Hejrer (Ardeidae) – arter, kendetegn og klassifikation

Hejrer (Ardeidae): Oversigt over 64 arter, kendetegn, klassifikation og levesteder – sammenligning af Ardea, Egretta og bittere for fugleinteresserede.

Hejrer er vadefugle i Ardeidae-familien. Der er omkring 64 anerkendte arter i denne familie, fordelt på flere slægter. Nogle arter kaldes i daglig tale hejre, andre omtales som egretter, og enkelte lokale navne kan variere fra område til område.

Inden for familien betegnes alle medlemmer af slægterne Botaurus og Ixobrychus som bittere og udgør en monofyletisk gruppe inden for Ardeidae. Disse to slægter er de såkaldte rørhøns eller bitterns — kortbenede, kompakte hejrearter, der ofte lever skjult i rørskov og vådområder og har karakteristiske dybe kaldelyde.

Betegnelsen "hejre" dækker ikke én entydig biologisk gruppe, men er et fællesnavn for mange medlemmer af Ardeidae, ofte kendetegnet ved slank kropsbygning, lange ben og lange næb. Flere arter, især dem vi kalder egretter, har hvidt eller lyst fjerdragt og prangende dekorative fjer i yngletiden. Generelt har hejrer samme grundlæggende kropsbygning, men spænder i størrelse fra små arter til større, mere robuste former.

Klassificeringen inden for familien er kompliceret. Placeringen af mange arter mellem de store slægter Ardea (de store hejrer) og Egretta (egretter og mindre hejrer) diskuteres stadig blandt fagfolk. Molekylære studier har rykket ved traditionelle inddelinger, og nye resultater betyder, at nogle arter kan blive flyttet mellem slægter efterhånden som forskningen skrider frem.

Selv om hejrerne i silhuet kan ligne fugle fra andre familier, f.eks. storke, ibiser og skejfere, adskiller de sig ved at flyve med halsen trukket tilbage mod kroppen i stedet for strakt frem. Mange arter har desuden specialiseret pudderdun (powder down), fjer der nedbrydes til fint pulver og bruges til pelspleje og rengøring af fjerdragten.

Nogle medlemmer af denne gruppe bygger kolonireder i træer, hvor flere par ligger tæt sammen, mens andre arter, især rørhøns, benytter sig af rørskove eller tætte vådområder og bygger mere skjulte reder. Reproduktionsstrategier varierer fra store, åbne fuglereder i trætoppe til enkeltstående reder skjult i siv og rør.

Udseende og kendetegn

• Størrelse: Fra små arter på under 30 cm til store hejrer på over 1 m i vingefang.
• Fjerdragt: Mange arter har neutral, brunlig eller grå fjerdragt; egretter er ofte hvide eller næsten hvide med udsmykkende ynglefjerspragt.
• Næb og ben: Lange, spidse næb til at fange fisk og byttedyr; lange ben til vadning.
• Flyvning: Typisk karakteristisk trukket hals under flugt, som adskiller dem fra storke og ibiser.

Adfærd og føde

Hejrer er overvejende kødædende: fisk, padder, små pattedyr, krybdyr, insekter og småfugle indgår i føden. De bruger ofte en "stå og vente"-strategi, hvor de står stille ved vandoverfladen og slår til med næbbet, når byttet kommer tæt på. Andre former for fødesøgning omfatter langsomt vandrende jagt og kortvarig forfølgelse.

Levesteder og udbredelse

Familien Ardeidae er kosmopolitisk og findes i næsten alle verdensdele i vådområder: ferskvandssøer, vådområder, flodbredder, tidevandsflader, kystvige og indlandssøer. Nogle arter er stationære, andre foretager lange træk mellem yngle- og overvintringsområder.

Systematik og eksempler

Familien omfatter en række velkendte slægter og arter. Her er nogle eksempler (videnskabeligt navn angivet i kursiv):

• Ardea — store hejrer, f.eks. Ardea cinerea (grå hejre) og Ardea herodias (great blue heron).
• Egretta — mindre hejrer/egretter, f.eks. Egretta garzetta (little egret).
• Bubulcus — f.eks. Bubulcus ibis (cattle egret), ofte forbundet med landbrug og kvæg.
• Nycticorax — nathejrer, f.eks. Nycticorax nycticorax (black-crowned night heron).
• Botaurus og Ixobrychus — rørhøns/bitterns, med kompakt kropsbygning og kryptisk fjerdragt.
• Butorides — små, farvestrålende hejrer som green heron.

Betegnelsen og afgrænsningen mellem Ardea og Egretta samt enkelte andre slægter er genstand for løbende revision, især når molekylærgenetiske data bringes i spil.

Trusler og bevaringsstatus

Mange hejrearter er følsomme over for ødelæggelse af vådområder, forurening, jagt og forstyrrelse i yngletiden. Flere arter har forudgående historiske tilbagegange på grund af jagt for deres prydfjer, men beskyttelse af levesteder og reder i kolonier har hjulpet mange bestande til bedring. Bevaringsstatus varierer fra arter med stabil udbredelse til sjældne og truede arter, hvor lokal beskyttelse af levesteder er afgørende.

Andre eksempler:

• Ardea alba — stor hvid hejre (great egret)
• Egretta garzetta — lille egret (little egret)
• Botaurus stellaris — rørdrum (great bittern)
• Nycticorax nycticorax — nathejre (black-crowned night heron)

Hejrer er i dag et vigtigt element i mange vådområders økosystemer, både som topprædatorer i deres nicher og som indikatorer for vådområders sundhed. Fortsat forskning, overvågning og habitatbeskyttelse er væsentlig for at sikre deres fremtid.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er fiskehejre?

Spørgsmål: Hvor mange arter af hejrer er der i Ardeidae-familien?

Sp: Hvad er andre navne på fiskehejre?

Spørgsmål: Hvad adskiller fiskehejrer fra andre hejrer?

Spørgsmål: Hvorfor kaldes nogle fugle for hejrer?

Spørgsmål: Hvordan adskiller hejrer sig fra andre fugle som storke, ibiser og skejfere?

Sp: Hvor bygger nogle medlemmer af Ardeidae-familien rede?

Søg efter bogstav