Ananke er en retrograd ikke-sfærisk Jupitermåne. Den blev fundet af Seth Barnes Nicholson på Mount Wilson Observatory i 1951 og er opkaldt efter den mytologiske Ananke, Jupiters mor til Adrastea. Den adjektiviske form af navnet er Anankean.

Ananke fik først sit nuværende navn i 1975; før da var den blot kendt som Jupiter XII. Den blev undertiden kaldt "Adrastea" mellem 1955 og 1975. Bemærk, at Adrastea nu er navnet på en anden af Jupiters måner.

Ananke er navnet på Anankegruppen, retrograde ikke-sfæriske måner, der kredser om Jupiter mellem 19.300.000 og 22.700.000 km med en hældning på omkring 150°.

Banedata og bevægelse

Ananke kredser omkring Jupiter i en retrograd bane, hvilket betyder, at den bevæger sig i modsat retning af Jupiters rotation. Dens gennemsnitlige afstand fra Jupiter ligger i millionklassen (omkring 20–22 millioner km), og dens bane har en markant hældning på cirka 150°. Eccentriciteten er moderat til høj, hvilket gør banen mere elliptisk end for de store, regelmæssige måner. Orbitalperioden er lang sammenlignet med de indre måner — typisk i størrelsesordenen nogle få hundrede til omkring 600–700 døgn.

Fysiske egenskaber

  • Størrelse: Ananke er lille i forhold til de store galileiske måner; diameteren er kun på størrelsesordenen nogle få titals kilometer (ofte angivet til cirka 28 km, afhængig af antaget albedo).
  • Overflade og farve: Den har en mørk, lav-albedo overflade, hvilket er typisk for mange irregulære måner. Spektrale målinger antyder ligheder med kulstofholdige (C- eller D-type) asteroider.
  • Lysstyrke: Den er svag og vanskelig at observere med mindre teleskoper; dens tilsyneladende størrelsesklasse ligger typisk i den svage ende (stor vinklet magnitude), så professionelt udstyr kræves for detaljerede studier.
  • Rotation: Som for mange små, uregelmæssige måner er rotationsperioden og den præcise form ikke altid velbestemt; variationer i lyskurver indikerer dog en ikke-sfærisk form og muligvis hurtig eller kompleks rotation.

Oprindelse og Ananke-gruppen

Det mest sandsynlige dannelsesscenarie for Ananke og de øvrige medlemmer af Anankegruppen er, at de stammer fra en fanget asteroide, der senere blev fragmenteret ved et kollisionsforløb. De delte orbitalparametre — afstand, hældning og retrograd bevægelse — tyder på en fælles oprindelse, hvor et større legeme blev brudt op i flere mindre stykker. Farver og spektral data for gruppens medlemmer peger også i retning af mørke, kulstofholdige oprindelsesobjekter.

Observationer og forskning

Ananke blev opdaget på fotografiske plader i 1951, og siden da er den blevet fulgt op med moderne CCD-baserede observationer, fotometri og spektralanalyser for at karakterisere dens størrelse, form og overflademateriale. Studier af Ananke og de øvrige irregulære måner giver vigtig indsigt i Jupiters fangne befolkning af smålegemer og i dynamikken i det tidlige solsystem.

Selvom Ananke er relativt lille og svær at observere, er den navngivende og mest fremtrædende medlem af sin gruppe, og den spiller en central rolle i forståelsen af retrograde, ikke-sfæriske måner omkring Jupiter.