District of Columbia Voting Rights Amendment var et forslag til ændring af USA's forfatning, som ville have givet District of Columbia fuld repræsentation i USA's kongres, fuld repræsentation i valgkollegiet og fuld deltagelse i processen for ændring af forfatningen. Det blev foreslået af Kongressen den 22. august 1978. Den blev kun ratificeret af 16 stater, da den udløb den 22. august 1985. Der manglede 22 ratifikationer i forhold til de 38, der var nødvendige for at få den foreslåede ændring vedtaget.

Baggrund

På tidspunktet for forslaget havde District of Columbia allerede gennem den 23. forfatningsændring (ratificeret 1961) fået valgmænd i valgkollegiet til præsidentvalget, men området manglede stadig voting-repræsentation i Kongressen (fuld stemmeret i Repræsentanternes Hus og i Senatet) og fuld indflydelse i forfatningsprocessen. Forslaget fra 1978 skulle give District of Columbia de samme rettigheder som en stat i forhold til kongresrepræsentation, valgkollegiet og deltagelse i ændringsprocessen.

Hovedindhold i forslaget

  • Gøre District of Columbia ligestillet med staterne i spørgsmål om valg af senatorer og repræsentanter og dermed sikre fuld repræsentation i Kongressen.
  • Give District of Columbia stemmemæssig repræsentation i valgkollegiet, svarende til hvad en stat ville have.
  • Give District of Columbia ret til at deltage fuldt ud i procedurerne for at foreslå og ratificere forfatningsændringer.

Argumenter for og imod

Tilhængere fremhævede, at omkring en halv million amerikanske borgere boede i District of Columbia og betalte føderale skatter, men ikke havde fuld repræsentation i den lovgivende magt. De så forslaget som et spørgsmål om demokratisk retfærdighed og lighed: stemmeret og repræsentation skulle følge befolkning og borgerskab.

Modstandere pegede på flere bekymringer:

  • Forfatningsmæssige spørgsmål om, hvordan et føderalt distrikt skulle betragtes i forhold til staterne.
  • Politiske hensyn: District of Columbia havde (og har) en overvejende vælgerbase, som ville tilføre Kongressen medlemmer med en bestemt partipolitisk orientering, hvilket gjorde nogle lovgivere tilbageholdende.
  • Bekymringer om præcedens og om nødvendigheden af en grundlæggende ændring i forfatningens struktur frem for andre løsninger (fx statsskabelse eller retrocession til en nabostat).

Ratifikationsprocessen og hvorfor forslaget mislykkedes

Kongressen fastsatte en ratifikationsfrist, og forslaget krævede, som andre forfatningsændringer, ratifikation af tre fjerdedele af staterne (38 ud af 50). I løbet af den syvårige periode blev forslaget kun ratificeret af 16 stater, og da fristen udløb den 22. august 1985, bortfaldt forslaget. Manglende politisk støtte i delstaterne, ideologisk uenighed og praktiske forfatningsmæssige argumenter bidrog til fiaskoen.

Alternativer og eftervirkninger

Efter 1985 fortsatte debatten om District of Columbia’s repræsentation i Kongressen. De mest omtalte alternativer har været:

  • Standsning (statehood) — at optage en ny stat (fx "Washington, Douglass Commonwealth" eller en anden betegnelse) som ville give fuld repræsentation;
  • Retrocession — at overføre dele af District of Columbia tilbage til en nabostat (ofte Maryland), hvilket ville give indbyggerne repræsentation gennem den stat;
  • Lovgivningsmæssige løsninger — nationale love for at udvide lokale beføjelser eller ændre den føderale rolle uden at ændre forfatningen (men disse kan være begrænsede af forfatningen).

Bevægelser for fuld repræsentation har fortsat i efterfølgende årtier. Der har været flere forslag i Kongressen om enten at indrømme DC som stat eller på anden vis give fuld repræsentation; nogle tiltag er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, men et samlet flertal i Senatet har ikke godkendt en permanent løsning endnu. Den 23. forfatningsændring, som gav District of Columbia tre valgmænd, er stadig i kraft, og var ikke ophævet af forslaget fra 1978.

Betydning

Forslaget fra 1978 illustrerer, hvor vanskeligt det er at ændre USAs forfatning og løse institutionelle ubalancer mellem befolkningscentre og repræsentation. Spørgsmålet om District of Columbia’s demokratiske rettigheder — fuld kongresrepræsentation og stemmeret — forbliver et aktuelt politisk og forfatningsmæssigt spørgsmål i USA.