Iocaste (Jupiter XXIV) er en lille, ikke-sfærisk og retrograd måne af Jupiter. Den blev opdaget i år 2000 af et hold astronomer fra University of Hawaii under ledelse af Scott S. Sheppard og fik den provisoriske betegnelse S/2000 J 3. Månen er meget svag og kræver store teleskoper for at blive fotograferet og fulgt over tid.
Bane
Iocaste kredser om Jupiter i en gennemsnitlig afstand (semimajor akse) på cirka 20.723.000 km og har en omløbstid på 609,427 dage. Banens hældning er ca. 147° i forhold til ekliptika (omtrent 146° i forhold til Jupiters ækvator), hvilket betyder, at den bevæger sig i en retrograd bane (modsat Jupiters rotationsretning). Banen er forholdsvis excentrisk med en excentricitet på 0,2874, så afstanden til Jupiter varierer betydeligt gennem et omløb.
Fysiske egenskaber
Månen er anslået til at være omkring 5 kilometer i diameter og har en ujævn form — den er altså ikke stor nok til at trække sig selv til en kugleform. Dens overfladefarve er grålig, hvilket svarer til sammensætningen af C-type asteroider. Det tyder på et primært kulstofholdigt, mørkt materiale på overfladen.
Oprindelse og gruppe
Iocaste tilhører Ananke-gruppen, en samling af Jupiters ydre, retrograde måner med lignende baner og kemiske egenskaber. Disse måner menes at være resterne af en indfanget asteroide, som senere blev fragmenteret efter en kollision eller gravitationel påvirkning. Ananke-gruppen omfatter typisk måner med semimajor akser i nærheden af 20 millioner km, høj hældning og retrograd bevægelse.
Navn og mytologi
Navnet Iocaste blev officielt godkendt i oktober 2002. Det stammer fra den græske mytologi, hvor Jocasta (Iocaste) er kendt som mor og senere hustru til Ødipus. Den latinske/engelske stavemåde Iocaste bruges ofte i astronomisk navngivning for denne skikkelse.
På grund af dens lille størrelse og store afstand er Iocaste et godt eksempel på de mange svage, uregelmæssige måner, som omgiver de ydre planeter og giver indsigt i solsystemets dynamiske historie og indfangningsprocesser.