Jupiters måner: Oversigt over 79 kendte måner og de galilæiske

Opdag Jupiters måner: oversigt over 79 kendte måner, fra de massive galilæiske (Io, Europa, Ganymedes, Callisto) til små, excentriske og retrograde satellitter.

Forfatter: Leandro Alegsa

11-12-2025 23:12

Der er 79 kendte Jupiter måner. Jupiter har det næststørste antal måner med rimeligt stabile baner af alle planeter i solsystemet.

De mest massive af disse måner er de fire galilæiske måner, som uafhængigt af hinanden blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei og Simon Marius. De var de første objekter, der blev fundet til at kredse om et legeme, som hverken var Jorden eller Solen. De galilæiske måner er langt de største og mest massive objekter, der kredser om Jupiter. De andre 75 kendte måner og ringene udgør tilsammen kun 0,003 % af den samlede masse i kredsløb om Jupiter. De fire er Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De har nogenlunde samme størrelse som Jordens måne, nogle er lidt større, andre er mindre.

Siden slutningen af det 19. århundrede er der blevet opdaget snesevis af meget mindre jovianske måner. Alle disse måner er mindre end 250 km i diameter, og de fleste af dem er knap 5 km i diameter. Deres baner varierer fra næsten perfekt cirkulære til meget excentriske og skæve baner. Mange kredser i den modsatte retning af Jupiters rotation (retrograd bevægelse). Omløbstiden varierer fra syv timer (det tager mindre tid end Jupiter bruger på at dreje rundt om sin akse) til omkring tre tusind gange mere (næsten tre jordår).

De galilæiske måner

Io — Den mest vulkansk aktive krop i solsystemet. Tidal opvarmning fra resonanser med de andre galilæiske måner driver intens vulkansk aktivitet og ændrer hele tiden overfladen.
Europa — Har en glat, isdækket overflade med linjer og spalter. Under isen findes sandsynligvis et saltvandshav, hvilket gør Europa til et af de mest lovende steder at søge efter liv uden for Jorden.
Ganymedes — Den største måne i solsystemet. Ganymedes har en kompleks geologi, et differentieret indre og et eget, svagt magnetfelt.
Callisto — Kraftigt kratret og geologisk gammel overflade. Callisto viser få tegn på intern aktivitet, men der er beviser for en mulig underliggende hav-lag.

De tre indre galilæiske måner (Io, Europa og Ganymedes) indgår i en særlig Laplace-resonans (forholdet 1:2:4), som påvirker deres baner og indre opvarmning — især tydeligt ved Io og Europa.

Mindre og "irregulære" måner

Ud over de fire store måner findes et stort antal små måner med meget varierende baner. Disse kan groft opdeles i:

Indre, små prograde måner, meget tætte på planeten og ofte formet af tildels fragmenter og materiale fra Jupiters ringe.
Irregulære måner i større afstand, der ofte er opdelt i grupper efter lignende baner og farver — f.eks. Himalia-gruppen (prograde) samt Ananke-, Carme- og Pasiphae-grupperne (retrograde). Disse grupper menes at være rester af større asteroider eller planetoider, der blev fanget af Jupiter og senere kolliderede eller blev fragmenterede.

Generelt er disse små måner karakteriseret ved høje inklinationer, større excentricitet og mange gange retrograd bevægelse i forhold til Jupiters rotation. De er typisk mørke og uformelige sammenlignet med de store, isrige galilæiske måner.

Baner, dynamik og oprindelse

Jupiters enorme tyngdekraft gør, at den både kan fastholde indfaldende legemer og påvirke indre måneder kraftigt gennem tidekræfter. De galilæiske måner er dannet sammen med Jupiter eller kort efter i det tidlige solsystem, mens de irregulære måner formentlig er indfangede objekter.

Tidekræfter og resonanser skaber opvarmning i månederne: Io er ekstremt vulkansk på grund af tidevarme, mens Europa kan have et flydende hav, opretholdt af lignende mekanismer. Samtidig kan kollisioner og fragmentering forklare dannelsen af de mange små måner og de observerede grupper.

Opdagelser og navngivning

De fire galilæiske måner blev observeret i 1610, men antallet af kendte måner steg først markant med bedre teleskoper og fotografiske/elektroniske detektorer i det 19., 20. og 21. århundrede. I nyere tid har store digitale surveys og målrettede observationer øget antallet af opdagelser betydeligt.

Månederne er som regel navngivet efter figurer fra græsk og romersk mytologi, typisk elskere eller efterkommere af Zeus (Jupiter), hvilket følger en gammel navngivningstradition i astronomien.

Rumfart og fremtidige undersøgelser

Systemet omkring Jupiter er blevet besøgt af flere rumsonder: bl.a. de tidlige Voyager-sonderne, den amerikanske Galileo-orbiter og mere nyligt Juno, som har leveret detaljerede data om Jupiters magnetosfære, atmosfære og enkelte månepassager. Flere missioner er planlagt eller under gennemførelse for at studere især de galilæiske måner tættere:

ESA's JUICE (JUpiter ICy moons Explorer) har fokus på Ganymedes, Europa og Callisto og vil undersøge månernes islag, havmuligheder og magnetiske miljøer.
NASA's Europa Clipper vil foretage mange flybys af Europa for at kortlægge isens tykkelse, sammensætning og muligheden for et underliggende hav.

Denne fortsatte opmærksomhed skyldes især de astrobiologiske muligheder ved måner som Europa og de geofysiske processer ved Io og Ganymedes.

Afsluttende bemærkninger

Antallet af kendte jupiter-måner (i skrivende stund 79) kan stadig stige i takt med bedre observationer og nye søgninger. De små, svage objekter er vanskelige at opdage, og hver ny teknisk forbedring har potentiale til at afsløre flere fragmenter, små indfangede asteroider eller rester fra tidligere kollisioner.

Liste over måner

Denne liste starter med dem, der kredser hurtigst om Jupiter (kredser). Det vil sige, at de har den korteste omløbstid. Måner fremhævet med lilla er de "Galileiske måner", måner fremhævet med mørkegrå har en retrograd bane, og måner med almindelig hvid baggrund har en prograd bane.

	Etiket	Navn	Udtale (nøgle)	Billede	Diameter (km)	Masse (×10 ¹⁶kg)	Semi-major akse (km)	Orbitalperiode (d)	Hældning (°)	Excentricitet	Opdagelsesår	Opdagelsesrejser	Gruppe
1	XVI	Metis	ˈmiːtɨs		60×40×34	~3.6	127,690	+7h 4m 30s	0.06°	0.0002	1979	Synnott (Voyager 1)	Indre
2	XV	Adrastea	ˌædrəˈstiːə		20×16×13	~0.2	129,000	+7h 9m 30s	0.03°	0.0015	1979	Jewitt (Voyager 2)	Indre
3	V	Amalthea	ˌæməlˈθiːə		250×146×128	208	181,366	+11h 57m 23s	0.374°	0.0032	1892	Barnard	Indre
4	XIV	Thebe	ˈθiːbiː		116×98×84	~43	221,889	+16h 11m 17s	1.076°	0.0175	1979	Synnott (Voyager 1)	Indre
5	I	Io	ˈaɪ.oʊ		3,660.0×3,637. 4×3,630.6	8,900,000	421,700	+1.769 137 786	0.050°	0.0041	1610	Galilei	Galilei
6	II	Europa	jʊˈroʊpə		3,121.6	4,800,000	671,034	+3.551 181 041	0.471°	0.0094	1610	Galilei	Galilei
7	III	Ganymedes	ˈɡænɨmiːd		5,262.4	15,000,000	1,070,412	+7.154 552 96	0.204°	0.0011	1610	Galilei	Galilei
8	IV	Callisto	kəˈlɪstoʊ		4,820.6	11,000,000	1,882,709	+16.689 018 4	0.205°	0.0074	1610	Galilei	Galilei
9	XVIII	Themisto	θɨˈmɪstoʊ		8	0.069	7,393,216	+129.87	45.762°	0.2115	1975/2000	Kowal & Roemer/ Sheppard et al.	Themisto
10	XIII	Leda	ˈliːdə		16	0.6	11,187,781	+241.75	27.562°	0.1673	1974	Kowal	Himalia
11	VI	Himalia	haɪˈmeɪliə		170	670	11,451,971	+250.37	30.486°	0.1513	1904	Perrine	Himalia
12	X	Lysithea	laɪˈsɪθiːə		36	6.3	11,740,560	+259.89	27.006°	0.1322	1938	Nicholson	Himalia
13	VII	Elara	ˈɛlərə		86	87	11,778,034	+261.14	29.691°	0.1948	1905	Perrine	Himalia
14	- —	Dia			4	0.009 0	12 570 424	+287.93	27.584°	0.2058	2001	Sheppard et al.	Himalia
15	XLVI	Carpo	ˈkɑrpoʊ		3	0.004 5	17,144,873	+458.62	56.001°	0.2735	2003	Sheppard et al.	Carpo
16	- —	S/2003 J 12			1	0.000 15	17,739,539	−482.69	142.680°	0.4449	2003	Sheppard et al.
17	XXXIV	Euporie	juːˈpoʊrɨ.iː		2	0.001 5	19,088,434	−538.78	144.694°	0.0960	2002	Sheppard et al.	Ananke
18	- —	S/2003 J 3			2	0.001 5	19,621,780	−561.52	146.363°	0.2507	2003	Sheppard et al.	Ananke
19	- —	S/2003 J 18			2	0.001 5	19,812,577	−569.73	147.401°	0.1569	2003	Gladman et al.	Ananke
20	XLII	Thelxinoe	θɛlkˈsɪnɵʊiː		2	0.001 5	20,453,753	−597.61	151.292°	0.2684	2003	Sheppard et al.	Ananke
21	XXXIII	Euanthe	juːˈænθiː		3	0.004 5	20,464,854	−598.09	143.409°	0.2000	2002	Sheppard et al.	Ananke
22	XLV	Helike	ˈhɛlɨkiː		4	0.009 0	20,540,266	−601.40	154.586°	0.1374	2003	Sheppard et al.	Ananke
23	XXXV	Orthosie	ɔrˈθɒsɨ.iː		2	0.001 5	20,567,971	−602.62	142.366°	0.2433	2002	Sheppard et al.	Ananke
24	XXIV	Iocaste	ˌaɪ.ɵˈkæstiː		5	0.019	20,722,566	−609.43	147.248°	0.2874	2001	Sheppard et al.	Ananke
25	- —	S/2003 J 16			2	0.001 5	20,743,779	−610.36	150.769°	0.3184	2003	Gladman et al.	Ananke
26	XXVII	Praxidike	prækˈsɪdɨkiː		7	0.043	20,823,948	−613.90	144.205°	0.1840	2001	Sheppard et al.	Ananke
27	XXII	Harpalyke	hɑrˈpælɨkiː		4	0.012	21,063,814	−624.54	147.223°	0.2440	2001	Sheppard et al.	Ananke
28	XL	Mneme	ˈniːmiː		2	0.001 5	21,129,786	−627.48	149.732°	0.3169	2003	Gladman et al.	Ananke
29	XXX	Hermippe	hɚˈmɪpiː		4	0.009 0	21,182,086	−629.81	151.242°	0.2290	2002	Sheppard et al.	Ananke?
30	XXIX	Thyone	θaɪˈoʊniː		4	0.009 0	21,405,570	−639.80	147.276°	0.2525	2002	Sheppard et al.	Ananke
31	XII	Ananke	əˈnæŋkiː		28	3.0	21,454,952	−642.02	151.564°	0.3445	1951	Nicholson	Ananke
32	L	Herse			2	0.001 5	22,134,306	−672.75	162.490°	0.2379	2003	Gladman et al.	Carme
33	XXXI	Aitne	ˈaɪtniː		3	0.004 5	22,285,161	−679.64	165.562°	0.3927	2002	Sheppard et al.	Carme
34	XXXVII	Grønkål	ˈkeɪliː		2	0.001 5	22,409,207	−685.32	165.378°	0.2011	2002	Sheppard et al.	Carme
35	XX	Taygete	teiˈɪdʒɨtiː		5	0.016	22,438,648	−686.67	164.890°	0.3678	2001	Sheppard et al.	Carme
36	- —	S/2003 J 19			2	0.001 5	22,709,061	−699.12	164.727°	0.1961	2003	Gladman et al.	Carme
37	XXI	Kaldæisk	kælˈdiːniː		4	0.007 5	22,713,444	−699.33	167.070°	0.2916	2001	Sheppard et al.	Carme
38	- —	S/2003 J 15			2	0.001 5	22,720,999	−699.68	141.812°	0.0932	2003	Sheppard et al.	Ananke?
39	- —	S/2003 J 10			2	0.001 5	22,730,813	−700.13	163.813°	0.3438	2003	Sheppard et al.	Carme?
40	- —	S/2003 J 23			2	0.001 5	22,739,654	−700.54	148.849°	0.3930	2004	Sheppard et al.	Pasiphaë
41	XXV	Erinome	ɨˈrɪnɵmiː		3	0.004 5	22,986,266	−711.96	163.737°	0.2552	2001	Sheppard et al.	Carme
42	XLI	Aoede	eɪˈiːdiː		4	0.009 0	23,044,175	−714.66	160.482°	0.6011	2003	Sheppard et al.	Pasiphaë
43	XLIV	Kallichore	kəˈlɪkɵriː		2	0.001 5	23,111,823	−717.81	164.605°	0.2041	2003	Sheppard et al.	Carme?
44	XXIII	Kalyke	ˈkælɨkiː		5	0.019	23,180,773	−721.02	165.505°	0.2139	2001	Sheppard et al.	Carme
45	XI	Carme	ˈkɑrmiː		46	13	23,197,992	−721.82	165.047°	0.2342	1938	Nicholson	Carme
46	XVII	Callirrhoe	kəˈlɪrɵʊiː		9	0.087	23,214,986	−722.62	139.849°	0.2582	2000	Gladman et al.	Pasiphaë
47	XXXII	Eurydome	jʊˈrɪdəmiː		3	0.004 5	23,230,858	−723.36	149.324°	0.3769	2002	Sheppard et al.	Pasiphaë?
48	XXXVIII	Pasithee	pəˈsɪθɨ.iː		2	0.001 5	23,307,318	−726.93	165.759°	0.3288	2002	Sheppard et al.	Carme
49	XLIX	Kore	ˈkoʊriː		2	0.001 5	23,345,093	−776.02	137.371°	0.1951	2003	Sheppard et al.	Pasiphaë
50	XLVIII	Cyllene	sɨˈliːniːniː		2	0.001 5	23,396,269	−731.10	140.148°	0.4115	2003	Sheppard et al.	Pasiphaë
51	XLVII	Eukelade	juːˈkɛlədiː		4	0.009 0	23,483,694	−735.20	163.996°	0.2828	2003	Sheppard et al.	Carme
52	- —	S/2003 J 4			2	0.001 5	23,570,790	−739.29	147.175°	0.3003	2003	Sheppard et al.	Pasiphaë
53	VIII	Pasiphaë	pəˈsɪfeɪ.iː		60	30	23,609,042	−741.09	141.803°	0.3743	1908	Gladman et al.	Pasiphaë
54	XXXIX	Hegemone	hɨˈdʒɛməniː		3	0.004 5	23,702,511	−745.50	152.506°	0.4077	2003	Sheppard et al.	Pasiphaë
55	XLIII	Arche	ˈɑrkiː		3	0.004 5	23,717,051	−746.19	164.587°	0.1492	2002	Sheppard et al.	Carme
56	XXVI	Isonoe	aɪˈsɒnɵʊiː		4	0.007 5	23,800,647	−750.13	165.127°	0.1775	2001	Sheppard et al.	Carme
57	- —	S/2003 J 9			1	0.000 15	23,857,808	−752.84	164.980°	0.2761	2003	Sheppard et al.	Carme
58	- —	S/2003 J 5			4	0.009 0	23,973,926	−758.34	165.549°	0.3070	2003	Sheppard et al.	Carme
59	IX	Sinope	sɨˈnoʊpiː		38	7.5	24,057,865	−762.33	153.778°	0.2750	1914	Nicholson	Pasiphaë
60	XXXVI	Sponde	ˈspɒndiː		2	0.001 5	24,252,627	−771.60	154.372°	0.4431	2002	Sheppard et al.	Pasiphaë
61	XXVIII	Autonoe	ɔːˈtɒnɵʊiː		4	0.009 0	24,264,445	−772.17	151.058°	0.3690	2002	Sheppard et al.	Pasiphaë
62	XIX	Megaclite	ˌmɛɡəˈklaɪtiː		5	0.021	24,687,239	−792.44	150.398°	0.3077	2001	Sheppard et al.	Pasiphaë
63	- —	S/2003 J 2		Skæbne	2	0.001 5	30,290,846	−1 077.02	153.521°	align="right"\| 0.1882	2003	Sheppard et al.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor mange måner har Jupiter?

Svar: Jupiter har 79 kendte måner.

Spørgsmål: Hvem opdagede Jupiters fire galilæiske måner?

Svar: Jupiters fire galilæiske måner blev uafhængigt af hinanden opdaget i 1610 af Galileo Galilei og Simon Marius.

Sp: Hvad hedder de fire galilæiske måner?

Svar: De fire galilæiske måner hedder Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Spørgsmål: Hvordan er størrelsen af de galilæiske måner sammenlignet med Jordens måne?

A: De galilæiske måner har nogenlunde samme størrelse som Jordens måne, nogle er lidt større, andre er mindre.

Spørgsmål: Hvor store er hver af de 75 andre joviske måner?

A: Alle 75 jovianske måner er mindre end 250 kilometer i diameter, og de fleste er knap nok over 5 kilometer i diameter.

Sp: Hvordan er deres baner udformet?

Svar: Deres baner varierer fra næsten perfekt cirkulære til meget excentriske og skæve baner. Mange kredser i den modsatte retning af Jupiters rotation (retrograd bevægelse).

Spørgsmål: Hvordan er deres omløbstid sammenlignet med Jupiters?

Svar: Omløbstiden varierer fra syv timer (det tager mindre tid end Jupiter at dreje rundt om sin akse) til omkring tre tusind gange længere tid (næsten tre jordår).

Søge