eksemplaret består af.
Spørgsmål: Hvad er fuldstændighedsstatistikken for Dreadnoughtus-skelettet?
A: Med hensyn til fuldstændighed er Dreadnoughtus-skelettet 45,3 % komplet for alle 116 knogler, 58,7 % komplet for 115 knogler eksklusive kraniet og 70,4 % komplet for 100 typer knogler eksklusive kraniet.
Spørgsmål: Var Dreadnoughtus-eksemplaret fuldt udvokset på det tidspunkt, hvor det døde?
A: Nej, histologien af dens overarmsknogler viste, at der manglede et ydre lag knogle, som typisk kun findes hos fuldt udvoksede hvirveldyr, og der var en masse hurtigt aflejret eller stadigvæk voksende knoglevæv. Derfor var eksemplaret stadig i vækst på dødstidspunktet.
Spørgsmål: Ved man, hvor stor denne Dreadnoughtus ville være blevet, hvis den havde levet hele sit liv?
A: Nej, man ved ikke, hvor stor denne Dreadnoughtus ville være blevet, hvis den havde levet hele sit liv.
Sp: Hvilken rekord har Dreadnoughtus?
A: Dreadnoughtus har rekorden for at have den største masse (vægt) af alle landdyr, der er blevet beregnet på grundlag af målene af dens lembenknogler.
Søge