Orthosie eller Jupiter XXXV er en af Jupiters ydre måner. Den blev opdaget i 2001 af et hold af astronomer fra University of Hawaii under ledelse af Scott Sheppard og fik den midlertidige betegnelse S/2001 J 9. Opdagelsen krævede dybe billeder fra store teleskoper på Hawaii, fordi månen er meget lille og svag.

Bane og fysiske egenskaber

Orthosie er estimeret til at være ca. 2 km i diameter. Denne størrelse er beregnet ud fra dens observerede lysstyrke under antagelse af en mørk overflade (albedo på omkring 0,04), hvilket er typisk for små, ydre måner og asteroider.

Månens gennemsnitlige afstand fra Jupiter er ca. 20.568.000 km, og den fuldfører et kredsløb på omtrent 602,619 dage. Den har en hældning på omkring 142° i forhold til ekliptika (omtrent 143° i forhold til Jupiters ækvator) og en excentricitet på 0,2433. Orthosies bane er retrograd, hvilket betyder, at den bevæger sig i modsat retning af Jupiters rotation. Den lille størrelse og den betydelige excentricitet og hældning indikerer, at månen er uregelmæssig (ikke-sfærisk) og sandsynligvis et restfragment fra en tidligere sammenstød eller fangst.

Navn og mytologi

Den permanente navn Orthosie blev tildelt i august 2003. Navnet stammer fra den græske gudinde Orthosie, som i mytologien forbindes med velstand og er en af Horae. Horae (timerne) var døtre af Zeus og Themis. Navngivningen fulgte den internationale tradition med at give Jupiters ydre retrograde måner navne fra græsk-romersk mytologi.

Tilhørsforhold: Ananke-gruppen

Orthosie tilhører Anankegruppen, en samling af retrograde, uregelmæssige måner, som kredser om Jupiter i afstandsintervallet ca. 19.300.000–22.700.000 km og typisk med hældninger omkring 150°. Medlemsskabet i denne gruppe og de lignende banemæssige karakteristika tyder på, at disse måner muligvis stammer fra et fælles oprindeligt legeme — en asteroide, som blev fanget af Jupiter og efterfølgende fragmenterede ved en kollision.

Betragtninger og fremtidige observationer

På grund af Orthosies lille størrelse og store afstand er detaljerede oplysninger om dens sammensætning og form begrænsede. Fremtidige observationer med større teleskoper og bedre billedteknikker kan forbedre målingerne af dens baneelementer, lyskurve og eventuelle farve- eller spektresegenskaber, hvilket kan kaste lys over dens oprindelse og forholdet til de øvrige medlemmer af Ananke-gruppen.