Hejrer
Hejrer er vadefugle i Ardeidae-familien. Der er 64 anerkendte arter i denne familie. Nogle kaldes hejre eller dompapper i stedet for hejre.
Inden for familien betegnes alle medlemmer af slægterne Botaurus og Ixobrychus som bittere og udgør en monofyletisk gruppe inden for Ardeidae.
På den anden side er hejrerne ikke en biologisk særskilt gruppe, men kaldes hejrerne, fordi de hovedsageligt er hvide og/eller har dekorative fjer. Selv om hejrerne har samme kropsbygning som de større hejrer, er de som regel mindre.
Klassificeringen af de enkelte hejre/hejrearter er vanskelig, og der er stadig ikke klar enighed om den korrekte placering af mange arter i en af de to store slægter Ardea og Egretta.
Selv om fiskehejren ligner fugle i andre familier, f.eks. storke, ibiser og skejfere, adskiller den sig fra disse ved at flyve med tilbagetrukket hals og ikke med strakt hals. De er også en af de fuglegrupper, der har "pudderdun".
Nogle medlemmer af denne gruppe bygger kolonireder i træer, mens andre, især rørhøns, benytter sig af rørskove.
Andre eksempler:
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er fiskehejre?
A: Hejrer er vadefugle i Ardeidae-familien.
Spørgsmål: Hvor mange arter af hejrer er der i Ardeidae-familien?
A: Der er 64 anerkendte arter i Ardeidae-familien.
Sp: Hvad er andre navne på fiskehejre?
A: Nogle hejrer kaldes hejrer eller dompapper.
Spørgsmål: Hvad adskiller fiskehejrer fra andre hejrer?
A: Alle medlemmer af slægterne Botaurus og Ixobrychus kaldes bitterhejrer: de udgør en monofyletisk gruppe inden for Ardeidae.
Spørgsmål: Hvorfor kaldes nogle fugle for hejrer?
Svar: Egretter er ikke en biologisk særskilt gruppe, men kaldes hejrer, fordi de hovedsagelig er hvide og/eller har dekorative fjer.
Spørgsmål: Hvordan adskiller hejrer sig fra andre fugle som storke, ibiser og skejfere?
A: Hejrer adskiller sig fra andre fugle som storke, ibiser og skejfere ved at flyve med indtrukket hals og ikke strakt hals.
Sp: Hvor bygger nogle medlemmer af Ardeidae-familien rede?
A: Nogle medlemmer af Ardeidae-familien bygger kolonier i træer, mens andre, især dompapper, benytter sig af rørskove.
