Den britiske krigsmedalje var en medalje, der blev tildelt personer, som havde kæmpet i Første Verdenskrig. Medaljen var oprindeligt beregnet til personer, der havde tjenestegjort i perioden fra den 5. august 1914 til den 11. november 1918, men tildelingen blev senere udvidet til at omfatte tjeneste i årene mellem 1914 og 1920. Udvidelsen skyldtes bl.a., at mange soldater mistede livet eller blev såret efter våbenstilstanden, for eksempel under rydning af landminer eller miner på havet, og derfor blev perioden forlænget for at anerkende disse ofre.

Medaljen — ofte forkortet BWM — blev givet til både officerer og menige i Royal Marines, Royal Navy, hæren samt i Dominion and Colonial Forces. Dominion and Colonial Forces var de væbnede styrker fra andre dele af det britiske imperium. For at kvalificere sig skulle et medlem af de væbnede styrker have forladt sit hjemland i en hvilken som helst del af Det Britiske Imperium under sin militærtjeneste, dvs. have deltaget i tjeneste væk fra hjemmefronten.

Der blev uddelt over seks og en halv million britiske krigsmedaljer. De fleste var fremstillet i sølv, mens en mindre andel findes i bronze. Medaljerne er cirkulære og har forskellige motiver på hver side; hvert motiv betegnes som et ansigt. Den side, der normalt viser et portræt (en buste), kaldes forsiden, og den modsatte side kaldes bagsiden.

Medaljens forside bærer en buste af kong George V (V er et romersk tal, som her betyder "den femte"). Billedet viser ham set fra venstre. Rundt om billedet står inskriptionen "GEORGIVS V BRITT : OMN : REX ET IND : IMP :". V'et i "GEORGIVS" svarer i praksis til et "U". Hele inskriptionen er en forkortet formulering på latin, som på engelsk lyder omtrent "George V, King of all the Britons, and Emperor of India".

Bagsiden viser Sankt George, Englands skytshelgen, på en opadbøjet hest. Han er fremstillet delvist nøgen og bærer et kort sværd — et motiv valgt for at symbolisere den beslutsomhed og det mod, som blev anset for nødvendigt under krigen. Hesten tramper på et skjold, der viser emblemet for Preussen og de andre Centralmagter, samt på et dødningehoved. Bag ved Sankt Georg ses en opgående sol, ofte omtalt som sejrssolen. På hver side af motivet er årstallene "1914" og "1918" angivet.

Langs medaljens kant blev ofte indgraveret navnet på den enkelte soldat samt hans regiment og identifikationsnummer — et personligt kendetegn, som gjorde det muligt at knytte medaljen til rette indehaver. Medaljen er ophængt i et bånd af silke, der har en markant midterstribe i gylden-gul farve med på hver side en række striber bestående af hvidt, derefter sort og til sidst kongeblå ved båndets yderkanter.

Den britiske krigsmedalje blev normalt båret sammen med andre samtidige udmærkelser, især Victory Medal, som mange af de samme personer også modtog. Medaljerne blev fremstillet i stort antal af flere mønt- og prægerværk i Det Forenede Kongerige og i nogle tilfælde i andre dele af imperiet.

Nogle vigtige punkter i kort form:

  • Uddelt for tjeneste under Første Verdenskrig, oprindeligt 1914–1918, senere udvidet til 1920.
  • Tildelt både officerer og menige i British, Dominion og Colonial Forces.
  • Over 6,5 millioner eksemplarer udleveret; de fleste i sølv, nogle i bronze.
  • Motiver: forside med George V's buste; bagside med Sankt George og sejrsymbolik.
  • Navn, regiment og nummer er ofte indgraveret på medaljens kant; båndet er kendetegnet ved sin gyldne midterstribe og blå kantstriber.

Den britiske krigsmedalje er i dag et vigtigt mindesmærke for de mange mænd og kvinder fra hele det britiske imperium, som deltog i og blev påvirket af Første Verdenskrig. Med sin symbolske udformning og de personlige indgraveringer bevarer medaljen både kollektive og individuelle fortællinger om tjeneste og offer.