Dictyosteliderne er
Dictyosteliderne er en gruppe af celleformede slimskimmelsvampe, eller "sociale amøber". De er meget usædvanlige eukaryote organismer. I en stor del af deres liv lever de som separate celler. I hårde tider samles de så for at reproducere sig som et frugtlegeme. Frugtlegemet producerer sporer med beskyttende vægge. De overlever og åbner sig i bedre tider. Disse organismer er altså både encellede og flercellede.
Som separate amøber ernærer de sig og deler sig normalt. De spiser for det meste jordbakterier. Når fødevarerne slipper op, samles de og danner en slags sneglelignende tingest. Sneglen har en tydelig for- og bagside. Den reagerer på lys og temperaturforskelle og har evnen til at bevæge sig. Under de rette betingelser bliver sneglen til en sporokarp (frugtlegeme). En stilk holder en eller flere kugler af sporer op. Disse sporer er inaktive celler, der er beskyttet af hårde cellevægge. De bliver til nye amøber, når der er føde til rådighed.
Dictyostelium er blevet brugt som modelorganisme inden for molekylærbiologi og genetik. Den studeres som et eksempel på cellekommunikation, differentiering og programmeret celledød. Forskning om Dictyostelium er tilgængelig online på dictyBase.
En petriskål med Dictyostelium
Dictyostelium' s livscyklus
Aggregation i Dictyostelium
Amøbernes aggregering er afhængig af et signalmolekyle. En celle, koloniens grundlægger, begynder at udskille signalet som reaktion på stress. Andre opdager signalet og reagerer på to måder:
- Amøben bevæger sig mod signalet.
- Amøben udskiller mere signal.
Dette har den virkning, at signalet sendes videre gennem den nærliggende population af amøber. De bevæger sig til det område, hvor signalkoncentrationen er størst.
Genome
Hele genomet af Dictyostelium discoideum blev offentliggjort i Nature i 2005. Det haploide genom indeholder ca. 12.500 gener på seks kromosomer. Til sammenligning har det diploide menneskelige genom 20.000-25.000 gener (repræsenteret to gange) på 23 kromosompar.
Seksuel reproduktion
Den seksuelle udvikling kan finde sted, når amøboide celler er udsultet for deres bakterielle fødeforsyning og i mørke.
Parring starter med gametogenese. Dette giver små, mobile kønsceller, der smelter sammen og danner en lille tokernet celle. Volumenet af den tokernede celle øges derefter til en gigantisk tokernet celle. Efterhånden som væksten fortsætter, svulmer kernerne op og smelter derefter sammen og danner en ægte diploid zygote kæmpecelle. Mens dette sker, undergår amøberne kemotaxi mod kæmpecellens overflade. Den zygote kæmpecelle optager de omkringliggende amøber og fordøjer dem. Herefter danner zygoten en makrocyst, som forbliver i dvale i et stykke tid, før den spirer. Når makrocysten spirer, frigør den mange haploide amøbeceller.
Klassifikation
Dictyostelium discoideum blev først opdaget i en skov i North Carolina i 1935 og blev først klassificeret under "lavere svampe" og senere i kongerigerne Protista og Fungi. I 1990'erne accepterede de fleste forskere den nuværende klassifikation.
Amoebozoer betragtes nu som en separat klade på rigsniveau, idet de er tættere beslægtet med både dyr og svampe end med planter.
Modelværtsorganisme for Legionella
Dictyostelium har mange molekylære træk til fælles med makrofager. Makrofager er den menneskelige vært for Legionella. D. discoideums cytoskeletale sammensætning ligner pattedyrcellernes. Det samme gælder de processer, der drives af disse komponenter, såsom fagocytose, membrantrafik, endocytisk transit og vesikelsortering. Ligesom leukocytter har D. discoideum kemotaxi. Derfor er D. discoideum et velegnet modelsystem til at se på værtscellefaktorernes indflydelse under Legionella-infektioner.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er dictyosteliderne?
A: Dictyosteliderne er en gruppe af celleformede slimsvampe, eller "sociale amøber".
Q: Hvordan formerer dictyosteliderne sig?
A: I hårde tider samles dictyosteliderne for at formere sig som et frugtlegeme, der producerer sporer med beskyttende vægge.
Spørgsmål: Er dictyostelider encellede eller flercellede organismer?
A: Dictyostelider er både encellede og flercellede. I en stor del af deres liv lever de som separate celler og samles derefter for at reproducere sig som et flercelligt frugtlegeme.
Sp: Hvad spiser dictyostelider?
A: Dictyostelider spiser for det meste jordbakterier.
Spørgsmål: Hvad sker der, når fødevarerne løber tør for dictyostelider?
Svar: Når fødeudbuddet løber tør, samles dictyosteliderne til en slags sneglelignende tingest, der kan reagere på lys- og temperaturforskelle og bevæge sig.
Sp: Hvad er en sporokarp?
A: En sporokarp er et frugtlegeme, der holder en eller flere kugler af sporer oppe. Disse sporer er inaktive celler, der er beskyttet af hårde cellevægge og bliver til nye amøber, når der er føde til rådighed.
Spørgsmål: Hvordan undersøges dictyostelium?
Svar: Dictyostelium er blevet brugt som modelorganisme inden for molekylærbiologi og genetik, især som eksempel på cellekommunikation, differentiering og programmeret celledød (apoptose). Forskning om Dictyostelium er tilgængelig online på dictyBase.
