Metis, eller Jupiter XVI, er Jupiters nærmeste måne.

Metis blev opdaget i 1979 af Stephen P. Synnott på billeder taget af Voyager 1-sonden. Dens betegnelse var S/1979 J 3. I 1983 blev den opkaldt efter den mytologiske Metis, en Titaninde, som var Zeus' (den græske pendant til Jupiter) første hustru.

Fysiske egenskaber

Metis er ikke en kugle og måler cirka 60×40×34 km på tværs. Dens form er kraftigt uregelmæssig, som det ses for mange små indre måner. Metis' sammensætning og masse er ikke direkte målt, men hvis man antager en gennemsnitlig massefylde svarende til Amaltheas (~0,86 g/cm³), kan dens masse anslås til omkring ~7×1016 kg. En sådan massefylde antyder, at månen i høj grad består af vandis blandet med porøst materiale (porøsitet i størrelsesordenen 10–15 %), og at dens indre ikke er kompakt sten.

Bane og rotation

Metis kredser meget tæt om Jupiter — tættere end nogen af de andre kendte regulære måner — med en omløbsradius på ordre 1,28×105 km fra Jupiters centrum (dvs. kun få gange Jupiters egen radius). Dens omløbstid er kort: omkring 0,3 jorddøgn (ca. 7–7,5 timer). Som de fleste små måner nær en stor planet er Metis tidligt låst i indbyrdes rotation, hvilket betyder, at den altid vender samme side mod Jupiter (synkron rotation).

Overflade og farve

Overfladen af Metis er meget krateret, ujævn og dækket af løst materiale. Den er mørk og ser ud til at være rødlig i farven, ligesom nogle af Jupiters andre indre måner. Den lave reflektivitet tyder på et overflade-lag af mørkt støv og afbrudt is/sten-blanding.

Forbindelse til Jupiters ringe

Metis befinder sig inde i eller lige ved kanten af Jupiters svage hovedring og betragtes sammen med nabomånen Adrastea som en væsentlig kilde til ringmaterialet. Små meteoroidpåvirkninger på Metis' overflade kaster støvpartikler ud i rummet, som så fodrer ringene omkring Jupiter. Da Metis kredser meget tæt på planeten, påvirkes dens bane også af stærke tidevandskræfter, hvilket kan ændre dens bane over meget lange tidsskalaer.

Betydning og fremtidige observationer

Metis er interessant, fordi den repræsenterer en type lille, irrationel måne, der både påvirker og påvirkes af planetens ringsystem og kraftige gravitation. Fremtidige rumsonder eller forbedrede jordbaserede observationer kan give bedre data om dens masse, sammensætning, albedo og overfladestruktur — oplysninger, der i dag stadig er usikre eller kun anslåede.