De britiske væbnede styrker er Det Forenede Kongeriges væbnede styrker. Officielt kaldes de Hendes Majestæts væbnede styrker og omtales også som Kronens væbnede styrker. De britiske væbnede styrker består af tre hoveddele: den britiske hær, Royal Navy (inklusive Royal Marines) og Royal Air Force. Til disse kommer en række fælles kommandoer, støtteorganisationer og specialstyrker, som arbejder på tværs af tjenestegrenene.

Organisation og kommando

Den øverstbefalende for de britiske væbnede styrker er den britiske monark, og tjenestemedlemmer afgiver en troserklæring (sværger troskab) til monarken. I praksis udøves den politiske kontrol over militæret af civile myndigheder i henhold til Det Forenede Kongeriges forfatning. Kronen er formelt ansvarlig, men parlamentarisk kontrol er central: på grund af Bill of Rights fra 1689 må der ikke opretholdes en hær i fredstid uden samtykke fra det britiske parlament. Parlamentet forlænger dette samtykke gennem en lov om de væbnede styrker, som vedtages typisk hvert femte år, så militæret kan fortsætte sin tjeneste.

I praksis fungerer den britiske premierminister som de facto øverstbefalende, mens den civile ledelse af militæret varetages af forsvarsministeriet (Ministry of Defence). Den øverste militære rådgiver er Forsvarschefen (Chief of the Defence Staff), som koordinerer de tre tjenestegrene og rapporterer til forsvarsministeren og regeringen. Moderne struktur omfatter også fælles kommandoer som Strategic Command (tidligere Joint Forces Command), som håndterer cybersikkerhed, efterretning, specialoperationer og logistik på tværs af tjenestegrenene.

De enkelte tjenestegrene

  • Den britiske hær (Army): Landstyrken driver kamp-, støtte- og fredsbevarende operationer samt forsvar af territorier og støtte til internationale missioner. Hæren har infanteri-, pansrede-, artilleri- og ingeniørtropper samt logistisk og medicinsk støtte.
  • Royal Navy: Flåden står for søterritorier, projektion af magt til havs og beskyttelse af handelsruter. Royal Marines er flådens amfibiske styrke med kapacitet til hurtigt at indsætte tropper fra skibe til land.
  • Royal Air Force (RAF): Luftstyrken leverer luftoverlegenhed, taktisk luftstøtte, strategisk transport og luftbårne efterretnings- og overvågningskapaciteter.

Operativt virke, missioner og internationalt samarbejde

De britiske væbnede styrker beskytter hjemlandet, de britiske oversøiske territorier og de kronede afhængighedsområder. De deltager hyppigt i internationale operationer under FN's mandat og som en aktiv del af NATO’s kollektive forsvar og opgaver. I nyere tid har britiske styrker deltaget i større konflikter og operationer, herunder krigene i Afghanistan og Irak, Operation Palliser i Sierra Leone, fredsbevarende operationer på Balkan og Cypern, samt indsats for håndhævelse af flyveforbudszoner over Libyen. Styrkerne udfører også humanitære bistands- og katastrofehjælpsmissioner internationalt.

Baser og global tilstedeværelse

Storbritannien opretholder en række permanente og roterende baser og faciliteter uden for hjemlandet for at understøtte global rækkevidde og hurtig indsættelse. De britiske væbnede styrker har baser eller tilstedeværelse på følgende steder: Ascension Island, Belize, Brunei, Canada, Diego Garcia, Falklandsøerne, Tyskland, Gibraltar, Kenya, Kenya, Qatar og de suveræne baseområder (Cypern). Nogle baser fungerer som logistiske knudepunkter, andre som øvelses- og træningssteder eller som støttepunkter for regional sikkerhed.

Historisk havde Storbritannien en større tilstedeværelse i Tyskland (British Army of the Rhine). Denne tilstedeværelse er reduceret, men landet opretholder fortsat samarbejde og øvelsesaktiviteter i Europa og globalt gennem alliancer og bilaterale aftaler.

Budget, personel og kapaciteter

Det Forenede Kongeriges forsvarsbudget hører til blandt de største i Europa og ligger typisk omkring NATO-målet på cirka 2 % af BNP. Budgettet finansierer kapaciteter til kampstyrker, flådeoperationer, luftstyrker, efterretning, cyberforsvar, forskning og udvikling samt vedligehold af atomafskrækkelsen. Personelstyrken omfatter regulære soldater, reserver og civilt ansatte i støttefunktioner.

Atomvåben og afskrækkelse

Det Forenede Kongerige testede sit første atomvåben i Operation Hurricane i 1952. Fra 2012[opdatering] er Storbritannien anerkendt som en af de fem officielle anerkendte atommagter under ikke-spredningsregimet. Det britiske atomarsenal udgør omkring 225 atomsprænghoveder, og landets strategi bygger på en ubådsbaseret afskrækkelse. Atomvåbnene er under Royal Navy’s kommando og er deployeret på ballistiske missilbærende ubåde (SSBN), som opretholder en kontinuerlig tilstedeværelse til søs (Continuous At-Sea Deterrent) for at sikre et troværdigt og vedvarende afskrækkelsesmiddel.

Lovgivning, etik og international forpligtelse

De væbnede styrkers virke er bundet af britisk og international lov, herunder humanitær folkeret og regler for væbnet konflikt. Parlamentarisk kontrol, civile ansvarlige myndigheder og internationale forpligtelser (fx NATO og FN) sætter rammerne for operationer. Forsvaret samarbejder også med allierede om uddannelse, øvelser, efterretning og fælles kapacitetsopbygning.

Samlet set er de britiske væbnede styrker en professionel, moderne og fleksibel styrke med kapacitet til at operere globalt — både selvstændigt og i tæt samarbejde med internationale partnere.