Dreadnoughtus er en slægt af kæmpemæssige titanosauriske dinosaurer. Dens fossiliserede skelet blev fundet i den øvre kridttid i Santa Cruz-provinsen i Argentina. Klipperne stammer fra den sene del af kridttiden (sen Cretaceous), i et tidsrum der almindeligvis angives som ca. 84–66 millioner år siden.

Dreadnoughtus regnes blandt de største kendte landlevende hvirveldyr. Beregninger af masse og vægt baseres især på mål af de store, vægtbærende lemmer (fx omkreds af overarms- og lårben). Det oprindelige publikationsestimat placerede dyret i størrelsesordenen titusinder af kilo (ofte citeret som adskillige titals tons), men senere analyser og forskellige modeller har givet et spænd af skøn — typisk fra lavere titusinder op til de højere estimerede tonnager — afhængig af antagelser om kropsvolumen og blødt væv.

Dreadnoughtus schrani repræsenterer et af de mest komplette skeletter kendt fra en stor titanosaurisk sauropod, hvilket gør fundet særligt vigtigt for studier af kropsstørrelse, vækst og bygning hos kæmpe-sauropoder. Komplethedsstatistikken for det beskrevne eksemplar er som følger:

  • 116 knogler ud af ~256 i hele skelettet (inklusive kraniet) = 45,3 % komplet
  • 115 knogler ud af ~196 i skelettet (eksklusive kraniet) = 58,7 % komplet
  • 100 typer knogler ud af ~142 typer i skelettet (eksklusive kraniet) = 70,4 % komplet

Selvom skeletet er usædvanligt komplet sammenlignet med andre kæmpe sauropoder, mangler der stadig dele som et komplet kranie og visse ryg- og haleknogler, hvilket gør præcise volumetriske og masseberegninger vanskelige.

Eksemplaret var sandsynligvis ikke fuldt udvokset, da det døde. Histologien af overarmsknoglen viser fravær af et ydre, tæt knoglelag (det såkaldte external fundamental system), som normalt indikerer afsluttet vækst hos voksne hvirveldyr. I stedet findes tegn på hurtigt aflejret og stadigvæk voksende knoglevæv, hvilket tyder på, at dyret stadig voksede ved dødstidspunktet. Hvor stort dette individ ville være blevet som fuldt voksen, er derfor usikkert.

Paleoøkologi: Som andre titanosaurer var Dreadnoughtus planteæder med en lang hals og søjleformede lemmer til at bære den enorme krop. Fordi et komplet kranie mangler, kender man kun begrænset detaljer om dens tandsæt og fødepræferencer, men titanosaurer havde generelt afrundede, peg-lignende tænder egnet til afrivning af plantemateriale. Fossilforekomsterne antyder, at den levede i et terrestrisk miljø med flod- og sletteaflejringer, hvor store planteædende dinosaurer kunne finde rigelig vegetation.

Betydning: Fundet af Dreadnoughtus schrani er vigtigt fordi det giver et sjældent klart indblik i proportioner og vækst hos nogle af de største landdyr, der nogensinde har levet. Det velbevarede skelet har været central i diskussioner om, hvordan man bedst estimerer kropsmasse hos ekstremt store dinosaurer, og eksemplet illustrerer også, hvor følsomme sådanne estimater er over for forskelle i metode og antagelser.

Navn og forskning: Slægtsnavnet Dreadnoughtus henviser til idéen om en massiv, næsten uovervindelig enhed (navnet er inspireret af ordet "dreadnought" brugt om store slagskibe), mens artsnavnet schrani hedder til ære for en privat donor, som ydede væsentlig støtte til udgravningerne og forskningen. Grundtrækket i offentliggjort forskning om dette materiale stammer fra en beskrivelse offentliggjort i 2014; efterfølgende studier har både suppleret viden om materialet og udfordret enkelte oprindelige tolkninger, især omkring masse- og vækstestimatet.

Fremtidig forskning, herunder nye fund, yderligere histologiske analyser og forbedrede biomekaniske modeller, vil være med til at præcisere Dreadnoughtus’ endelige størrelse, væksthastighed og økologi bedre.