Kalyke eller Jupiter XXIII er en ikke-sfærisk måne af Jupiter. Den blev opdaget af et hold af astronomer fra University of Hawaii under ledelse af Scott S. Sheppard, et al. i 2000, og fik den midlertidige betegnelse S/2000 J 2. Opdagelsen blev foretaget ved hjælp af CCD-billeder og efterfølgende baneanalyse, som bekræftede, at objektet var en svag, lille satellit i retrograd bane omkring Jupiter.

Hoveddata

  • Diameter: ca. 5,2 km
  • Gennemsnitlig afstand fra Jupiter: ca. 23.181.000 km
  • Omløbstid: 721,021 dage (omtrent 721 døgn)
  • Hældning: 166° i forhold til ekliptika (ca. 165° i forhold til Jupiters ækvator)
  • Excentricitet: 0,2140

Bane og gruppe

Kalyke bevæger sig i en retrograd bane, hvilket betyder, at den kredser omkring Jupiter i modsat retning af Jupiters rotation. Dens baneparametre — stor afstand, høj hældning og relativt stor excentricitet — matcher dem for medlemmer af Carme-gruppen. Carme-gruppen består af ikke-sfæriske, retrograde måner, der typisk kredser i en afstand på mellem 23.000.000 og 24.000.000 km og med en hældning på omkring 165°.

Fysiske egenskaber og oprindelse

Kalyke er lille og ikke-sfærisk, hvilket betyder, at dens egen tyngdekraft er for svag til at forme den til en kugle. Den angivne diameter er estimeret ud fra dens tilsyneladende lysstyrke og antagelser om en lav overfladealbedo, typisk for ydre, små måner. Medlemmer af Carme-gruppen har ofte en rødlig farvetone og spektrale træk, der peger i retning af D-type eller C-type asteroider. Dette har ført til hypotesen om, at gruppen stammer fra et oprindeligt indfanget asteroidelegeme, som senere blev revet itu ved en kollision og dannede de mange små, retrograde måner omkring Jupiter.

Den permanente betegnelse Kalyke blev tildelt i oktober 2002. Navnet stammer fra græsk mytologi og blev godkendt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU). Efter opdagelsen er Kalyke blevet fulgt op af flere observationer for at forbedre bestemmelsen af dens bane og fysiske egenskaber; dog er detaljer om dens sammensætning og overflade endnu begrænsede på grund af dens lille størrelse og svage lysstyrke.

Som medlem af Carme-gruppen bidrager Kalyke til forståelsen af Jupiters ydre satellitesystem og de fænomener — som indfangning og kollisional fragmentering — der har formet dette system gennem Solsystemets historie.