Dickinsonia er en karakteristisk gruppe af flade, skiveformede organismer fra Ediacara-tiden, og regnes som en vigtig tidlig type liv fra før kambrisk tid. De adskiller sig tydeligt fra moderne organismer, men anses for at være blandt de tidlige former for flercellede organismer. Fossiler viser, at kroppen var opdelt i mange gentagne enheder, og formen har givet anledning til omfattende debat om, hvordan de skal placeres i livets slægtskabstræ.
Udseende og struktur
Dickinsonia havde en flad, oval til strømlinet skiveform med en tydelig midtakse og en serie af ribbelignende moduler ud til kanten. Baseret på fossilerne varierer størrelsen kraftigt — fra få millimeter op til omkring 1,4 meter i længden — men dyrene var meget tynde, typisk kun få millimeter i tykkelse. Den gentagne opdeling ligner segmentering, men det er uklart om dette svarer til ægte metamerisme som hos f.eks. ledorme. Kroppen var ofte tilsyneladende symmetrisk, men nogle forskere beskriver en særlig form for spejlsymmetri (”glide reflection”), som adskiller dem fra de fleste moderne dyr.
Levevis og ernæring
Der er stærkt indblik i, hvordan Dickinsonia levede. Mange fossiler findes i fugtige aftryk på gamle sand- og siltflader, og der er bevaret spor efter bevægelser og efterladte fodringsspor. Det tyder på, at Dickinsonia ofte lå ovenpå eller bevægede sig henover havets bund og ernærede sig ved at optage næring fra overfladelag af mikroorganismer og bioplankton i det såkaldte mikrobiologiske lag. Denne form for ernæring minder på nogle områder om placozoernes simple optagelsesmekanismer, hvor føde absorberes eller fordøjes direkte mod kroppen fremfor at bruge mund og tarmsystem.
Bevægelse og formering
Fossile spor indikerer, at Dickinsonia kunne flytte sig — sandsynligvis langsomt — og nogle gange overlod de langstrakte aftryk i sedimentet. Mange forskere mener, at større eksemplarer også kunne passivt blive transporteret af havstrømme. Reproduktion tolkes ofte som ukønnet (f.eks. ved opdeling eller fragmentering), da mange fund viser gentagne, næsten identiske mindre eksemplarer, hvilket tyder på kloning eller simpel vækst og opdeling.
Fossilforekomster og alder
Dickinsonia-fossiler kendes fra flere lokaliteter over hele verden, især fra Ediacara-formationerne i Australien, men også fra Rusland, Ukraine og andre steder med ældre sedimenter. De dateres til Ediacara-perioden i slutningen af prækambrisk tid (forhundrede millioner af år før kambrium), og er derfor blandt de mest berømte fossiler, når man studerer dyrenes tidlige udvikling.
Systematik og betydning
Den præcise placering af Dickinsonia i livets systematik har været omdiskuteret. Tidligere forslag har omfattet alt fra svampe-lignende organismer over slægtsskab med fladorme, til helt unikke grupper uden moderne efterfølgere. I de senere år har biomarkørstudier (måling af organiske molekyler bevaret i tilknytning til fossiler) givet tegn, som nogle forskere tolker som en tilknytning til dyreriget, men tolkningen af sådanne data diskuteres stadig, og der er ikke fuld konsensus. Uanset placering er Dickinsonia vigtige, fordi de viser komplekse, flercellede former længe før den såkaldte ”kambriumeksplosion”.
Bevarelse
Dickinsonia bevares typisk som flade aftryk i sandsten og siltsten, ofte med et tyndt kulstofholdigt lag, der afspejler den oprindelige bløde væv. Den måde, de er bevaret på, har gjort det muligt at studere både overfladestruktur og nogle gange kemiske rester, hvilket igen har hjulpet til at afklare deres biologi — men også rejst nye spørgsmål.
Samlet er Dickinsonia et nøglefossil for forståelsen af før-kambrium liv: deres usædvanlige opbygning og udbredelse giver et vindue ind i, hvordan flercellede organismer kunne se ud og leve længe før de moderne dyregrupper optrådte i fossilregisteret.