Camille Pissarro (10. juli 1830 – 12. november 1903) var en fransk impressionistisk maler, født på Saint Tomas på Jomfruøerne. Han døde i Paris. Pissarro er særlig kendt for sine landskaber og bymotiver malet udendørs (en plein air), sin interesse for lys og atmosfære samt sin rolle som vejleder og samlende skikkelse i de impressionistiske kredse.
Tidlige år og uddannelse
Pissarro voksede op i De Vestindiske Øer og kom tidligt i kontakt med europæisk kunst gennem familiebånd og rejser. I midten af 1850'erne flyttede han til Paris, hvor han kom i berøring med den kunstneriske avantgarde. Han arbejdede og tog råd hos ældre generationer som Gustave Courbet og Jean-Baptiste-Camille Corot, og begyndte hurtigt at udvikle sin egen sans for farve og komposition.
Kunstnerisk udvikling
Pissarro malede både landsby- og landbrugslandskaber i områder som Pontoise og Éragny, men også scener fra bylivet. Han eksperimenterede med forskellige teknikker: den løse, brokkerige penselstrøg der kendetegner impressionismen, og senere for en periode også den mere systematiske neo-impressionistiske punktteknik sammen med unge kunstnere som Georges Seurat og Paul Signac, som han arbejdede tæt sammen med i slutningen af 1880'erne. Efter nogle år vendte han dog tilbage til en friere tilgang med større fokus på farve og atmosfære frem for hård optisk punktopdeling.
Impressionistisk leder og organisator
I 1873 var Pissarro med til at oprette en gruppe på omtrent 15 kunstnere, som senere organiserede de impressionistiske udstillinger. Han er den eneste kunstner, der deltog i alle otte impressionistiske udstillinger i Paris fra 1874 til 1886, og fungerede i praksis som en faderfigur i gruppen: han holdt sammen på kollegerne, opmuntrede dem og deltog aktivt i diskussioner om udstillinger og salgsforhold.
Mentor og kollega
Pissarro havde stor indflydelse på flere yngre malere. Kunsthistorikeren John Rewald kaldte Pissarro for "dekanen af de impressionistiske malere" – ikke kun på grund af hans alder, men også på grund af hans visdom og venlige, afbalancerede sind. Cézanne sagde om ham, at "han var som en far for mig, en mand at rådføre sig med og lidt som den gode Gud." Han vejledte også Gauguin og gav råd til andre vigtige navne, og Renoir kaldte hans skildringer af almindelige menneskers liv "revolutionære".
Motiver og teknik
Pissarro malede ofte naturlige, folkelige scener: bønder i marken, landsbygader, havne og bygningsmiljøer. Han arbejdede ofte i serier for at undersøge, hvordan lys og vejr ændrede samme motiv, og han foretrak at male direkte udendørs for at opfange øjeblikkets lys og stemning. Hans farvebrug er harmonisk og ofte afdæmpet, men i hans neo-impressionistiske periode eksperimenterede han med mere systematisk farveopdeling og optisk blanding.
Politik og personligt virke
Pissarro var kendt som en beskeden, arbejdsom og samfundsorienteret person. Han havde sympati for progressive og socialt orienterede ideer, hvilket afspejlede hans interesse for almindelige menneskers livsforhold som motiv. Under krigen i 1870–71 opholdt han sig i London, hvor han malede byscener og skarpt observerede arbejder- og bymiljøer.
Arv og betydning
Pissarro betragtes i dag som en central skikkelse mellem impressionismen og postimpressionismen. Han var både en forbinder mellem generationer og en teknisk nyskaber, som eksperimenterede uden at miste sin personlige stil. Hans værker findes i førende museer verden over, og hans rolle som mentor har haft varig betydning for udviklingen af moderne maleri.
Kortfattet: Camille Pissarro var en nøglefigur i impressionismen, en eksperimenterende maler der arbejdede udendørs, en brobygger til neo-impressionismen og en respekteret mentor for flere af sin tids mest betydningsfulde kunstnere.
