AlegsaOnline.com

Norman Foster — britisk arkitekt, Pritzkerprisvinder og bygningsikon

Norman Foster — britisk arkitekt og Pritzker-vinder: opdag hans ikoniske bygningsværker, Foster and Partners' banebrydende design og hans betydning for moderne global arkitektur.

Forfatter: Leandro Alegsa

02-01-2026

Norman Robert Foster, Baron Foster of Thames Bank, OM, FRIBA, FCSD, RDI (født den 1. juni 1935) er en engelsk arkitekt. Hans firma, Foster and Partners, har en international designpraksis. Han er Storbritanniens største bygherre af markante kontorbygninger.

Han er en af Storbritanniens mest produktive arkitekter i sin generation. I 1999 modtog han Pritzker-arkitekturprisen, der ofte omtales som arkitekturens Nobelpris. I 2009 blev Foster tildelt Prins af Asturien-prisen i kategorien kunst.

Karriere og uddannelse

Norman Foster voksede op i Reddish i det nordvestlige England. Han studerede arkitektur ved University of Manchester School of Architecture og fortsatte senere på Yale School of Architecture som stipendiat, hvor han kom i kontakt med internationale strømninger og teknologisk orienterede tilgange til byggeri. Efter hjemkomsten til England var han medstifter af Team 4 i begyndelsen af 1960'erne og etablerede senere sit eget kontor, Foster Associates, som siden er vokset til det globale firma Foster and Partners.

Designfilosofi og arbejdsmetode

Fosters arbejder forbindes ofte med såkaldt "high-tech"-arkitektur: en æstetik og teknik, hvor struktur, teknologi og detaljer synliggøres som en del af bygningens udtryk. Han prioriterer lette konstruktioner, glas- og stålelementer, præfabrikation og fleksible rum, samtidig med at han ofte søger at integrere bæredygtige løsninger, energieffektivitet og respekt for omgivelserne. Foster & Partners arbejder tværfagligt med ingeniører, landskabsarkitekter og byplanlæggere for at udvikle helhedsorienterede projekter fra koncept til udførelse.

Udvalgte værker

Willis Faber & Dumas HQ (Ipswich) – tidligt gennembrud med åben plan og synlige tekniske løsninger.
Sainsbury Centre for Visual Arts (University of East Anglia) – et tidligt eksempel på fleksibel utstillingsarkitektur med tydelig struktur.
HSBC Main Building i Hongkong – et banebrydende kontorbyggeri, hvor tekniske installationer og fleksibilitet var i fokus.
London Stansted Airport Terminal – kendt for sin lette, rekursive søjle- og tagstruktur samt fokus på passagerflow.
Reichstag-domen i Berlin – genopbygningen af parlamentets kuppel blev et symbol på gennemsigtighed i magtens rum.
30 St Mary Axe (The Gherkin) i London – et markant vartegn og eksempel på formdreven, energieffektiv skyskraber.
Millau-viadukten i Frankrig – et samarbejde mellem Foster og ingeniør Michel Virlogeux, hvor lettet æstetik møder stor ingeniørkunst.
Beijing Capital International Airport, Terminal 3 – et stort infrastrukturelt projekt med fokus på skala, logistik og materialeeffektivitet.
Hearst Tower i New York og Apple Park i Cupertino – nyere eksempler på teknologi, bæredygtighed og virksomheders arkitektoniske identitet.

Priser, hædersbevisninger og offentlig anerkendelse

Ud over Pritzker-prisen og Prins af Asturien-prisen er Foster modtager af en række nationale og internationale hædersbevisninger. Han er adlet som Baron Foster of Thames Bank og bærer titler og ordener vist i indledningen (bl.a. OM, FRIBA). Hans arbejde er løbende blevet anerkendt for både teknisk innovation og indflydelse på moderne arkitektur.

Kontroverser og kritik

Som en af verdens mest synlige arkitekter har Foster også mødt kritik. Nogle kritikere peger på, at hans praksis ofte retter sig mod store kommercielle og offentlige opgaver og kan bidrage til en form for "starchitecture" — hvor ikonbyggerier prioriteres. Der har også været debat om miljømæssige konsekvenser i enkelte projekter, selvom kontoret samtidigt har arbejdet aktivt med grønne løsninger og certificeringer i mange nyere bygninger.

Arv og aktuel status

Norman Foster har gennem mere end et halvt århundrede haft stor betydning for, hvordan moderne bygningsværker formes, særligt inden for kontorbyggeri, lufthavnsdesign og store offentlige projekter. Foster and Partners fortsætter som et globalt arkitektfirma med projekter over hele verden, og hans indflydelse ses i arkitekturens fokusering på teknisk innovation, materialer og bæredygtighed.

Yderligere oplysninger

Fosters arbejde og praksis er et ofte diskuteret emne i arkitekturdebatten — både for sine arkitektoniske kvaliteter og for de sociale og miljømæssige konsekvenser af store byggeprojekter. Hans karriere illustrerer overgangen fra modernismens form- og funktionsprincipper til en digitaliseret, teknisk orienteret praksis, hvor design, ingeniørkunst og teknologi mødes.

Biografi

Tidligt liv

Foster blev født som søn af Robert Foster og Lilian Smith i 1935 i Reddish, Stockport, Cheshire. De flyttede kort efter hans fødsel to miles til 4 Crescent Grove i Levenshulme, Manchester, som de lejede for 14 shillings (70 pence) om ugen: Foster har ingen erindring om Reddish. Fosters forældre var flittige og hårde arbejdere - så flittige, at Foster som enebarn følte, at deres tunge arbejdsbyrde begrænsede hans forhold til dem, og han blev ofte passet af naboer eller andre familiemedlemmer. Han gik på Burnage Grammar School for Boys i Burnage. I et interview med Guardian i 1999 sagde Foster, at han altid følte sig "anderledes" i skolen og blev mobbet, og han trak sig tilbage til bøgernes verden. Han anså sig selv for at være stille og akavet i sine tidlige år og lavede ofte faux pas.

Foster beskrev Manchester som "et af verdens værksteder" og "indbegrebet af en stor by", og hans far Robert arbejdede hos Metropolitan-Vickers i Trafford Park, hvilket gav næring til Fosters interesse for teknik og design. Han var fascineret af ingeniørarbejde og designprocessen. Han siger, at det fik ham til at gå efter en karriere som bygningsdesigner. Specifikke interesser omfattede flyvemaskiner, en hobby, som han holder fast ved den dag i dag, og tog, der opstod ved at se forbipasserende tog på jernbanen uden for hans rækkehus i barndommen.

Han forlod skolen som 16-årig og arbejdede på Manchester City Treasurer's kontor. Derefter meldte han sig til den nationale tjeneste i Royal Air Force. Efter at han blev udskrevet, gik Foster i 1956 på University of Manchester's School of Architecture and City Planning. Han blev færdiguddannet i 1961. Senere vandt Foster Henry Fellowship til Yale School of Architecture, hvor han opnåede sin kandidatgrad Foster mødte også Richard Rogers på Yale. Derefter rejste han i Amerika i et år. Han vendte tilbage til Storbritannien i 1963. Derefter oprettede han en arkitektvirksomhed som Team 4 sammen med Rogers og søstrene Georgie og Wendy Cheesman. Georgie (senere Wolton) var den eneste i teamet, der havde bestået sin RIBA-eksamen. Dette gjorde det muligt for dem at etablere deres egen praksis. Team 4 fik hurtigt et ry for højteknologisk industrielt design.

Uddannelse

Foster fik et job som assistent for en kontraktchef hos John Bearshaw and Partners, et lokalt arkitektfirma. Personalet rådede ham til, at hvis han ønskede at blive arkitekt, skulle han udarbejde en tegnemappe med perspektiv- og arbejdstegninger fra Bearshaws tegnestue som eksempel. Bearshaw var så imponeret over tegningerne, at han forfremmede den unge Foster til tegneafdelingen i tegnestuen.

I 1956 fik Foster en plads på University of Manchester School of Architecture and City Planning. Foster var ikke berettiget til et stipendium, så han tog en række deltidsjobs for at finansiere sine studier og blev is-sælger, dørmand i natklubber og arbejdede i nattevagter i et bageri for at lave krummer. Han kombinerede dette med selvundervisning via besøg på det lokale bibliotek i Levenshulme. Foster interesserede sig meget for Frank Lloyd Wrights, Ludwig Mies van der Rohes, Le Corbusiers og Oscar Niemeyers værker og blev færdiguddannet fra Manchester i 1961.

Foster vandt Henry Fellowship til Yale School of Architecture, hvor han mødte sin fremtidige forretningspartner Richard Rogers og fik sin kandidatgrad. Vincent Scully opfordrede Foster og Rogers til at rejse rundt i Amerika i et år. Efter at være vendt tilbage til Storbritannien i 1963 etablerede han en arkitektvirksomhed som Team 4 sammen med Rogers og søstrene Georgie og Wendy Cheesman. Georgie (senere Wolton) var den eneste i teamet, der havde bestået RIBA-eksamen, hvilket gjorde det muligt for dem at starte egen praksis. Team 4 fik hurtigt et ry for højteknologisk industrielt design.

Foster + Partners

Efter at Team 4 gik hver til sit, grundlagde Foster og Wendy Cheesman Foster Associates, som senere blev til Foster and Partners i 1967. En lang periode af samarbejde med den amerikanske arkitekt Richard Buckminster Fuller begyndte i 1968 og fortsatte indtil Fullers død i 1983. De samarbejdede på flere projekter, der blev katalysatorer i udviklingen af en miljøvenlig tilgang til design - herunder Samuel Beckett Theatre-projektet.

Oprindeligt koncentrerede de sig om industribygninger. Vendepunktet var administrations- og fritidscentret for Fred i 1969. Olsen Lines i London Docklands, hvor arbejdere og ledere ikke længere er adskilt. Foster and Partners' gennembrud i Storbritannien var Willis Faber & Dumas' hovedkvarter i Ipswich fra 1974. Kunden var et familiedrevet forsikringsselskab, som ønskede at genskabe en fællesskabsfølelse på arbejdspladsen. Foster skabte åbne kontorgulve i åbent plan, længe før åbent plan blev normen. I en by, der ikke var overdækket med offentlige faciliteter, forbedrede taghaverne, 25 meter lange swimmingpools og gymnastiksalen livskvaliteten for virksomhedens 1200 ansatte. Bygningen har en glasfacade i fuld højde, der er formet efter den middelalderlige gadeplan og bidrager til dramatik ved at skifte fra uigennemsigtig, reflekterende sort til en glødende, bagbelyst gennemsigtighed, når solen går ned. Designet er inspireret af Daily Express-bygningen i Manchester, som Foster beundrede i sin ungdom. Bygningen er nu opført på liste I*.

Sainsbury Centre for Visual Arts, et kunstgalleri og museum på University of East Anglia's campus i Norwich, var en af de første større offentlige bygninger, der blev designet af Foster, og stod færdig i 1978 og blev opført på liste II* i december 2012. I 1990 blev Fosters design til terminalbygningen i London Stansted Airport tildelt Den Europæiske Unions pris for moderne arkitektur / Mies van der Rohe-prisen.

Foster fik et ry for at designe kontorbygninger. I 1980'erne tegnede han HSBC Main Building i Hongkong for HSBC. Bygningen er kendetegnet ved sin høje grad af lysgennemgang, da alle 3500 ansatte har udsigt til Victoria Peak eller Victoria Harbour. Foster sagde, at hvis firmaet ikke havde vundet kontrakten, ville det sandsynligvis være gået konkurs. Foster mener, at det er vigtigt at tiltrække unge talenter, og han er stolt af, at gennemsnitsalderen for folk, der arbejder for Foster and Partners, er 32 år, ligesom den var det i 1967.

Nuværende dag

I dag samarbejder Foster + Partners med sine ingeniører om at bruge computersystemer. De er opmærksomme på grundlæggende fysiske love som f.eks. konvektion. De har skabt effektive bygninger som f.eks. hovedkvarteret i Swiss Re London i London. Væggene lukker luft ind til passiv køling og lukker den derefter ud, når den varmes op og stiger.

Fosters tidligere designs afspejlede en sofistikeret, maskinelt præget højteknologisk vision. Hans stil har udviklet sig til en mere skarptskåret modernitet. I 2004 tegnede Foster verdens højeste bro, Millau-viadukten i Sydfrankrig, og Millaus borgmester Jacques Godfrain udtalte: "Arkitekten Norman Foster gav os en kunstnerisk model".

I januar 2007 rapporterede The Sunday Times, at Foster havde indkaldt Catalyst, et finanshus, til at finde købere til Foster + Partners. Foster ønsker ikke at gå på pension, men ønsker at sælge sin 80-90 %-andel i virksomheden, der er vurderet til 300-500 mio. pund.

Foster er medlem af bestyrelsen for den arkitektoniske velgørenhedsorganisation Article 25. De designer, opfører og administrerer sikre, bæredygtige bygninger i farlige dele af verden. Han har også været medlem af bestyrelsen for The Architecture Foundation. Årsagen til hans rigdom er, at han modtager 15 % af byggeomkostningerne.

I 2007 arbejdede han sammen med Philippe Starck og Sir Richard Branson fra Virgin Group om planerne for Virgin Galactic.

Foster har designet Apple Campus i Cupertino og er i øjeblikket ved at designe de fleste af deres Apple-butikker. Han er også ved at designe Bloombergs hovedkvarter i London. Han har også for nylig designet Monaco Yacht Club og McLaren-teknologicenteret.

Foster sidder i øjeblikket i bestyrelsen for den arkitektoniske velgørenhedsorganisation Article 25, der designer, konstruerer og administrerer innovative, sikre og bæredygtige bygninger i nogle af de mest ugæstfri og ustabile regioner i verden. Han har også været medlem af bestyrelsen for Architecture Foundation.

Han har for nylig oprettet Norman Foster Foundation, som fremmer tværfaglig tænkning og forskning for at hjælpe nye generationer af arkitekter, designere og urbanister til at foregribe fremtiden.

Foster oprettede for nylig sin personlige Instagram-konto under brugernavnet @officialnormanfoster, hvor han offentliggør billeder af sin hverdag.

Udsigt over 30 St Mary Axe. Bygningen fungerer som hovedkvarter for Swiss Re i London og er uformelt kendt som "The Gherkin".

Anerkendelse

Foster blev slået til ridder i 1990 og udnævnt til æresmedlem af Fortjenstordenen i 1997. I 1999 blev han udnævnt til livstids jævnaldrende som Baron Foster of Thames Bank, fra Reddish i Greater Manchester County. Han var Crossbencher; han trådte tilbage fra Overhuset i 2010, fordi han nægtede at betale britisk skat af sine udenlandske indtægter.

Norman Foster er den anden britiske arkitekt, der har vundet Stirling Prize to gange: den første for American Air Museum på Imperial War Museum Duxford i 1998 og den anden for 30 St Mary Axe i 2004.

Foster modtog Pritzker-arkitekturprisen i 1999.

Han er også medlem af Chartered Society of Designers og vinder af Minerva Medal, som er selskabets højeste pris. I Tyskland modtog Lord Foster ordenen Pour le Mérite.

Senest modtog Foster i september 2007 Aga Khan-prisen for arkitektur, verdens største arkitekturpris, for University of Technology Petronas i Malaysia.

I januar 2008 blev det annonceret, at Foster ville blive tildelt en æresgrad fra Dundee School of Architecture ved Dundee Universitet. I 2009 blev Foster tildelt Prins af Asturien-prisen i kategorien Kunst.

I 2012 var Foster blandt de britiske kulturikoner, som kunstneren Sir Peter Blake udvalgte til at optræde i en ny version af hans mest berømte kunstværk - Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band-albumcover - for at fejre de britiske kulturpersonligheder i hans liv, som han beundrer mest.

I 2017 blev han tildelt Freedom of the City of London for sit bidrag til moderne arkitektur.

Personligt liv

Foster blev gift med forretningspartneren Wendy Cheesman. Hun døde i 1989 og efterlod ham med fire sønner, og mens han levede, fik han også konstateret tarmkræft. Derefter giftede han sig med den indiskfødte begum Sabiha Rumani Malik. Sabiha var gift med Andrew Knight, da hun og Foster mødtes. Knight var formand for News International. Foster og Sabiha blev skilt i 1998. Foster er nu gift med Elena Ochoa, der er formand for Tate International Council og grundlægger af Ivory Press. Han har fem børn og tre børnebørn.

Foster flyver med sit eget private jetfly og helikopter mellem sine hjem i London, Frankrig, Schweiz, Marthas Vineyard, New York og Madrid.

Udvalgte projekter

Foster har skabt en yderst produktiv karriere i løbet af fire årtier. Her følger nogle af hans vigtigste konstruktioner:

Masterplans

More London, London, UK (1998-2000)
Duisburgs indre havn, Tyskland (1991-2003)
Omlægning af Trafalgar Square, London, Storbritannien (1996-2003)
Quartermile, Edinburgh, Skotland 2001-
Masdar City, Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater 2007-
West Kowloon Cultural District, Hongkong (2009)
Thames Hub, Storbritannien, 2011-
Cardiff Central Square, Storbritannien, 2015-

Broer

Millau-viadukten, den højeste vejbro i verden (2004)
Den vestlige Årsta-bro, Årstabroarna, Sverige (1994/2005)
Millennium Bridge i London (1999/2002)

Regeringen

Ombygning af rigsdagsbygningen i Berlin (1999)
London City Hall (2002)
Den nye højesteretsbygning, Singapore (2005)
Paladset for fred og forsoning i Nur-Sultan, Kasakhstan - (september 2006)
Buenos Aires City Hall (nyt hovedkvarter), Buenos Aires, Argentina (april 2015 )

Kulturel

Sainsbury Centre for Visual Arts på University of East Anglia i Norwich, Storbritannien (1978)
Clyde Auditorium, en del af det skotske messe- og konferencecenter, Glasgow (1997)
Sackler Galleries, Royal Academy of Arts, London, Storbritannien (1985-1991)
Carré d'Art, [Nîmes, Frankrig] 1984-1993
American Air Museum, Imperial War Museum Duxford, UK (1997) - Stirling Prize
Ombygning af Queen Elizabeth II Great Court i British Museum (2000)
The Sage Gateshead, [Gateshead, England], (1997-2004)
Zenith, Le Zénith#Le Zénith de Saint-Étienne, St Etienne, Frankrig (2004-2007)
Robert og Arlene Kogods gård, Smithsonian Institution, [National Portrait Gallery], Washington, DC (2004-2007)
Winspear Opera House, Dallas (2003-2009)
Art of the Americas Wing, Museum of Fine Arts, Boston, [Boston, USA] (1999-2010)
Khan Shatyr Entertainment Center, [Astana, Kasakhstan](2006-2010)
Sperone Westwater Gallery, [New York, USA] (2008-2010)
Udvidelse af Lenbachhaus kunstmuseum, München (2013)
SSE Hydro, Glasgow, Skotland (2004-2013)

Højere uddannelse

Kings Norton Library, Cranfield University, Storbritannien (1994)
Det Juridiske Fakultet, Cambridge, Cambridge, UK (1995)
Faculty of Management (nu kendt som Aberdeen Business School), The Robert Gordon University, UK (1998)
Imperial College School of Medicine, Sir Alexander Flemming Building, London, UK 1994-1998
Center for Clinical Science Research, Stanford University Stanford, Californien, USA (1995-2000)
British Library of Political and Economic Science, London School of Economics,

The Bow, Calgary, Canada, 500 Centre Street SE London, UK (1993-2001)

Imperial College London, Flowers Building London, UK 1997-2001
Det samfundsvidenskabelige fakultet, University of Oxford, Storbritannien (1996-2002)
James H. Clark Center, Stanford, Californien, USA (1999-2003)
Universiti Teknologi Petronas, Tronoh, Perak, Malaysia (2004)
Tanaka Business School, fra 2008 omdøbt til Imperial College Business School, London 2004
Det frie universitet i Berlin Berlin, Tyskland 2005
Leslie Dan Det farmaceutiske fakultet, University of Toronto, Toronto, ON, Canada (2006)
Bibliotek, California State University, Californien, USA 2000-2008
Yale School of Management, nyt campus, New Haven, CT (planlagt 2013)
Masdar Institute of Science and Technology, Abu Dhabi, UAE (2007-2015)
China Resources University, Shenzhen (2011-2016)

Sport

Ombygning af Wembley Stadion (2007)
Lusail Iconic Stadium, Qatar (2010)

Transport

Metro Bilbao, Spanien (1995) - linje 2 (2004)
Hong Kong International Airport, Chek Lap Kok i Hongkong (1998)
Canary Wharf undergrundsstation, London, Storbritannien (1999)
Expo MRT-station, Singapore (2001)
Ombygning af hovedbanegården i Dresden, Tyskland (1997-2006)
Beijing Capital International Airport (2008)
London Heathrow lufthavns østterminal (forventet 2013)
Spaceport America, New Mexico (2005-2013)
Fire jernbanestationer til Haramain High Speed Rail Project, Saudi-Arabien (planlagt i 2015)
Kai Tak Cruise Terminal (planlagt i 2013)
New Mexico City International Airport (planlagt til 2020)
Slussen, ombygning og masterplan af et stort transportknudepunkt i det centrale Stockholm (planlagt 2022)
Queen Alia International Airport, Amman, Jordan 2005-2013
Thames Hub, UK, fra 2011
Thames Hub Airport, UK, fra 2013

Kontor

Fred. Olsen Lines terminal, London Docklands (1971)
Willis Building (Ipswich), Storbritannien, (1971-1975)
HSBC Tower (1986)
Commerzbank-tårnet i Frankfurt, Tyskland (1997)
Citigroup Centre, London, London, UK (1996-2000)
HSBC's hovedkvarter, 8 Canada Square, London, Storbritannien (1997-2002)
The Gherkin (30 St Mary Axe), London - Swiss Re's hovedkvarter (2004) - Stirling Prize-vinder
McLaren Technology Centre, base for McLaren Formula One-teamet og McLaren Group (2004)
Deutsche Bank Place, Sydney, Australien, (1997-2005)

Hearst Tower, New York City (juni 2006)
Willis Building (London) London, UK (2001-2007)
Caja Madrid, Madrid, Spanien (2002-2009)
Apple Campus 2 i Cupertino, Californien
The One, Toronto (under opførelse)

Fritid

The Great Glashouse National Botanic Garden of Wales, Wales, Storbritannien (1995-2000)
Elefanthuset, Københavns Zoo#Foster's Elefanthus, Danmark (2002-2008)
Dolder Grand restaurering, Zürich, Schweiz (2002-2008)
Faustino Winery Bodegas Faustino, Castilla y Leon, Spanien (2007-2010)
ME Hotel, ME by Meliá, London, Storbritannien (2004-2013)

Blandet anvendelse

Albion Riverside, London, Storbritannien (1998-2003)
Al Faisaliyah Center, Riyadh, Saudi-Arabien, (1994-2000)
The Index (Dubai), Dubai, UAE (2010)
The Troika (Kuala Lumpur), Malaysia (2004-2011)
The Bow, Calgary (2005-2013)
Central Market Project, Abu Dhabi, UAE (2006-2013)

One Central Park, Sydney
(Tidligere) 200 Greenwich Street, New York (efter planen 2020) Two World Trade Center
CityCenterDC, Washington, D.C. (første del planlagt i 2012; anden del planlagt i 2015)
Crystal Island (færdiggørelsesdato endnu ikke fastsat)
Hermitage Plaza, La Défense, Paris, fra 2008
India Tower (aflyst)
Comcast Technology Center, Philadelphia (forventet færdiggørelsesdato 2017)
VietinBank Business Center Office Tower, Hanoi, Vietnam (forventet færdiggørelsesdato 2017)
Battersea Power Station Phase 3, London, UK (under opførelse)

Beboelse

The Murezzan, St Moritz, Schweiz (2003-2007)
Regent Place, Sydney, Australien (2003-2007)
Jameson House, Vancouver, British Columbia, Canada (2004-2011)
The Aleph, Buenos Aires, Argentina (2006-2013)
Anfa Place, Casablanca, Marokko (2007-2013)
Faena House, Miami Beach
The Towers af Foster + Partners, Brickell (Miami)
Arcoris Mont Kiara, Malaysia (planlagt 2016)
610 Lexington Avenue (forventet 2016)
50 United Nations Plaza (forventet 2014)

Nogle bygninger af Norman Foster

· The restored Reichstag Building in Berlin, housing the German parliament. The dome is part of Foster's redesign.

Den restaurerede rigsdagsbygning i Berlin, som huser det tyske parlament. Kuplen er en del af Fosters nye design.

· The Hearst Tower in New York City.

Hearst Tower i New York City.

· The Expo MRT Station, part of the Mass Rapid Transit system in Singapore.

Expo MRT-stationen, der er en del af det hurtige massetransportsystem i Singapore.

· Dresden Hauptbahnhof roof and cupola

Dresden Hauptbahnhof tag og kupol

· Metropolitan Building in Warsaw

Metropolitan Building i Warszawa

Ikke-arkitektoniske projekter

Fosters andre designopgaver har omfattet Nomos-skrivebordssystemet for den italienske producent Tecno og motoryachten Izanami (senere Ronin) for Lürssen Yachts.