Callisto
Kallisto er en måne på planeten Jupiter, der blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei og opkaldt efter Kallisto. Den er den næststørste måne i Jupiters kredsløb efter Ganymedes og den tredjestørste måne i solsystemet. Kallisto er næsten lige så stor som planeten Merkur, idet den har 99 % af planetens diameter, men er langt mindre massiv. Af Jupiters fire galilæiske måner er Callisto den fjerneste med en bane radius på ca. 1 880 000 km. Den indgår ikke i den baneresonans, der påvirker de tre indre galilæiske satellitter, Io, Europa og Ganymedes. Ligesom Jordens måne roterer Callisto synkront med sin omløbstid. Det betyder, at den ene side altid er vendt mod Jupiter, mens den anden side aldrig ser planetens ansigt. Callistos overflade er mindre påvirket af Jupiters magnetosfære end de syv måner, der er tættere på planeten.
Callisto består af ca. lige mange sten og is og har en gennemsnitlig massefylde på ca. 1,83 g/cm³. De kemiske forbindelser på overfladen omfatter vandis, kuldioxid, silikater og organiske stoffer. Rumsonden Galileo foretog undersøgelser af månen og afslørede, at Callisto kan have en lille silikatkerne og muligvis et underjordisk hav af flydende vand i mere end 100 kilometers dybde.
Overfladen på Callisto er meget krateret og ekstremt gammel. Overfladen viser ingen tegn på processer, der finder sted under overfladen, såsom pladetektonik, jordskælv eller vulkaner, og man mener, at den hovedsageligt er opstået under indflydelse af meteoritnedslag. Bemærkelsesværdige overfladekendetegn omfatter strukturer med flere ringe, nedslagskratere i forskellige former og kæder af kratere (kendt som catenae) og tilhørende ar, højderygge og aflejringer. I mindre skala er overfladen varieret. Den består af frost på bakketoppene, omgivet af et glat tæppe af mørkt materiale i dalene. Dette menes at skyldes nedbrydning af små landformer, forårsaget af sublimation. Dette understøttes af de få små nedslagskratere og tilstedeværelsen af mange små knopper, som menes at være deres rester. Landformernes absolutte alder er ukendt.
Callisto er omgivet af en ekstremt tynd atmosfære, der består af kuldioxid og sandsynligvis af iltmolekyler. Der er også en ret intens ionosfære. Man mener, at der findes et hav i Callisto. Det kan betyde, at der måske findes liv. Det er dog mindre sandsynligt end på det nærliggende Europa. Forskellige rumsonder fra Pioneers 10-11 til Galileo og Cassini-Huygens har undersøgt månen. Callisto anses for at være det mest velegnede sted for mennesker til at slå sig ned med henblik på fremtidig udforskning af det joviske system.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Callisto?
A: Callisto er en måne på planeten Jupiter, der blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei og opkaldt efter Kallisto. Det er den næststørste måne i Jupiters kredsløb efter Ganymedes og den tredjestørste måne i solsystemet.
Spørgsmål: Hvor stor er Kallisto sammenlignet med Merkur?
Svar: Kallisto er næsten lige så stor som Merkur, idet den har 99 % af planetens diameter, men den er meget mindre massiv.
Spørgsmål: Hvor kredser Callisto om Jupiter?
A: Af Jupiters fire galilæiske måner kredser Callisto længst ude med en baneradius på ca. 1 880 000 km.
Spørgsmål: Hvilke bemærkelsesværdige træk er der på dens overflade?
A: Bemærkelsesværdige overfladekendetegn omfatter strukturer med flere ringe, nedslagskratere i forskellige former og kæder af kratere (kendt som catenae) og tilhørende ar, kamme og aflejringer. I mindre målestok er der frostede bakketoppe omgivet af et glat tæppe af mørkt materiale i dale.
Sp: Hvilken type atmosfære omgiver Callisto?
Svar: Callisto er omgivet af en ekstremt tynd atmosfære, der består af kuldioxid- og sandsynligvis iltmolekyler. Der er også en ret intens ionosfære.
Spørgsmål: Er der mulighed for liv på denne måne? Svar: Der kan findes et hav på Callisto, hvilket kunne betyde, at der kan eksistere liv; denne mulighed er dog mindre sandsynlig end på det nærliggende Europa.
