En trane er en type af høje vadefugle fra familien Gruidae (orden Gruiformes). Der findes 15 arter i 4 slægter. Den højeste er sarus-kranen, Grus antigone, som kan blive op til 1,8 m høj,

Traner ligner meget hejrer, men de er normalt større og har et delvist nøgent hoved og et tungere næb. Når de flyver, er deres lange hals strakt ud foran, og benene er bagudrettede.

De tidligste fossiler af traner blev fundet i Nordamerika. Der findes levende former overalt i hele verden undtagen i Antarktis og Sydamerika. Mange bestande er truet af jagt og ødelæggelse af levesteder.

Kendetegn

Traner er store, langbenede fugle med en karakteristisk lang hals. De varierer i størrelse og farve fra arts til art: nogle er overvejende grå eller brune, andre har kontrastfulde markeringer, og flere arter har dekorerede topfjer eller nøgne, farvede hudpartier på hovedet. Fuglenes lange ben gør dem velegnede til at gå i lave vådområder, og deres kraftige næb bruges både til at plukke planter og til at fange smådyr.

Føde og adfærd

Traner er omnivore og spiser en blanding af planteføde og animalsk føde. Typisk føde omfatter rødder og knolde, frø, korn, insekter, frøer, fisk og små pattedyr. De fouragerer ofte i vådområder, marker og græsland. Mange arter lever i sociale grupper uden for yngletiden og kan danne store flokke under trækruter og på rastepladser.

En velkendt adfærd hos traner er deres komplekse parrings- og socialdans: par eller grupper udfører hop, bøjninger og viftebevægelser, ledsaget af høje, trompeterende kald, som kan høres over lange afstande.

Yngle og livscyklus

De fleste traner er monogame i mindst én ynglesæson, og mange danner par for livet. De bygger typisk reder i vegetationsrige vådområder — ofte en stor plamage af plantemateriale, der ligger lidt over vandet. Hunnen lægger normalt 1–3 æg, som begge forældre ruger og passer. Ungerne klækkes dunede og er i stand til at gå og svømme kort tid efter klækning; dog er forældrenes pleje og beskyttelse afgørende for overlevelsen i de første måneder.

Udbredelse og migration

Som nævnt findes traner i store dele af verden — i Europa, Afrika, Asien, Nordamerika og Australien — men ikke i Antarktis eller Sydamerika. Enkelte arter er standfugle i varmere områder, mens andre forekommer som langttrækkende vandrefugle. Kendte trækarter, som fx den europæiske Grus grus og den nordamerikanske sandhill- eller whooping-trane, foretager årlige migrationer mellem yngle- og vinterområder og benytter faste rastepladser, hvor store antal fugle samles.

Fossiler

De tidligste fossiler af traner kendes fra Nordamerika, og fundene viser, at gruppen har en lang udviklingshistorie. Fossilmateriale hjælper med at forstå, hvordan nutidens arter har spredt sig og tilpasset sig forskellige miljøer over tid.

Trusler og bevaringsstatus

Traner påvirkes negativt af flere menneskeskabte forhold. De vigtigste trusler er:

  • Tab og fragmentering af vådområder og græsarealer til landbrug, byudvikling og infrastruktur.
  • Jagt og krydsning på raste- og overvintringspladser.
  • Kollisioner med elektriske ledninger og vindmøller.
  • Forurening, pesticider og ændringer i vandstanden.
  • Klimaforandringer, der kan forskubbe føde- og yngleområder eller forstyrre trækmønstre.

Bevaringsstatus varierer meget mellem arter. Nogle, som den almindelige trane (Grus grus), har stabile bestande lokalt og er klassificeret som mindre bekymrende, mens andre arter — fx whooping-tranen og den sibiriske trane — har været eller er kritisk truede med få overlevende individer. Flere arter er afhængige af internationale beskyttelsesindsatser for at bevare deres trækruter og rastepladser.

Bevaringsindsatser

Effektive tiltag omfatter beskyttelse og genskabelse af vådområder, oprettelse af beskyttede områder ved vigtige rastepladser, reduceret jagttryk, tiltag for at mindske kollisioner med elforsyning og oplysning og samarbejde på tværs af landegrænser. Avls- og udsætningsprogrammer har været vigtige for enkelte arter, og øget overvågning hjælper med at følge bestandsudviklingen og målrette indsatsen.

Traner er iøjnefaldende, økologisk vigtige fugle, hvis tilstedeværelse ofte afspejler sundheden i vådområder og landskaber. Beskyttelse af traner går derfor hånd i hånd med bevarelse af vigtige økosystemer til gavn for mange andre arter.