Metis: Jupiters nærmeste måne
Metis — Jupiters nærmeste måne: opdaget af Voyager 1 i 1979. Lille, irregulær, mørk rødlig og kraftigt krateret måne. Læs om størrelse, sammensætning og historie.
Metis, eller Jupiter XVI, er Jupiters nærmeste måne.
Metis blev opdaget i 1979 af Stephen P. Synnott på billeder taget af Voyager 1-sonden. Dens betegnelse var S/1979 J 3. I 1983 blev den opkaldt efter den mytologiske Metis, en Titaninde, som var Zeus' (den græske pendant til Jupiter) første hustru.
Fysiske egenskaber
Metis er ikke en kugle og måler cirka 60×40×34 km på tværs. Dens form er kraftigt uregelmæssig, som det ses for mange små indre måner. Metis' sammensætning og masse er ikke direkte målt, men hvis man antager en gennemsnitlig massefylde svarende til Amaltheas (~0,86 g/cm³), kan dens masse anslås til omkring ~7×1016 kg. En sådan massefylde antyder, at månen i høj grad består af vandis blandet med porøst materiale (porøsitet i størrelsesordenen 10–15 %), og at dens indre ikke er kompakt sten.
Bane og rotation
Metis kredser meget tæt om Jupiter — tættere end nogen af de andre kendte regulære måner — med en omløbsradius på ordre 1,28×105 km fra Jupiters centrum (dvs. kun få gange Jupiters egen radius). Dens omløbstid er kort: omkring 0,3 jorddøgn (ca. 7–7,5 timer). Som de fleste små måner nær en stor planet er Metis tidligt låst i indbyrdes rotation, hvilket betyder, at den altid vender samme side mod Jupiter (synkron rotation).
Overflade og farve
Overfladen af Metis er meget krateret, ujævn og dækket af løst materiale. Den er mørk og ser ud til at være rødlig i farven, ligesom nogle af Jupiters andre indre måner. Den lave reflektivitet tyder på et overflade-lag af mørkt støv og afbrudt is/sten-blanding.
Forbindelse til Jupiters ringe
Metis befinder sig inde i eller lige ved kanten af Jupiters svage hovedring og betragtes sammen med nabomånen Adrastea som en væsentlig kilde til ringmaterialet. Små meteoroidpåvirkninger på Metis' overflade kaster støvpartikler ud i rummet, som så fodrer ringene omkring Jupiter. Da Metis kredser meget tæt på planeten, påvirkes dens bane også af stærke tidevandskræfter, hvilket kan ændre dens bane over meget lange tidsskalaer.
Betydning og fremtidige observationer
Metis er interessant, fordi den repræsenterer en type lille, irrationel måne, der både påvirker og påvirkes af planetens ringsystem og kraftige gravitation. Fremtidige rumsonder eller forbedrede jordbaserede observationer kan give bedre data om dens masse, sammensætning, albedo og overfladestruktur — oplysninger, der i dag stadig er usikre eller kun anslåede.
Orbit
Metis er den nærmeste måne til Jupiter. Den kredser om Jupiter i en afstand på ~128.000 km. Den har en meget lille excentricitet (~0,0002) og hældning (~0,06°) i forhold til Jupiters ækvator.7
Udforskning
Billederne fra Voyager 1 viste Metis kun som en prik, og man vidste meget lidt om Metis, indtil Galileo-sonden kom. Galileo tog billeder af næsten hele Metis' overflade og satte begrænsninger på dens sammensætning.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Metis, og hvordan blev den opdaget?
A: Metis er Jupiters nærmeste måne. Den blev opdaget i 1979 af Stephen P. Synnott på billeder taget af Voyager 1-sonden.
Q: Hvad er oprindelsen til navnet Metis?
A: I 1983 blev Metis opkaldt efter den mytologiske Metis, en titaninde, som var Zeus' første kone (den græske pendant til Jupiter).
Q: Er Metis en sfærisk måne?
A: Nej, Metis er ikke en kugle.
Q: Hvad er dimensionerne på Metis?
A: Metis måler 60×40×34 km på tværs.
Q: Hvad er Metis' sammensætning?
A: Metis' sammensætning kendes ikke, men det antages, at den ligner Amalthea, som består af vandis med en porøsitet på 10-15%.
Q: Hvad er den anslåede masse af Metis?
A: Hvis man antager, at dens gennemsnitlige massefylde er som Amaltheas, kan Metis' masse anslås til ~7×1016 kg.
Q: Hvordan er overfladen på Metis?
A: Metis' overflade er meget krateragtig, mørk og ser ud til at være rødlig i farven.
Søge