Bukke
Det handler om at bukke en bue (rimer på "nu").
For brug af en bue (rimer på "no") i musik, se bue (musik).
At bukke betyder: at bukke. En bue er, når en person bøjer kroppen fremad fra taljen for at hilse på nogen eller vise respekt for dem. En buk er nogle gange ikke meget mere end et hurtigt nik med hovedet, men det kan være en meget dyb buk fra taljen. Den præcise måde at bukke på og de situationer, hvor folk bukker, varierer enormt mellem forskellige kulturer.
Oprindeligt var bukken en gestus (en bevægelse af kroppen), som viste dyb respekt for nogen. I europæiske kulturer bukker man nu kun for nogen i meget formelle situationer, f.eks. når man møder dronningen eller en meget højtstående og vigtig person.
I den europæiske historie var det almindeligt at bukke ved de kongelige hoffer. Mænd blev forventet at "bukke og skrabe". Det betød, at man bukkede og samtidig trak det højre ben tilbage, så det skrabede på gulvet. Manden holdt sin venstre hånd over taljen, mens han gjorde dette. Det er derfor, vi stadig taler om at "bukke og skrabe", hvilket betyder, at nogen prøver meget hårdt og hyklerisk at være unødvendigt høflig. Denne form for dyb hilsen, som aldrig bruges i dag, kaldes nogle gange for "ærbødighed" (et ord, der betyder: "dyb respekt").
Det var kun mænd, der bukkede. Kvinder ville altid knæle for at vise respekt.
I dag ses bukken i europæiske kulturer mest ved forestillinger. Når folk klapper (klapper i hænderne) efter en forestilling, f.eks. en koncert eller en teaterforestilling, bukker den udøvende kunstner. Det er som at sige "tak" til publikum for at sige "tak" ved at klappe. Både mænd og kvinder bøjer sig (selv om kvindelige balletdansere laver en knæfald).
I kristne gudstjenester bøjer folk i kirker sig for at vise respekt for Jesus ved alteret.
Der er andre særlige lejligheder, hvor folk bukker. I judo og nogle andre kampsportsgrene bukker de to deltagere (personer, der skal kæmpe) for at vise, at de respekterer hinanden og overholder spillets regler.
I nogle asiatiske kulturer er det langt mere almindeligt at bøje sig end i Vesten. Det er især vigtigt i Japan. Japanere - både mænd og kvinder - bruger meget af deres tid på at bukke. De bukker for at hilse på hinanden, for at sige farvel, for at sige undskyld, for at sige tak eller for at vise, at de ikke er lige så vigtige som den person, de bukker for. Der er forskellige grader af bukning, og det er meget vigtigt i den japanske kultur at kende den rigtige måde at bukke på ved forskellige lejligheder. En buk på 15 grader er meget uformel, mens en buk på 45 grader er meget formel. Man holder ryggen (fra hovedet til hofterne) lige, mens man gør dette. Mændene har hænderne ved siden af sig, kvinderne har den ene hånd over den anden foran kroppen. Typisk bør en bukning vare otte gange: tre for at gå ned, en for en pause og fire for at vende tilbage til en oprejst stilling. Hvis nogen bukker lidt længere end den anden person, kan den anden person bukke igen, og den anden person bukker så også igen, og dette kan fortsætte flere gange. Japanske mødre bærer deres babyer på ryggen, så børnene lærer at bukke, endnu før de kan tale. Elever og lærere i skolen bukker for hinanden. Jo vigtigere en person er, jo dybere skal den anden person bukke.
Bue, 19. århundrede
Kvinde bøjer sig for at røre ved mandens fødder, Indien, 16. århundrede
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er bukning?
A: At bukke sig er, når en person bøjer kroppen fremad fra taljen for at hilse på nogen eller vise respekt for dem. Det kan være et hurtigt nik med hovedet eller en meget dyb bue fra taljen.
Sp: I hvilke situationer bukker folk?
Svar: Den præcise måde at bukke på og de situationer, hvor folk bukker, varierer enormt meget mellem forskellige kulturer. I europæiske kulturer gør man det normalt kun i meget formelle situationer, f.eks. når man møder en vigtig person, f.eks. en kongelig person. I nogle asiatiske kulturer er det langt mere almindeligt at bukke end i Vesten, og det er især vigtigt i Japan, hvor man bukker for at hilse på hinanden, sige farvel, undskylde, takke hinanden eller vise, at man ikke er lige så vigtig som den person, man bukker for.
Spørgsmål: Hvordan opstod bukken?
Svar: At bukke sig var oprindeligt en gestus, der viste dyb respekt for nogen. I europæisk historie var det almindeligt ved kongelige hoffer, og det blev forventet, at mænd "bukkede og skrabede" ved at trække deres højre ben tilbage, så det skrabede gulvet, mens de holdt deres venstre hånd over taljen.
Spørgsmål: Er der nogen forskel på, hvordan mænd og kvinder bukker?
A: Mænd ville traditionelt bukke dybt, mens kvinder i stedet for bukkede. I dag kan både mænd og kvinder bukke efter forestillinger som f.eks. koncerter eller teaterforestillinger, men kvindelige balletdansere bukker stadig i stedet for at bukke helt ned.
Spørgsmål: Er der nogen særlige lejligheder, hvor man kan bukke?
A: Ja - i judo og nogle andre kampsportskampe bukker deltagerne typisk for hinanden, inden de begynder kampen; kristne bukker også nogle gange under gudstjenester; japanske mødre bærer ofte babyer på ryggen, så børnene lærer at bukke korrekt, endnu før de kan tale; elever og lærere i skolen kan også udveksle bukke med hinanden, afhængigt af hvem der har den højeste status i skolesystemet.
Sp: Hvor længe skal man holde kroppen i en traditionel japansk bue?
A: En typisk japansk stil bør vare omkring otte gange - tre gange nedad, en pause og fire gange opad igen - men hvis en af parterne bukker længere end dette, er det almindeligt, at de begge gentager denne proces flere gange, indtil begge parter er færdige med at bukke lige længe hver gang.
